Pearl Harbor

D. 25.04.12

I dag havde vi mulighed for at sove hele 10 min. mere end vi plejer, da vi skulle på en lille udflugt ud til Pearl Harbor i dag. For at vi ikke alle 29 personer tager med den samme by bus, så andre passagerer ikke kan være der, blev vi nødt til at tage bussen på forskellige tidspunkter. Vi kunne vælge at tage bussen kl. 07.10 ellers kl. 07.40, Sissel og jeg valgte at tage den sene bus, så vi havde mulighed for at sove hele 10 min. mere end vi plejer. Vi stod op kl. 06.30 og så skulle vi mødes med alle de andre oppe på 7. etage da Katrine havde fødselsdag i dag, så vi skulle synge for hende fra morgenstunden af. Hun havde allerede været oppe længe, da hun skulle skype med hendes familie hjemme i Danmark. Men det er heller ikke nogle overraskelse mere som sådan, at vi kommer og synger for fødselsdagsbarnet. Men hun blev alligevel rigtig glad og jeg synes det er hyggeligt og fedt at vi gør det.

Da vi var færdige med at synge for Katrine, var der allerede nogen af de andre piger, som var klar til at tage den første bus. Men mange af os andre inkl. Sissel og jeg var slet ikke klar til at tage af sted på det tidspunkt. Selvom vi i princippet havde mere tid i morges fordi vi skulle senere afsted, så fik vi alligevel travlt da vi først var kommet tilbage fra morgensangen. Vi skulle både nå at spise, gjorde os klar, pakke de mest nødvendige ting og være ude af døren på en halv time. Så der var lidt stress på det tidspunkt og det sværeste var, at vi kun måtte tage de mest nødvendige ting med ud til Pearl Harbor, da vi ikke måtte gå rundt med en rygsæk derinde. Så jeg tog kun kamera, min pung og en ekstra trøje med. Kl. 07.30 stod vi nede ved bussen og mødtes med resten af holdet, som også valgt at tage den sene bus. Der var mange med bussen, men heldigvis var det en af de store busser, så vi fik alle mulighed for at sidde ned. Det var rigtig dejligt, da busturen varede 1 time og 10 min. før vi var henne ved Pearl Harbor.

Mille som står ved ingangen til Pearl Harbor

Da vi ankom til Pearl Harbor var det surrealistisk at være der, fordi jeg havde hørt så meget om det hjemme i Danmark og nu var jeg var der hvor det skete for mange år siden og det var lidt underligt. Mens vi ventede på de sidste fra holdet, mødte vi en gammel mand som havde en interessant historie at fortælle. Han havde været soldat da angrebet fandt sted og havde været med til at kæmpe mod hans land. Han overlevede og er 91 år den dag i dag. Han havde skrevet hans historie på et stykke papir og så kunne vi få hans autograf. Det var meget sjovt og dejligt at opleve.  Vi startede med at se en 15 min. lang film, som gav stof til eftertanke, den fortalte bla. at der var omkring 1170 mænd begravet i Arizona skibet.  Efter filmen skulle vi ud på en lille sejltur, hvor vi blev sejlet hen til hvor The USS Arizona Memorial ligger. Det var her angrebet startede og den dag i dag ligger der stadig skibsvrag på bunden af havet og The USS Arizona Memorial ligger oven på det sunkne skib Arizona. . Det var lidt mærkeligt at tænke på, at hvor mange mænd der var blevet dræbt d. 7. dec. 1941 på præcis det samme sted som vi skulle ud til.

Mindetavlen for alle de faldende
 mennesker under angrebet

The Memorial var meget smukt, det var helt hvidt, meget luftigt og fredfuldt.  Inden i selve The Memorial kan man kigge ned til skibsvraget og der er en hel væk fyldt med navne på alle de amerikaner der gik til under angrebet. Emily fortalte at skibet lækker olie. De kalder det ”de sorte tårer”, som om skibet græder og det synes jeg er en meget smuk tanke i betragtningen af hvad der dengang skete. Hvert 20 min. sejler båden tilbage til Visitor centeret, så vi havde en lille time til at gå rundt og kigge inde i de andre to udstillinger de har om angrebet og processen op til angrebet. Det var en meget underlig fornemmelse at gå rundt derinde og selvom folk ikke sagde så meget, kunne man godt mærke at de var lidt påvirket af det hele. Man kan næsten heller ikke blive andet, når man der. Så havde vi en lille frokost pause, hvor v havde tid til at nyde det gode vejr, slappe lidt af og så lidt frokost. Der var meget hyggeligt og dejligt.

Line, der sidder foran indgangen
til USS Missouri

Derefter blev det tid til at besøge et endnu et spændende sted, vi skulle nemlig ud til USS Missouri og se det sidste krigsskib der er bygget i verden. Vi skulle med en bus derud og det tog ca. 30 min fra Visitor centeret. Det var mega stort og vi fik en masse at vide om, hvor langt og bredt det er, hvor langt det kunne skyde og hvor meget de forskellige ting vejede. Det var i princippet spændende nok, men jeg havde svært ved at koncentrere mig om det, da det hele var lidt svært at forstå når det var på engelsk. Vi havde en lille guidetur og manden viste os også det sted på skibet, hvor Japan underskrev dokumenterne til overgivelse. Det var spændende at se. Da vores guidetur var færdige, var vi alle godt trætte og kunne heller ikke overskue mere. Så fik vi i princippet fri og havde mulighed for at gå lidt rundt og kigge på skibet på egen hånd. Jeg gik rundt sammen med Charlotte, Mille og Lisbeth. Det var meget forvirrende at rende rundt på skibet og kigge ind i de små kroge. Hvis ikke der havde været nogle pile til at vise os vej, så var jeg helt sikkert faret vild derinde. Vi så også de steder hvor soldaterne skulle sove. Der var intet plads mellem dem, intet privatliv og mange af dem sov i køjesenge som stod ud på en gang. Alle de steder de havde mulighed for at have senge stående, var udnyttet til det mindste. Det var meget specielt at se og godt det ikke var mig der skulle bo sådan et sted. Selvom skibet var stort, var hvert et lille rum udnyttet til den ene eller anden person og der var virkelig mange steder, hvor de bare var blevet presset ind fordi de var så mange om bord på skibet. Efter noget tid hvor vi selv havde udforsket skibet lidt, var det blevet tid til at tage tilbage mod Visitor centeret og heldigvis gik bussen tilbage lige da vi kom derhen. Der var mange som skulle med den bus, så vi blev nødt til at stå op men heldigvis skulle vi ikke så langt. Da vi kom tilbage til havde vi lidt tid til at gå rundt inde bussen kom, så vi nåede lige at købe lidt souvenir inden vi skulle hjem.


Da vi gik op til busstoppestedet, tog vi den første, den bedste bus hjem. Desværre gik det ikke hurtigt med at komme hjem, da den bus skulle stoppe rigtig mange steder undervejs. Så efter ca. 1,5 time var vi hjemme igen og det var rigtig dejligt. Så nåede jeg lige at slappe lidt af, få noget at spise, læse i min bog og klæde om til fitness tøj. Jeg havde aftalt med Lisbeth at møde hende nede i hotellets fitness rum kl. 16.30 og så fik vi trænet lidt sammen. Det var dejligt, men det bliver altid så hurtig varmt dernede. Vil klart hellere træne i et fitness center ligesom derhjemme, men det er et meget godt alternativ for at træne lidt. Så fik jeg også trænet lidt mave, arme og ryg da jeg kom op på værelset igen. Så nåede jeg lige i bad inden Sissel kom tilbage fra hendes første surf lektion. Det havde ikke været helt som hun havde forventet, men hun vil gerne prøve det igen. Så snakkede jeg lidt med Charlotte ude på vores altan og nu var det endeligt besluttet at hun skal hjem fredag morgen. Så i morgen er hendes sidste dag sammen med os og det er mærkelig at tænke på. Hun blev også selv lidt berørt ved at snakke om det, men er også glad for hendes beslutning.  Kl. 18.30 skulle vi mødes med de andre på 2. etager for at fejre Katrine´s fødselsdag og få noget kage. Det var rigtig hyggeligt og kagen smagte dejligt.

Hyggeligt selskab med Charlotte fra venstre,
 Cecilie i midtenog Sissel til højre

Vi nåede ikke at spise aftensmad inden, så efter vi havde fejret Katrine lidt gik vi ud for at købe sushi. Charlotte og Cecilie nåede heller ikke at spise inden, så de ville gerne med os ud at finde noget at spise. Så fik Sissel lige købt lidt tøj i Local Fever inden og bagefter gik vi på sushi restaurant. Cecilie ville ikke have sushi, så hun købte en sandwich fra Subway og så købte vi andre tre sushi som vi kunne dele. Så gik vi op på Sissel og mit’s værelse og spise sammen alle 4. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at vi gjorde det. Især nu hvor Charlotte tager hjem på fredag, så var det meget dejligt at vi 4 havde mulighed for at spise sammen alene igen, inden hun tager hjem. Da vi lige var blevet færdige med at spise og sad og snakkede, kom Lisbeth ind og joinede os. Efter nogle hyggelige og dejlige timer sammen med pigerne, gik Charlotte og Cecilie indtil sig selv og så blev Lisbeth lidt længere. Sissel skrev dagbog, mens jeg gjorde mig klar til at komme i seng og snakkede med Lisbeth i mens. Det var også meningen at jeg ville skrive dagens dagbog, men var så træt så kunne ikke koncentrer mig om det, så det endte med at jeg læste i stedet for. Så gik Lisbeth også ned til sig selv igen og lidt efter gik vi begge i seng. Det havde været en lang, men også rigtig spændende dag.