I dag skulle begge engelsk klasse ud på en lille udflugt
rundt i Honolulu. Vi skulle først mødes kl. 07.45, så vi havde mulighed for at
sove lidt længe. Så Sissel og jeg stod op lidt i 7 og selvom det var lidt
senere end normalt, var det alligevel lidt hårdt. Vi mødtes med de andre nede
ved bussen og igen i dag skulle vi kører i en af de gule skolebusser som er
lidt slidte. Vi startede med at kører hen til universitetet hvor vi skulle
hente Emily og Robert (de to lærer som underviser os i engelsk). Vi skulle
kører hen til nogle specielle steder på vores tur og undervejs skulle vi have
en lille guidetur omkring det vi besøgte. Men det var ikke hvilken som helst
guide vi havde med os, det var nemlig os selv der skulle fortælle de andre fra
klassen lidt om de steder vi så undervejs. Vi startede med at kører hen til
Punahou School som er en privat skole, hvor bla. Barack Obama gik i skole. Så
kom vi hen til Old Nu’uanau Pali Road, hvor det specielle ved denne vej er, at
træernes grene og blade gik ind over hinanden og dannede en slags tunnel over
vejen.
Kailua Beach |
Turistguide for et minut |
Næste stop på vores tur var til Hᾱlona Blow Hole, som var det sted på turen jeg skulle lege guide foran alle de andre. Vi holdte et udkigspunkt, hvor vi kunne se Sandy Beach og selve blowhole. Sandy beach er det sted, hvor der er sket flest surfulykker. Undervandsstrømme er så kraftig, at der er sket mange dødsfald og hvor livredderne skal være 100 % sikre på, at man er en god svømmer inden man begiver sig ud i vandet. Jeg fortalte om blowhole som er et hul i en klippe hvor der nogle gange kommer vand op af, ligesom når hvaler kommer op til overfladen for at få luft.
Hanauma Bay |
Det sidste stop på vores tur
var ved Hanauma Bay og denne strand var lige så flot som alle de andre. Det var
helt ubeskriveligt hvor fantastisk den er. Det er også et sted jeg vil kalde
paradis og der kommer vi helt sikkert til at tilbringer mange timer de næste
par uger. Det var virkelig et lækkert sted og vi kunne sagtens blive der hele
dagen, hvis det var muligt. Men vi havde en tidsplan vi skulle følge, så derfor
skulle i også hurtigt videre. Eller det troede vi i hvert fald, men det tog
lidt længere tid end vi lige havde regnet med. Vores buschauffør bakkede ind i
en anden bus og ramte et sidespejl og ødelagde en rude i hendes egen bus. Hun
havde ikke selv opdaget det, så vi måtte fortælle det til hende inden hun kørte
videre. Så hun gik ud og snakkede med den anden buschauffør og i mens kunne vi
regne ud at der ville gå længere tid før vi kunne komme hjem Det var ikke så
godt, da dykkerfolkene skulle ud og have dykketimer så snart vi kom hjem til
den planlagte tid. Så deres planer var allerede blevet spoleret lidt, men der
var ikke andet at gøre end at vente og så ville Jacob snakke med dykkerinstruktøren
om det.
Politiet kom forbi for at kigge på sagen og da der ikke var
sket så meget troede vi kun at der kom én politibil forbi. Men sagen skulle
åbenbart gøres større end den egentlig var, så det endte med at tre politibiler
i alt skulle løse det sammen, plus at der også kom en bil fra det bus selskab
vores bus havde. Så lige pludselig var der mange personer om én sag og det var
helt unødvendig. I mens sad vi i parken, snakkede og hyggede os selvom alle
gerne ville hjem og slappe af. Efter 35 min var bussen klar til at kører igen
og så var alle glade. Det var dejligt at vi endelig kunne komme videre og snart
var hjemme ved hotellet igen. Da vi kom hjem tog jeg lidt at spise og så skulle
der vaskes tøj. Vi vaskede tøj sammen med Charlotte og Cecilie og da
vaksemaskinerne er store, kunne vi sagtens vakse tøj sammen og det var dejligt,
da det er lidt dyrt hver gang der skal vakses. Vi satte 4 vakse over med tøj og
betalte en hver. Mens vasken var i gang, gik vi over for at handle lidt ind. Så gik vi tilbage til vaskekælderen på
hotellet og lidt efter var tøjet vasket færdigt. Dejligt at få tøjet tørret i den fri |
Efter en times tid gik vi op på værelserne igen og så havde
vi problemer med vores internet. Så jeg brugte lidt meget tid på, at se om jeg
kunne finde løsningen på problemet men det lykkedes ikke. Jeg snakkede også med
de andre piger fra gangen og det havde samme problem. Så vi lod det være og vil
vente til i morgen og se om det virker igen. Så gik jeg ind til Mille og Louise
ved siden af værelset og der var vi nogle stykker som skulle se film sammen.
Selvom jeg tit er træt om aftenen, er der altid plads til social hygge. Vi så
en film der hedder thevau og det var rigtig sød og hyggelig film. Efter filmen
gik vi i seng med det samme og det var også tiltrængt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar