Vandfald ekspektion og solnedgang over Maunakea vulkanen

D. 06.05.12

I dag vågnede jeg af vækkeuret kl. 07.00, fordi jeg skulle i bad. Vi skulle heldigvis ikke stresse afsted i morges, så det var dejligt at have god tid til at gøre os klar og spise morgenmad. Derefter kørte vi ud for at se nogle vandfald rundt i byen. Vi startede med at kører hen til Waikulu River, som var første punkt på vores tur. Vi håbede på at komme ned til selve vandfaldet og gå, men vi havde lidt problemer med at finde derned, så vi besluttede at kører videre. Vi kørte et stykke tid for, at finde ud af hvordan vi kom ned til Waikulu River, men kunne ikke finde derhen så vi kørte lidt rundt i området. Vi kørte forbi et vandfald på vejen, som vi ikke kendte til eller havde læst om. Vi vidste ikke navnet på det, men vi vendte om så vi kunne gå hen til det og tage nogle flotte billeder. Det var ikke så stort, men rigtig flot alligevel.

Så kørte vi lidt længere ned ad vejen og kom hen til Rainbow Falls, som var et stort og flot vandfald. Det specielle ved dette vandfald var, at der hvor selve vandfaldet mødes med søen, blev der dannet en lille regnbuen af dråberne og kraften fra vandfaldet. Det var rigtig flot at se og inde bagved vandfaldet, kunne man se en grotte. Det var lidt specielt, men også ret fedt at se på. Lidt længere henne lå Rainbow Falls Lookpoint, hvor vi skulle se lidt mere af vandfaldet og det stille område vandet flyder ved, inden det ender ud i vandfaldet. Vi gik også igennem en skov, hvor trærødderne var over alt på jorden, så det var lidt svært at få ordentlig fodfæste under fødderne, men det gik heldigvis. Vi fik taget nogle gode billeder af den flotte og lidt speciel skov. Så ville Sissel, Lisbeth og jeg ud på en lille adventure tur, hvor vi skulle ned af en lille skrant og igennem nogle høje buske og blade, inden vi kom ud til det stadie hvor vandet er lidt roligt, inden det ender ud i vandfaldet. Det var rigtig flot og mindede lidt om en regnskov. Vi fik også taget nogle gode billeder, som vi kunne vise Mille og Cecilie, da vi kom tilbage.

Akaka Falls

Derefter kørte vi en lille tur nordpå til Akaka Falls, som er endnu et springvand. Det var en rigtig flot tur på vej derop, der var en masse naturområdet og det var dejligt at se lidt andet, end det storby liv vi ellers er blevet vant til. For at komme ned til selve vandfaldet Akaka Falls, holdte vi bilen på parkeringspladsen og så skulle vi ud på en lille vandretur. Vi fik igennem en masse træer, høje blade og det føltes lidt ligesom at gå inde i en jungle. Det vatr også varmt, fugtigt og lidt klamt, men det var sjovt nok at prøve det også. Der var en bestemt rute vi skulle gå derinde, så undervejs på vi også et andet flot vandfald, som hedder Kahuna Falls. Det var også rigtig stort og lå mellem en rigtig flot natur. Der var skov så langt øjet rakkede og det var meget flot at se. Så gik vi videre hen til Akaka Falls og det var noget af et flot syn der ramte os. Vandfaldet er 129 m. højt og endte ud i en lille sø. Der var rigtig meget kraft på og det var helt vildt at se, hvor meget vand der hele tiden løb ned af skranten. Da vandfaldet ramte søen, dannede det også regnbuens farver og det var helt ubeskrivelig flot. Der var regnskov omring os, solen skinnede fra en skyfri himmel, det var super lækkert vejr og kunne ikke være bedre, når vi skulle se vandfaldene. Det er nok det flotteste vandfald jeg nogensinde har set, især med alt naturen omkring det.

Onomea Bay

Efter noget tid hos Akaka Falls kørte vi videre på vores tur. Vi kørte lidt sydpå igen og skulle hen til Onomea Bay, som var et udkigspost over en rigtig flot strand. Vi kom lidt vidt omkring og kørte rigtig meget i flotte natur områder. På vores vej, fandt vi et rigtig lille fint og hyggeligt sted at spise. Det var en lille lokal butik, som også lavede frokost. Vi bestilte alle en Pineappel Chicken Wraps og en cola. Vi var alle lidt spændte på hvordan det smagte, da det så lidt snusket ud. Men vi var sultne og besluttede at tage det som en del af oplevelse. Heldigvis smagte det rigtig godt og vi blev rimelig hurtige vilde med det. Madpandekagerne var grønne og det gjorde det også lidt specielt, men det smagte rigtig godt. Efter en lille frokostpause kørte vi videre til Onomea Bay. Vi skulle igen ned af en lang, men heldigvis ikke så stejl en skrant. Stilen var heldigvis asfalteret, så de var ikke så slemt at gå der.  Vi havde troet det ville være en strand, men det var mere en kyst. Der var godt gang i bølgerne og det var forbudt at bade der. Men seriøst det var smukt, det var helt vildt fantastisk at se og der fik vi også taget en masse gode billeder.

Hygge ved Waiakea Pound

Så kørte vi tilbage til centrum af byen og havde ikke rigtig flere planer for de næste par timer. Men vi holdte ind på en parkeringsplads og slappede lidt af og fik taget nogle billeder af de store og flotte træer, som var i nærheden. Det brugte vi lidt tid på og det var meget hyggeligt. Så fyldte vi for første gang benzin på bilen og betalte omkring 38 $ for en fuld tank, så det var ikke så slemt når vi alle deles om regningen. Så kørte vi lidt mere rundt i byen og endte ved byens park. Der var en stor sø i parken som hedder Waiakea Pound, hvor der var nogle broer om forbandt området med hinanden. Midt ude i søen var der en lille ø, hvor begge broer mødtes og på den lille ø, valgte vi at holde pause. Vi satte os der, slappede, spillede lidt kort, skrev lidt dagbog og jeg valgte at tage en lille lur. Jeg sov ikke rigtig, men det var lækkert at ligge der med solen mod én, en let brise og bare ligge og slappe lidt af. Det er rart nok, at jeg har den mulighed i løbet af dagen og specielt når jeg er den eneste som kan kører bilen. Så snakkede vi lidt om hvad vi skulle bruge resten af dagen på og besluttede at vi ville se solnedgangen over Maunakea, som skulle være en rigtig flot oplevelse. Da det skulle ske ved solnedgangen, havde vi stadig nogle timer inden, hvor vi ikke vidste hvad vi skulle lave. Vi var alle blevet lidt lækkersultne og havde set et sted i byen hvor de solgte pandekager og havde åbent 24timer i døgnet. Så vi besluttede at kører derned og spise pandekager. Det var sådan et rigtig amerikansk cafeteria som man tit ser på film og det var lidt specielt at opleve. Vi bestilte alle pandekager og blev lidt overrasket over portionerne. Vi fik alle sammen 3 pandekager hver og kunne sagtens have nøjes med at dele dem, da de i sig selv var store. Vi kunne heller ikke spise mere, så med mættede maver kunne vi nu tage videre.

Så kørte vi igen nordpå, da vi skulle hen til Maunakea, som er en af de vulkaner der er på Big Island. Jeg kørte afsted, mens Sissel, Lisbeth og Cecilie sov, men heldigvis var Mille vågen så vi hjalp hinanden med at finde vej. Eller det troede vi hvert fald, men efter vi havde kørte en times tid og pigerne var vågne igen, fandt vi ud af at vi havde kørt den forkerte vej. Så vi skulle hele vejen tilbage mod byen og en anden vej hen til Maunakea. Heldigvis blev vi ikke sure på hinanden, da der heller ikke var nogle grund til det, da sket var sket og vi ikke kunne gøre noget ved det. Så vi så positivt på det og fik da set noget flot natur på vores vej.  Så kørte vi hele den lange vej tilbage til byen og fik fundet den rigtige vej frem til Maunakea. Det tog ca. 50 min. i bil og undervejs kunne vi godt mærke, at vi kom lidt op af vulkanen. Det sidste stykke af køreturen gik det meget op ad og det var bilen heller ikke så glad for. Selvom om jeg trykkede speederen helt i bund, var det som om at bilen gik i stå. Det var meget mærkeligt at opleve, men vi gik bare ud fra at bilen ikke var så glad for at kører der. Men vi kom op til Maunakea Visitor Center, inden solen gik ned så det var dejligt. Vi skulle op af en lille bakke, for at vi bedre kunne se solnedgangen og det var endnu et stejlt stykke. Vi fik hvert fald hurtigt varmen og lidt ondt i vores ben.

Solnedgang over Maunakea vulkanen

Oppe på toppen var der en helt fantastisk udsigt, det er næsten helt ubeskriveligt. Vi kunne se Maunaloa hvor vi så vulkanerne i går, så langt øjet rakkede kunne vi se lang og det var et kæmpe område. Skyerne lå nærmest nede på landet som et vattæppe og det var meget specielt at se. Vi kunne se de andre bakker som lå ved Maunakea og de stak op mellem skyerne, det var lidt surrealistisk at se men også rigtig fedt. Solen begyndte lige så stille at gå ned og med det samme begyndte området at forandre farve. Mange af skyerne blev lyserøde og lyslilla, mens de andre stadig var hvide. Det var et helt specielt lys og meget smukt at se ud over hele området. Vi fik taget en masse billeder, men det er jo altid svært at få den samme oplevelse med gennem billeder, som det at stå der i virkeligheden. Vi blev stående indtil solen var helt væk omme bag nogle bjerge og kunne sagtens stå der i flere timer. Men da solen var væk, begyndte det at blive rigtig koldt og mere end da solen var fremme. Så Lisbeth og jeg gik tilbage til bilen og lidt efter kom de andre piger. Vi gik hen til Visitor centeret, hvor der også var mulighed for at kigge på stjerner gennem en stjernekikkert. Der var opstillet nogle stjernekikkert, som pegede op på forskellige stjerne og planeter. Og et af stederne kunne vi kigge igennem en lille fjernsynsskærm og så kunne vi Saturn. Det var meget surrealistisk og samtidig en speciel oplevelse. Det lignede akkurat et billede de havde fundet på nettet, men kikkerten var placeret så den vidste billedet direkte. Det var meget fedt at opleve. Pigerne fra vores hold, som vi også mødte i går, mødte vi igen i dag og det var meget sjovt at de også var der. Efter noget tid begyndte det at blive lidt mere mørkt, så vi besluttede at kører hjem.

Da vi kom tilbage til byen, fandt vi en lille tankstation hvor vi lige kunne finde lidt aftensmad. Menuen bestod på sandwich og det var ganske udmærket. Så kørte vi hjem til vores hostel og så fandt vi ud af, at der var flyttet to nye piger ind på vores værelse. Jeg kunne ikke rigtig overskue det, men det er selvfølgelig fair nok, når vi bor på et hostel. Vi var bare mere spændte op, hvornår vi kunne komme til at sove. Vi spiste vores aftensmad, hyggede lidt på værelset mens vi skrev dagbog. Da jeg var færdig med det, gjorde jeg mig sengeklar og smuttede derefter hurtigt i seng. Det var dejligt og tiltrængt efter en lang, men spændende dag.