Sidste dag i Hilo og zipline

D. 07.05.12

I dag var det vores sidste dag i Hilo, så vi havde ikke så travlt fra morgenstunden af som vi havde i går, så vi havde mulighed for at sove en time længere i dag. Jeg vågnede 5 min. før mit vækkeur ringene og følte mig udhvilet, så det var rigtig dejligt. Jeg havde sovet rigtig godt og havde næsten ikke lyst til at stå op. Men efter noget tid, stod jeg op, gjorde mig klar, pakkede mine ting sammen og gik lidt efter ned i fællesrummet for at spise morgenmad med pigerne. Mens vi spiste snakkede vi om, hvad vi skulle bruge dagen på, da vi egentlig ikke havde så mange planer for dagen. Men der lå et tsunami museum lige ved siden af vores hostel, som hedder Pacific Tsunami Museum og det ville vi alle rigtig gerne se. Vi chekede ud af vores hostel Det var kun lige åbnet da vi gik derned omkring kl. 09.00, så vi var de eneste derinde og stedet var ikke så stort, men det var rigtig hyggeligt alligevel. En af de kvinder som arbejder derinde, startede med at fortalte os lidt om hvornår de forskellige tsunamier ramte Hilo Bay og den sidste var i 2011. Derefter så vi en 20 min. film, som handlede om en tsunami der ramte byen i 1990érne og som forandrede byen for altid. Man så også lid omkring hvordan oprydningen gik og så var der nogle overlevende som fortalte deres historie om det hele. Det var lidt tankevældende og på det tidspunkt gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg elsker at bo i Danmark. Så gik vi rundt og så resten af museet og læste om de forskellige historier, fra de forskellige tsunamier.  Der stod også meget om tsunamien der ramte Thailand i 2004 og tsunamien der ramte Japan i 2011. Det var endnu mere tankevækkende, da det var tæt på og noget vi alle kunne huske.

Sissel og jeg ziplinede over
denne lille flod 

Efter ca. 2 timer på museum kørte vi ud af Hilo og nordpå til Umauma Zipline. Sissel havde snakket om, at vi begge gerne vil prøve det og så kørte vi derop for at undersøge det nærmere. Da vi kom derop fik vi nogle informationer om zipline turen og derefter så vi en af de legere som man hænger fast på og kører hen over en lille flod. Der var langt ned til floden, men samtidig kildrede det endnu mere i vores maven og så blev vi endnu mere klar til at prøve det. Så vi meldte os til og 30 min efter skulle vi afsted. Vi nåede kun lige at spise lidt, få solcreme på og så skulle vi afsted. Vi skulle afsted sammen med 12 andre og vi startede med at få vores seler på og så skulle vi kører ca. 20 min. for at komme hen til startpunktet. Umauma Zipline havde 9 forskellige ziplines på sin rute og kunne byde på nogle utrolig flotte udsyn til vandfald og floder. Så Sissel og jeg var helt oppe at kører og glædet os meget. Vi var lidt spændte på det hele og nogle af stederne var der langt ned. Men at sidde i en sele, svæve i en svævebane med udsigt til havet, de små vandfald og floder der var på vejen ned, var helt fantastisk at opleve. Det var så fedt at svæve i en svæve bane så højt oppe og slet ikke så slemt, som jeg troede. Det var intet i forhold til skydive. Vi snakkede også om, at det ville have været lidt federe, hvos vi havde zipline først og derefter skydive. Men Sissel og jeg var også positivt overrasket over vores tur og det var alle pengene værd. Sissel og jeg var de eneste unge afsted, så mange af de andre i gruppen spurgte ind til hvad vi lavede på Hawaii osv. Så vi fik snakket en masse engelsk og det var rigtig fedt. Vi svævede mellem en masse marker, floder og vandfald og det er helt ubeskriveligt var smukt det var. Det var virkelig en fed oplevelse og er glad for at Sissel og jeg gjorde det samme. Det gav et lille sus i maven hver gang vi svævede over et stykke hvor der var langt ned, men samtidig var det også rigtig sjovt. Det er helt sikkert noget jeg godt kunne finde på at prøve igen.


Mine søde rejse veninder
 og Waipio Valley i baggrunden

 Da vi kom tilbage til Visitor Centeret sad pigerne og ventede på os. Hele turen havde taget 2,5 time, så da vi kom tilbage kørte vi hurtigt igen, så vi kunne komme videre på vores tur. Så kørte vi helt væk fra Hilo området og kørte nordpå hen til Waipio Vally Lookpoint.  Ved det udkigspost kunne vi se ud over store græsområder, bjerge på den ene side og havet på den anden side. Det var rigtig flot at se og vi stod der i et stykke tid og betragtede den smukke udsigt, inden vi kørte videre. Så kørte vi videre nordpå indtil vi kom til Waimea, hvor vi holde en lille eftermiddagspause. Vi tog på starbucks og fik kakao med flødeskum og cappochino, så slappede vi lidt af og hyggede, inden vi lidt efter kørte mod målet for dagen, nemlig byen Kona hvor vi skal være indtil onsdag. Der var en meget lang tur fra Waimea til Kona og vi kørte i et meget ødet område. Heldigvis fandt vi en god musik kanal i bilen, hvor der var en masse god musik vi kendte hjemme fra. Så vi fyrede op for musikken, kørte afsted, sang med på sangene, hyggede os og så virkede det rigtig som en roadtrip. Det var rigtig fedt.



Hilo Backpackers Hoste,l hvor vi skulle
 bo de næste par dage

Da vi kom til Kona var vi alle lidt spændte på, hvordan vores hostel så ud og vidste ikke rigtig hvad vi skulle forvente. Vi prøvede at forberede os på det værste, så vores forventninger ikke var alt for høje og det var meget godt at vi gjorde det. Ellers var vi nok blevet lidt mere skuffet over at se hvordan vi skulle bo. Udefra lignede det ikke et hostel, men bare et hus hvor nogle forskellige mennesker boede over samme tag. Huset så lidt faldefærdigt ud og da vi kom inden for så det lidt snusket ud. Næste spændende punkt var, hvordan værelserne så ud og ikke mindst hvordan sengene ville være. Vi fandt hurtigt ud af, at vi skulle bo med fremmede mennesker og det havde vi ikke noget problem med. Vi endte heldigvis med at bo alle 5 sammen også skulle vi bo med én dreng. Det var lidt underligt, men vi tænkte hele tiden på, at vi kun skulle sove der to nætter, inden vi skal videre. Da vi havde set vores værelse og fællesområdet, kørte vi ud for at finde noget aftensmad og endte på pizzahut. Vi bestilte to store pizzaer og delte dem mellem os alle. Da vi var færdige med at spise, sad vi længe og snakkede og hyggede os. Ingen af os havde rigtig lyst til at tage tilbage til vores hostel før vi skulle sove, fordi vi ikke var så vilde med at være der. Så vi blev længe på pizzahot og selvom vi for længst havde betalt regningen, sagde de ikke noget til at vi sad derinde. Men efter ca. 3 timer, besluttede vi os for at tage til vores hostel. Da vi kom tilbage redte vi vores seng, gjorde os klar til at komme i seng, fik skrevet dagens dagbog og lidt efter lagde vi os til at sove. Vores mandlige roomie kom heldigvis heller ikke så sent i seng, så det var dejligt nok.