mandag den 14. maj 2012

Sidste dag på Big Island

D. 09.05.12

I nat fik vi alle heldigvis en god nattesøvn, uden nogen forstyrrelser og det var rigtig dejligt. Alligevel havde jeg svært ved at komme op, da mit vækkeur ringede kl. 07.30. Vi fik os hurtig i tøjet, pakket vores ting sammen, checkede ud af vores hostel og satte kursen med Jamba Juice, hvor vi valgte at købe morgenmad endnu en gang. Jeg fik det samme som i går og cheddar tomato twix til, som var noget brød med indbagt tomatsauce. Det vat rigtig lækkert og det var dejligt, at vi kunne sidde udenfor og nyde vores mad i morgensolen. Vi nød alle at sidde der og spise vores morgenmad og ikke mindst, at vi ikke skulle tilbage til vores hostel igen, men at vi skulle videre til Maui senere på dagen og det glædet vi os alle rigtig meget til. Da vi havde spist vores morgenmad, besluttede vi at besøge Punalu’u Black Sand Beach Park, som er en strand hvor sandet er helt sort. Da det er vores sidste dag i Kona havde vi en masse benzin der skulle brændes af, så det passede meget godt at vi kørte nogle lange ture i dag. Det var også en lang køretur vi skulle have inden vi kom ned til stranden, det tog ca. 1,5 time og undervejs synes jeg det var lidt hårdt, at jeg var den eneste som kunne kører. Jeg var lidt træt og de andre piger på bagsædet sov ind i mellem, mens Mille og jeg holdte skansen foran. Jeg kan godt lige at kører og det er også rigtig fedt, at kører rundt på Big Island. Men nogen gange kan det godt være lidt hårdt, at de andre ikke må kører, men det går fint alligevel.
Èn af strandens havskildpadder og mig
Efter vores lange køretur, kom vi endelig frem til Punalu’u Black Sand Beach Park og det var rigtig dejligt. Det var lidt surrealistisk at se endnu en strand med sort sand, men det var også ret fedt. Udover vi så en sort sandstrand, hvor der også havskildpadder ved stranden. Der var nogle stykker som svømmede rundt i vandet, mens der lå 3 på stenene og på sandet. Det var også lidt surrealistisk at se dem tæt på, men også en rigtig fed oplevelse. Selvom der var nogle skilte, hvor der stod man skulle holde 20 feets afstand til skildpadderne, men det var der selvfølgelig nogen andre der total ignorerede og gik helt tæt på skildpadderne for at tage billeder af skildpadderne og billeder hvor de selv var på. Det irriterende os lidt, at de ikke kunne acceptere det og følge reglerne, men det kunne vi ikke gøre så meget ved. Vi fulgte selvfølgelig reglerne og holde afstand til skildpadderne, mens vi stadig fik taget nogle flotte billeder af dem og sammen med dem. Det var super fedt og vi sad et stykke tid og beundrede dem, vandet og stranden, inden vi kørte videre på vores tur. Vi kørte sydpå igen mod Kona og på vejen hjem, kørte til til Ka Lea hvor træerne skulle være med specielle at se, pga. de voksede lidelængs i stedet for op af som alm. træer godt. Det var noget af et særsyn, så det skulle vi helt sikkert opleve. Det andet specielt ved dette sted var også, at det er USA´s sydligste punkt. Så vi kørte mod USA´s sydligste punkt og kom rigtig langt ud på landet. Vi troede næsten vi var faret vild, men lidt efter kom vi til kysten og så var vi på rette sted. Der var egentlig ikke så meget at se ved USA´s sydligeste punkt. Der var ikke rigtig gjort noget ud af det, så hvis vi ikke vidste det på forhånd, kunne det godt være lidt svært at finde ud af, hvad der var så specielt ved dette sted. Det var også lidt surrealistisk, at stå der og tænke det var USA´s sydligeste punkt, men det var også ret fedt. Efter vi havde stået der et stykke tid og taget nogle billeder, kørte vi videre mod Kona. På vej hjem kørte vi forbi en lille cafe, hvor de solgte Kona kaffe og det er kåret til den bedste kaffe i verden. Så det købte Mille, Lisbeth og jeg lidt af, så familien hjemme i DK kan smage det. Det næsten ærgerligt, at jeg ikke kan lide kaffe, men så det godt familien kan få glædet af verdens bedste kaffe. Så kørte vi den lange tur tilbage til Kona og denne gang var vi alle vågne hele vejen. Så vi snakkede, hørte musik og cruisede afsted mod Kona. Det var super hyggeligt og vi havde det sjovt med hinanden.


Vi var alle flittige til, at hjælpe med
at gøre bilen ren inden aflevering
Da vi kom til Kona igen, var det blevet tid til frokost selvom ingen af os var rigtige sultne. Men vi skulle have lidt, så vi kørte endnu en gang på Pizza Hut. Lisbeth bestilte en cesar salad, hvor der var et lille dyr i, så hun fik en helt ny. Mille fik en lille pizza og vi 3 andre fik buffet. Det hele var rigtig lækkert og der var en masse godt at vælge i mellem. Der var bla. nogle forskellige pizzaer, pasta salat, pasta og kødsauce og salatbar. Der var rigtig dejligt, at f lidt forskelligt og denne gang sad vi ikke derinde så længe. Vi skulle nemlig nå at rengøre vores bil, inden vi skulle afleverer bilen ude i lufthavnen. Så vi kørte på Shell og fik rengjort vores bil grundigt, da vi ikke skulle nyde noget af, at betale ekstra hvis bilen ikke var ren nok. Så vi hjalp alle med at gøre bilen ren, både indvendig og udvendig. Det var rigtig dejligt og på den måde blev vi også hurtige færdige. Derefter forlod vi byen og satte kursen med Kona Lufthavn, hvor vi skulle aflevere bilen og flyve videre til Maui. Det var hurtigt og nemt at aflevere bilen og der var heldigvis ikke nogle problemer. Det var lidt underligt at aflevere bilen, da den på en måde havde været vores hjem de sidste dage på Big Island. Vi havde også været rigtig glade for at have den og jeg synes den var rigtig god at kører i. På den anden side var det også dejligt at komme af med den, at det hele gik så nemt og at der slet ikke havde været nogen problemer med den undervejs.
Det var dejligt at sidde "udenfor",
mens vi ventede på vores fly
 Da vi havde afleveret bilen, blev vi hentet af en bus som kørte os hen til lufthaven og til den terminal vi skulle med. Inde vi tjekkede ind skulle vi lige omrokere noget i vores håndbegage og den store kuffert vi havde med i fællesskab. Så chekede vi ind og denne gang gik det lige så nemt som første gang og det var rigtig dejligt. Det gik også godt at komme gennem sikkerhedskontrollen, men Lisbeth skulle desværre aflevere næsten en ny shampoo, fordi den var for stor til at have med i håndbagagen. Hun havde glemt hun havde den liggende deri og det var rigtig ærgerligt, da hun ikke måtte få den med videre. Men ellers klarede vi det uden nogle problemer. Så gik vi hen til vores terminal og selvom vi kom 1,5 time tidligere end vi skulle flyve, var det dejligt at vi var i så god tid. Lufthavnen var meget åbent og vi sad nærmest udenfor, hvor vi kunne mærke sommerbrisen og stadig have tag over hovedet. Vi skulle kun gå nogle få meter hen til flyet og det var lidt specielt, at vi kunne sidde så tæt på det. Men sådan er lufthavnene her på Hawaii. Mens vi ventede fik jeg skrevet dagbog, mens Sissel og Mille gjorde det sammen og fik læst i en bog, mens Lisbeth og Cecilie fik set billeder fra mit kamera.
Så er vi klar til, at forlade Big Island
og starte vores tur til Maui
Da flyet kom frem var alle spændte på hvordan det hele kom til at gå, men vi så alle frem til at komme videre. Især efter vores oplevelse på det hostel vi boede på og vi tænkte at vores hostel på Maui kunne ikke blive værre end det vi havde boet på. Så vi så frem til at til Maui og se hvordan det hele var der. Vi skal bo på Banana Bungalow Hostel, var mange af de andre piger fra holdet også bor, så det skal nok blive hyggeligt at se dem igen. Da flyet kom frem på landingsbanen og holdte henne ved terminalen, skulle vi gå uden for på landingsbanen for, at komme ind i flyet. Det var lidt specielt at vi ikke skulle gå inden for i en tunnel fra flyet og hen til ankomsthallen. Men det var meget fedt at opleve. Vi sad alle sammen ved siden af hinanden og vi var næsten de eneste med flyet. Der var ikke ret mange andre end os med, så det var lidt underligt at flyet ikke var fyldt op. Lidt spild af penge, arbejdskraft og resurser, men det gør de åbenbart her på Hawaii. Flyveturen varede ca. 30 min. så tiden gik hurtig og flyveturen gik heldigvis godt. Da vi kom til lufthavnen, fandt vi hurtig vores kuffert og så gik vi hen til biludlejningsfirmaet Dollar, for at finde vores bil. Det gik heldigvis også godt og nemt med at leje bilen og vi fik en rød Jeep, som jeg skal kører rundt i de næste to dage. Vi havde egentlig kun lejet bilen én dag fra starten af, men vi besluttede at leje den en dag mere, så det er fra onsdag til fredag og det skulle vi give 52$ ekstra, men det havde vi heller ikke noget i mod. Så vi endte med at leje bilen i to dage og jeg klager bestemt heller ikke over, at jeg skal kører Jeepen alene de næste to dage, det skal nok blive spændende.
Da vi kørte mod vores hostel, var vi som sagte meget spændte på hvordan det ville være. Men vi blev hurtige enige om, at det ikke kunne blive værre end det vi boede på i Kona. Og da vi kom frem var det heller ikke så slemt, som nogle af os havde frygtet. Vi fandt hurtigt frem til det og heldigvis gik det også nemt og hurtigt med at checke ind. Vi fandt også hurtigt vores værelse og så blev vi alle glade og ånede lettet op. Det var et stort værelse, men store køjesenge og dejlige brede og tykke madrasser. Selvom det var en hostel, synes vi med det samme at det hele var rigtig lækkert og standarden var meget bedre end i Kona. Det var rigtig dejligt at opleve og vi fik en 5 mands værelse for os selv og mulighed for at låse døren. Det var meget betrykkende og dejligt at vi ikke skal bo med fremmede. Vi kan dog risikere, at der flytter en ind i morgen, men det ser vi til i morgen. Da vi havde sat alle vores ting på plads, skulle vi mødes med kvinden der ejer hostellet og så ville hun give os en rundvisning. Første håndindtrykket var meget kollektiv hostel, da der boede mange forskellige typer og nogle røg hash. Men så længe de ikke gør os noget, så er jeg okay med det. Bagefter nåede vi kun lige at vælge vores seng, pakke lidt ud inden Katrine R., Julie S. og Julia kom ind på vores værelse og snakkede lidt. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at se dem igen. Det er også lidt sjovt, at vi alle mødes på dette hostel, inden vi tager tilbage til Honolulu. Da de var gået lidt efter igen, besluttede vi at tage ud i byen og finde noget aftensmad. På vores vej mødte vi Jeanne, Line, Katrine F., Sabine, Elisabeth og Marie. Så snakkede vi lidt med dem og havde en masse at fortælle hinanden og det var også rigtig hyggeligt. Så gik vi videre og fandt en Subway, hvor vi købte noget at spise. Jeg fik en salat med kylling og det var rigtig lækkert. Vi sad derinde og spiste lidt, inden vi gik hen til en kiosk, hvor vi kunne købe lidt mere proviant til resten af aftenen og lidt til i morgen. Da vi kom tilbage til vores hostel, gjorde vi os klar til at komme i seng, skrev dagbog og jeg fik overført billeder fra kamera til computeren. I mens var Cecilie lidt social med de andre fra holdet, mens vi andre 4 ikke kunne overskue så meget andet, end at være på værelset. Det synes jeg også var fair nok, efter sådan en lang dag og lidt efter lagde vi os til at sove.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar