Graduation :)

D. 03.05.12

I dag var en meget speciel dag for os alle, vi skulle nemlig afslutte vores engelske forløb på University of Hawaii Manoa. Det skulle fejres med en traditionel amerikansk graduation. Arrangement startede først kl. 11.30, så vi havde god mulighed for at sove længe og slappe af. Jeg vågnede allerede kl. 07.00, fordi Sissel lige var kommet hjem fra hendes løbetur. Jeg havde allermest bare lyst til at sove videre, men kunne ikke rigtig for mig selv til det, da jeg så hvor aktiv hun var. Jeg skulle alligevel op og nå en masse og Sissel skulle skype med sin kæreste kl. 08.00, så det passede egentlig meget godt at stå op på det tidspunkt. Så tog jeg lidt at spise og derefter begynde at skrive gårdsdagens dagbog. Jeg nåede lige at blive færdig inden Sissel skulle skype og så besluttede jeg mig for, at gøre mig klar til vores graduation. Jeg læste talen igennem, tog hurtig et bad og så gik jeg ind til Cecilie for at låne hendes glattejern. Så brugte jeg lang tid på, at glatte mit hår og i mens fik jeg øvet lidt mere på min tale. Til sidste følte jeg, at der var godt styr på den, så var klar til at holde talen. Bagefter fik vi begge lagt makeup og havde det hyggeligt sammen, mens vi gjorde os klar. Så fik jeg klædt om og fandt min tale frem, min flotte graduation hat og de ting jeg ellers skulle bruge under graduationen. Så fik Sissel og jeg øvet vores tale en sidste gang og sad ude på altanen, hvor der ikke var andre som kunne hører os. Det hjalp også lidt på nerverne.

Pigerne jeg sad ved bord med

Lidt senere kom Cecilie ind til os, så snakkede vi lidt indtil Mille også kom forbi. Så sad vi og snakkede mens vi ventede på at vi skulle mødes med de andre nede i lobbyen kl. 11.00. Da vi alle mødtes med hinanden i lobbyen kunne vi se, hvor meget vi alle havde meget ud af os selv. Alle pigerne havde en kjole på, mens drengene havde lange bukser og skjorte. Jacob havde endda et jakkesæt på, så vi var alle rigtig fine samtidig med at vi havde en afslappende tøjstil. Det var rigtig fedt at opleve og så var vi alle klar til vores graduation. Vi fulgtes alle sammen hen til Hyatt Regency Waikiki, som var stedet hvor graduationen skulle finde sted. Det lå nede ved Waikiki Beach, så det tog ikke så lang tid at gå derned. Til at starte havde vi lidt svært ved at finde det rigtige sted, men efter noget tid fandt vi det heldigvis i fællesskab. Da vi kom frem skulle vi hen til en konference rum, hvor der var dækket flot op på 4 store bord. Ved hvert bord sad enten en af lærerne, eller de sekretærer, som har været med til at planlægge vores engelske program. Det var ikke alle der havde mulighed for, at sidde ved deres lærer, så det var bare først til mølle princip. Jeg endte med at sidde ved siden af Emily og Lisbeth. Så sad jeg ved bord sammen med Sille, Ditte, Julie S. Julia, Laura, Katrine og Mille. Det var rigtig hyggeligt og vi sad lige foran talerstolen, så da jeg så det begyndte jeg at blive lidt nervøs. I min klasse havde vi købt en lille gave til Emily og lavet et kort, hvor vi alle skulle skrive en lille hilsen til hende. Det nåede jeg heldigvis at gøre inden graduations ceremonien startede. Da jeg så dagens program kunne jeg lette lidt op, fordi vi ikke skulle spise før jeg, Camilla og Sissel havde holdt vores taler. Det var dejligt, da jeg ikke havde så meget appetit inden og så kunne jeg også nemmere nyde det gode mad i skulle have senere. Vi skulle starte med at hører nogle forskellige taler og den første der holdte den, var Michiko som er internationalt program koordinator og som har været med til at planlægge det hele. Så blev det Judys tur og hun er direktør for de internationale programmer de har på skolen i fællesskab med f.eks. Dansk Studie Center. 



Judy som står og holder sin tale

De snakkede begge om hvor dejligt det var at have besøg af os og hvor glade de var for, at de havde et samarbejde med DSC. De havde kun en masse positivt at sige til os og det var selvfølgelig rigtig dejligt, men samtidig også lidt underligt, da sidst vi så dem var den allerførste dag på universitet. Men de har selvfølgelig også lagt en masse kræfter i, at planlægge hele dette forløb for os. Så det var også dejligt at hører deres mening omkring det hele. De håbede også at vi havde det godt med at være på Hawaii og fortsat nyder de sidste uger vi har på Hawaii. Så blev det Jacobs tur og han holdte en rigtig god og sjov tale. Han snakkede bla. hvor glad han er for, at se vi alle har det så god med hinanden og én af de ting, som har berørt ham meget, var da vi boede på vores hostel i Philidaphia. Vi boede ude i midten af ingenting og vi havde ikke så meget at give os til. Han var lige væk nogle timer i løbet af dagen og da han kom tilbage, kom han ind i det eneste fællesrum der var og der fik han en overraskelse. Hver og én fra holdet sad derinde og sammen sad vi og så film sammen, mens vi spiste vores aftensmad og slik. Han blev rigtig glad for at se, at vi alle havde det så hyggeligt med hinanden og synes det var super fedt at vi gjorde sådan noget sammen. Rummet var ikke så stort, så det var kun os fra højskolen derinde og det var også rigtig fedt. Tror det er én af de bedste aftener vi haft sammen indtil videre. Det var rørende at hører ham sige det og kunne også godt mærke at jeg blev lidt berørt af det, fordi det var den eneste aften, hvor vi lige præcis gjorde det sammen og det var super hyggeligt. Da jeg tænkte tilbage på den tid, virker det til at være for rigtig længe siden, men alligevel er det kun 5 uger siden. Det er lidt underligt at tænke på og allerede nu savner vi den tid vi havde på det tidspunkt. Men alligevel er det også dejligt hvor vi er nu og alt det vi oplever. Jacob fortalte også, at vi er et rigtig nemt hold at have og det synes han var rigtig dejligt. Vi er gode til at lave mange ting sammen og det skal vi bare blive ved med både her pa Hawaii, men også når vi kommer hjem. Som en lidt anderledes den af en tale, så havde han også lige noget andet at fortælle os. Det er en lidt intern joke vi har på holdet, men Rasmus for holdet skrev for sjovt et kærestebrev til Jacob da vi var i Washington. Det havde Jacob så ikk svaret på, men under hans tale valgte han så at fri til Jacob, for at vise hans kærlighed til ham. Det hele var kun for sjovt og er kun venskabelig ment mellem dem. Der er ikke mere i det, men Jacob valgte så at gøre det foran os alle. Alle de andre der ikke kendte til vores joke, kunne heldigvis se det sjove i det, så vi var alle flade af grin da han gjorde det. Det var rigtig sjovt og lettede lige den nervøse stemningen der var hos mig.




Jeg står ved talerstolen og holde min tale

Efter Jacob flotte og sjove tale, var det blevet tid til elev taler og så begyndte jeg at blive lidt nervøs igen. Da Camilla og jeg skulle starte med at holde vores taler, præsenterede Michiko os og så gik vi sammen op til talerskolen. Selvom vi skulle holde hver sin tale, så stod vi ved siden af hinanden så vi kunne bakke hinanden op og det var rigtig dejligt. Camilla startede og under hendes tale prøvede jeg at slappe af, selvom jeg begyndte at blive mere og mere nervøs. Da det blev min tur prøvede jeg at bevare roen, snakkede langsomt og tydeligt og heldigvis kludrede jeg ikke i ordene som jeg havde troet.  Heldigvis gik det hele godt og bedre end forventet, så det var rigtig dejligt. Selvom det var en kæmpe udfordring og grænseoverskridende, at stå og snakke på engelsk foran 35 pers. så var det en rigtig fed oplevelse og er glad for jeg fik muligheden for det. Efter vores taler fik vi også kun positivt respons og det var rigtig dejligt. Da det hele var overstået kunne jeg slappe og nyde resten af dagen. Efter mig skulle Sissel holde sin tale og selvom jeg godt vidste hun nok skulle klare det, så var jeg alligevel lidt nervøs på hendes vegne. Hun var den eneste fra sin klasse som skulle holde en tale og derfor var der nok lidt større pres på hende fra hendes klasse side, men hun gjorde det også rigtig godt. Vi var stolte af hinandens præsentationer og gav hinanden high five da vi var færdige og det var rigtig fedt. Det var lidt sjovt, at vi begge var blevet valgt at holde taler, men også ret fedt. 
Da første afdeling af taler var overstået, var det blevet tid til at spise den store og dejlige festmiddag der var lavet til os. Det var en buffet og der var rigtig meget lækkert mad. Der var alt fra ceasar salat, pasta salat, kartoffelmos, mørbrad, noget andet lækkert kød, forskellige grøntsager, brød, smør og noget dressing. Det farlige ved at der er buffet er jo, at man altid skal smage lidt af det hele og ender med ikke at kunne spise det hele alligevel. Eller også tager man så meget, at der ikke er plads til dessert. Det kom jeg også lidt til, men tog alligevel lidt af den lækre dessert. Den bestod af en anderledes banankage, chokoladekage, ananas, forskellige meloner, jordbær og chokolade sauce. Det var også rigtig lækkert og nok det bedste mad vi længe har fået. Men vi sad og spiste, snakkede vi også engelsk ved bordet og vi snakkede engelsk med hinanden, Så Emily og Laura også kunne forstå hvad vi sagde. Det var også en rigtig god øvelse, meget hyggeligt og sjovt at gøre det på den måde.



Min flotte graduation hue,
med mit bevis

Så var det blevet tid til, at vi skulle have overrakt vores beviser og det blev gjort på den måde, at vi alle tog vores huer på. Så startede min klasse med, at få overrakt beviser på den måde, at vores navn blev råbt op, så fik vi beviset af Jan og Emily gav os en muslingeskallekrans rundt om halsen, gav os et knus og sagde tillykke, Robert gav os hånden bagefter og sagde tillykke. Sådan fortsatte det indtil vi alle havde fået vores bevis, så skulle vi lufte vores hue dusk, fra hæjre mod venstre og så var det et tegn på, at vi havde bestået forløbet. Derefter blev der taget lidt billeder af os. Sådan fortsatte det også med den anden klasse, på nær at denne gang gav Robert dem kransen på, et knus og sagde tillykke, hvor Emily gav dem hånden bagefter og sagde tillykke. Da alle havde været igennem, fik de også taget et klassebillede og så skulle vi alle have et fællesbillede. Både med hvor huen hvor på og et hvor vi kastede den, ligesom man tit ser i de amerikanske tv-serier. Det var meget sjovt at prøve. Så var det blevet tid til, at hver klasse skulle lave deres underholdning. A-klassen startede med at lave deres underholdning, som var at synge en sang fra os. Reglen til vores underholdning var, at eleverne fra klassen skulle på en eller anden måde være en del af selve underholdningen. Så de havde valgt, at de i fællesskab med os skulle synge en sang af en mand ved navn Israel Kamakawiwo’ole. Det specielle ved denne sang var, at det var en blanding af Somewhere, Over The Rainbow og What a Wounderful World. Camilla startede med at præsentere deres indslag og fortælle lidt om Israel inden hele klassen gik i gang med at synge for og med os. Begge sange er rigtig gode, men også lidt svære at synge. Og selvom man god kunne hører det lidt, så gjorde det de alle sammen rigtig godt og det var meget underholdende at hører på. Jeg filmede det hele, så jeg undlod at synge med.
Dagens andet højdepunkt udover vores overrækkelse af beviser, var da min klasse og jeg skulle lave vores underholdning. Med titlen The Best Competition in the World, sagde det jo allerede en hel del inden vi gik i gang. Vi havde valgt at lave 4 små konkurrencer, hvor vi hver især var med til at deltage. Vi skulle finde ud af, hvem der var bedst til de forskellige grupper og inden havde vi allerede inddelt os i de forskellige konkurrencer uden vi vidste hvem der var bedst. På hvert hold var der tre elever om én konkurrence og så skiftede vi hele tiden. Konkurrencerne gik ud på, hvem er stærkest og derfor kan tage flest armbøjninger, hvem kan lave en fletning hurtigst, hvem er bedst til at gurgle en sang med munde fuld af vand, og hvem kan stå på et ben i længst tid. Uden at ingen af os vidste hvem der var bedst, skulle vi alle sammen stemme på den person vi regnede med og så skulle vi derefter få det afgjort. Jeg skulle gurgle en sang med munden fuld af vand, sammen med Sabine og Jeanne. Sabine og jeg var flade af grin, da vi skulle gøre det, så det endte med at Jeanne vandt. Men hun var også rigtig god til det, så det var velfortjent. Alle konkurrencerne var meget underholdende og folk de havde det rigtig sjovt, så det var dejligt. Da vi alle havde været igennem hver vores konkurrence, var det blevet tid til at tælle stemmerne sammen. Stemme sedlerne var blevet indsamlet inden konkurrencerne var gået i gang, så nu var det tid til at tælle dem sammen. Jeg kunne slet ikke huske, hvad jeg havde stemt og regnede jeg har de fleste forkerte. Der var mange som havde alle rigtige og for at afgøre det på retfærdigheds vis valgte de at trække lod. Til min overraskelse blev det mig og så havde jeg vundet konkurrencen. I klassen havde vi ikke aftalt en præmie, så jeg fik bare æren af at have vundet og åbenbart kendte mine klassekammerater bedt. Det var meget sjovt og underholdende.



Min lærer Emily og jeg

Efter de lidt sjove og anderledes indslag var det igen blevet tid til, at hører nogle taler. Denne gang var det lærernes tur og Emily startede med sin. Hun holdte også en rørende tale om, at vi skal huske vores minder fra denne tur, huske alt det engelsk vi har lært og selvom vi ikke skal have engelsk her mere på Hawaii, ville hun opfordre os til, at vi stadig holder det ved lige og snakker med folk. Alle de lokale vil hellere end gerne snakke med turister og på vores friuge ville det også være en rigtig godt at snakke lidt engelsk og lærer de lokale at kende. Hun sagde også at vi skal være glade for den vi er, den kæmpe mulighed vi har fået ved at komme til Hawaii og gå på universitet. Hun bedte også os alle om, at lukke vores øjne, tænke på et rigtig godt og dejligt minde vi allerede fået, gemme det et sted inde i os selv og så vil vi altid kunne finde mindet frem, når vi havde brug for det. Det var meget rørende, men også dejligt at hun sagde det og gjorde det på den måde. Hun er en rigtig sød, kærlig og sjov person og kommer til at savne hende. Blev også lidt berørt af det hele, da det var sidste gang vi var sammen. Jeanne og Lene havde præsenteret Emily inden hun holdte sin tale og så havde de givet hende vores gave fra hele klassen. Da hun var færdig med talen og satte sig ned igen, pakkede hun gaven op og begyndte at grine. Hun var lidt overrasket over, at vi allerede kendte hende så god i forhold til gaven og blev selvfølgelig rigtig glad for øreringene. Hun fik mig til at smile pga. hendes sjove grin og det var rigtig dejligt.



A-klasse billede ved Waikiki Beach

Så var det blevet Roberts tur til at holde en tale og inden han kom på, blev han præsenteret af Kristian og Katrine F. Hele klassen havde også købt en gave til ham og fordi han hver dag havde en hawaiiskjorte på, havde de købt en hel ny til ham og hans samling. Den blev han selvfølgelig også rigtig glad for. Han snakkede lidt om det samme som Emily med hensyn til, at han håber vi har haft det rigtig godt indtil videre og får nogle fortsat gode uger her på Hawaii. Han opfordrede også os til, at huske at snakke mere engelsk hver dag, selvom vi ikke skal have engelskundervisning mere. Han var også rigtig glad for alle de ture vi havde sammen og ikke mindst alle de hyggelige timer de havde sammen i hans klasse. At han kommer til at savne os alle og håber vi snart kommer til Hawaii igen. Han var rigtig glad for al den tid vi havde haft sammen og sagde at vi skal huske at nyde det hele og den sidste tid vi har sammen. Det er nu vi har mulighed for at udleve vores drømme, så det handler bare om at gøre det mens vi kan. Selvom jeg ikke har haft ham som lærer så meget, blev jeg også lidt berørt af det han sagde. Det har været dejligt at møde Robert og selvom han er oppe i årene, er han en rigtig sød og hjælpsom person. Den anden klasse havde været rigtig glade for at have haft ham, så ligesom med min klasse var det svært at skulle undvære Emily og Robert. Men sådan er det jo, når et forløb slutter og man ellers ikke
snakker sammen udenfor det. 

Klasse billede med min klasse
ved Waikiki Beach

Som en afslutningen på en rigtig hyggelig, dejlig, sjov og også lidt vemodig graduation, var det blevet tid til at runde hele arrangementet af og det fik Jan æren af. Hun er også koordinator for hele det engelske program og hun sagde lidt af det samme som blev sagt i mange af de andre taler tidligere på dagen. Hun var glad for at være med til at planlægge vores engelske forløb, håbede vi havde haft et sjovt og fået noget ud af undervisningen. Hun håbede også at vi ville blive ved med at snakke engelsk, at vi fik nogle fortsatte gode uger. Huskede at nyde det hele og vigtigste af alt, at have det sjovt med hinanden. Efter hendes tale var hele arrangement slut og så skulle vi hen til stranden for, at tage en masse billeder. Vi skulle stå ved en bestemt skulptur på stranden, hvor alle de andre DSC studerende også har fået taget billede. Det er også et rigtig flot sted at tage sådan et billede, så det kunne ikke være bedre. Der blev taget en masse billeder af folk enkeltvis, klassevis og til sidst et fællesbillede. Både hvor huen sad på og selvfølgelig også et, hvor vi kaster dem op i luften. Det var lidt svært at have huen siddende på hovedet hele tiden, da det blæste meget nede ved stranden og så fløj den rimelig tit af. Jeg fik taget en masse gode billeder og fik også et med mig og Emily. Da vi var færdige med at få taget en masse billeder, blev det hele lidt akavet fordi så var det hele slut. Jeg gav Emily et knus, sagde farvel og tak for alt. Det var lidt underligt, at det hele lige pludselig var slut, men vi kunne jo heller ikke stå dernede hele dagen. Så vi sagde alle hver især farvel til vores lærer og så gik vi tilbage til hotellet.

På turen hjem til hotellet, gik jeg bla. rundt med min hue på og så sagde folk tillykke med min graduation. Det var selvfølgelig rigtig dejligt og fedt at opleve, men samtidig også lidt underligt fordi vi kun havde gået i skole i 4 uger og ikke havde lavet så meget. Men det var dejligt at de kommenterede det på vores vej. Da vi kom tilbage til hotelværelset, klædte vi om til noget lidt mere afslappende tøj og 30 min. efter skole vi mødes med mange af de andre nede ved bussen. Der åbnede et helt nyt outlet center som hedder TJ Max, hvor der ville være nogle gode tilbud, så der skulle vi helt sikkert ud og kigge lidt. Vi tog alle sammen bussen derud kl. 15.30 og efter 30 min. ca. var vi fremme. Selve centeret var mindre end jeg lige havde regnet med, men der var rigtig mange ting derinde og det var næsten uoverskueligt. Men efter noget tid fandt jeg et par stiletter, et nyt glattejern og nogle tynde løbestrømper. Så tror jeg vi stod i kø i 30-45 min fordi der var så mange mennesker derinde, men vi stod nogle stykker og snakkede sammen, så tiden gik alligevel hurtigt. Efter nogle timer med shopping, tog vi bussen tilbage til hotellet. Så kom Sissel også tilbage fra hendes shoppingtur i Ala Moana sammen med Lisbeth og så begyndte vi at lave aftensmad. Vi havde meget mad vi skulle nå at spise, inde vi rejser til Big Island i morgen. Så vi endte med at lave en hel festmiddag til os to og det var super hyggeligt. Vi nåede lige at spise, se tv, slappe af, vaske op inden Cecilie, Mille og Lisbeth kom forbi kl. 19.30. Så skulle vi lige have styr på det allersidste ting til friugen og planlægge hvad vi skal nå et ordne og lave inden vi tager afsted i morgen aften. Efter en times tid havde vi styr på det meste og mens Sissel skrev dagbog færdig, gjorde jeg mig klar til at komme i seng, læst min bog færdig og efter noget tid var vi begge klar til at gå i seng efter en lang, spændende, oplevelsesrig, hyggelig og dejligt dag.