I dag vågnede jeg af mig selv kl. 07.30 og selvom jeg havde
mulighed for at sove længe, følte jeg mig veludhvilet og det var rigtig
dejligt. Det var dejligt at sove i vante omgivelser og i en rigtig dejlig seng.
Da jeg vågnede, sov Sissel stadig så jeg lå og læste lidt i min bog, indtil hun
vågnede kl. 08.00. Hun skulle ude og løbe, men havde rigtig svært ved at komme
afsted. Hun spurgte også om jeg ikke skulle med, men det kunne jeg ikke lige
overskue på det tidspunkt. Så det endte med at hun kom afsted og løb alene. Jeg
valgte i stedet at lave morgenmad som bestod af det eneste spiselige vi havde
tilbage, nemlig havregrød med rosiner, et æble og en muslibar. Da jeg havde
spist min morgenmad, begyndte jeg at skrive dagbog fra i går. Jeg nåede ikke at
blive færdig med det i går, så valgte at skrive den færdig i dag. Bagefter
begyndte jeg at skrive resten af dagbog fra nogle af de andre dage, som jeg
heller ikke nåede at skrive i friugen. Det brugte jeg det meste af formiddagen
på og kl. 12.30, skulle Sissel og jeg mødes med Cecilie, Mille og Lisbeth nede
i lobbyen. Vi skulle alle sammen i Walmart og handle ind, da ingen af os havde
noget med i køleskabet efter vores friuge. Så vi mødtes nede i lobbyen og tog
sammen bussen derud.
Der var meget trafik i Honolulu i dag, så det tog os i alt
næsten en time at komme derud, hvor det normalt tager 30 min. Ikke nok med det,
så var der rigtige mange mennesker, som lige præcis skulle handle stort ind i
Walmart, da vi også skulle handle ind. Så det var et kaos derude i dag og det
kunne ikke gå hurtigt nok med at komme ud igen. Heldigvis skulle vi ikke handle
så meget ind, trods det at vi havde været væk en hel uge. Så vi fandt hurtigt
de ting vi skulle bruge og håbede på at komme hurtig gennem kassen. Det var
åbenbart ikke vores dag i Walmart i dag, da kassedamen var meget langsom til at
kører vores varer igennem. Hun havde travlt med alt muligt andet end at
koncentrere sig om sit arbejde. Efterhånden blev vi lidt utålmodige, men lod
som ingen ting og lod hende gøre tingene i hendes tempo. Da vi havde fået alle
vores ting og betalt, gik vi hen mod bussen igen og det var lidt hårdt, da vi
alle havde mange tunge ting med os. Heldigvis kom bussen rimelig hurtigt efter,
så det var dejligt at vi kunne komme hurtigt hjem. Da vi kom hjem, fik vi
hurtig sat alle tingene på plads og så fik vi lavet lidt frokost. Jeg fik lidt
brød med kylling pålæg, avokado med tun og philidaphia smøreost og det var
rigtig lækkert. Det var meningen vi skulle have vasket tøj, men kunne ikke
rigtig overskue det, så vi venter med det til i morgen. I stedet fik jeg
skrevet det sidste af min dagbog, lagt billeder ind fra friugen og lagt nyt ind
på min blog. Da vi var sent hjemme fra Walmart, var det meste af dagen allerede
gået, så jeg nåede ikke at lave så meget inden vi skulle lave aftensmad. Sissel
skulle i biografen i aften, så hun skulle tidligt afsted og derfor lavede vi
allerede aftensmad kl. 17.00. Aftensmenu stod på spagetti med kødsovs, lavet af
Sissel for første gang og det klarede hun meget godt. Vi nåede lige at spise
færdig og begynde at vaske op, da Marie kom forbi. Vi har 3 fødselsdage lige
for tiden, hvor Christian havde i torsdags, men Lise og Jacob har det i morgen.
Så vi skulle lige skrive en lille hilsen i 3 fødselsdagskort og det var bla.
derfor hun kom forbi. Så snakkede vi lidt om vores oplevelser i friugen og lidt
efter skulle Sissel afsted og så gik Marie også videre ind til de andre
værelser. Tilbage stod jeg så med opvasket, men den var heller ikke så stor, så
den kunne jeg godt lige overskue at tage alene.
Jeg havde ikke så meget lyst til at være social i aften, da
jeg havde været det de sidste mange dage og havde mest brug for at være lidt
alene og klare hjernen efter så mange dage på farten. Så jeg fik lagt en masse
nyt ind på min blog og det var dejligt, da jeg havde en masse at indhente efter
sidste uge, hvor jeg slet ikke fik lagt noget ind. Så det var dejligt at jeg
fik gjort det i aften, selvom jeg ikke nåede at lægge det hele ind, som jeg
ellers havde planlagt at gøre i dag. Men der var også andre ting jeg skulle nå
i aften, så resten må vente til i morgen eller en anden dag. Lidt efter kom
Lisbeth ind på værelse og spurgte om hun måtte få billederne fra vores friuge.
Det måtte hun selvfølgelig godt og så brugte jeg lidt tid på, at hjælpe hende
med det. I mens sad vi og snakkede lidt, jeg fik glattet mit hår, Lisbeth fik
tjekket sin mail og da hun havde fået de fleste billeder, var der ikke mere
plads på hendes usb-stik, så vi blev enige om, at hun må få resten på et andet
tidspunkt. Da hun var gået igen, skulle jeg på skype og snakke med familien. De
var alle 4 samlet hjemme i Stinus´ nye lejlighed, da han skulle have flyttet
nogle møbler og have hjælp med at male i hans lejlighed. De havde også været
til noget familie arrangement i weekend, så vi kunne lige få det tid at passe
sammen med, at vi alle kunne snakke samtidig. Det var rigtig dejligt, at snakke
med dem og hører hvordan det hele står til derhjemme. Jeg fortalte også lidt om
min friuge, så det var hyggeligt at vi alle havde nyt at fortælle hinanden. Da
vi havde snakket i ca. 30 min. skulle vi alle samme videre, så vi valgte at
logge af. Selvom vi ikke snakkede sammen så længe, var det rart at snakke med
dem alligevel og bliver endnu bedre, når jeg snart vender snuden hjem til
Danmark. Senere på aftenen skulle jeg snakke med Daniel og mens jeg ventede på
ham, nåede jeg at skrive dagbog og det var rigtig dejligt. Omkring kl. 22.30
kom han på også skypede vi ca. 30-45 min. Vi havde begge en masse at fortælle
hinanden, så vi snakkede bare derud af, havde det sjovt med hinanden og det var
rigtig dejligt. Det var rart at se ham igen og endnu bedre at snakke sammen
igen. Vi synes begge der virker lang tid til vi ses igen, så det var lidt
vemodigt da vi skulle sige farvel til hinanden. Sådan får jeg det altid når jeg
snakker med ham og resten af familien, så begynder jeg at savne det hele endnu
mere. Det begynde at føles som lang tid før jeg kommer hjem, selvom der i
realiteten kun er 26 dage tilbage. Da vi havde lagt på, begyndte jeg at gøre
mig klar til at komme i seng, og mens Sissel skulle skrive dagbog færdig, læste
jeg videre i Mine hemmeligheder, som er en bog jeg har lånt af Sissel. Da det
var ved at blive lidt sent, var vi begge klar til at komme i seng og det var
mere end tiltrængt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar