Derefter skulle vi have om Hawaii og den hawaiianske kultur. Vi startede med at læse en tekst fælles og højt så vi kunne øve os i at udtale de engelske ord. Så fik vi udleveret et stykke papir, hvor der var forskellige billeder og hawaiianske ord. Så skulle vi forbinde ordene og billederne med hinanden alt efter hvad deres betydning var. Det var lidt svært og det var ikke så mange af ordnede jeg kunne forbinde med billeder. Nogle havde jeg lært i forvejen, men mange af de andre ord og billeder havde vi alle svært ved. Emily min engelsk lærer, kommer oprindelig fra Taiwan så hun har heller ikke 100 % styr på ordenes betydning, men vidste trods alt mange flere end vi andre gjorde. Det er sjovt at lærer hawaiiansk, men også svært fordi hverken ordene eller lydene minder om et sprog vi kender i forvejen, ligesom med engelsk og dansk. Så blev vi inddelt i 4 grupper, hvor vi skulle skrive om de ting vi kom i tanke om omkring hawaiiansk kultur, sproget og hvilket ting vi gerne vil lærer omkring den hawaiianske kultur. Om hvordan det hele er i forhold til hvad vi er vant til hjemme i Danmark. Det var meget sjovt at lave og tror også det er meget spændende for Emily, når hun ikke ved så meget om Danmark i forvejen.
Kort over skolens område |
Da vi fik fri gik vi hen til et lille frugt og grønt markedet, som
er ved skolen tirsdag og fredag. Da vi har fri om fredagen har vi ikke mulighed
for, at købe maden der så det var dejligt at vi havde mulighed for det i dag.
Sissel og jeg købte majskolber, tomater, avocado og bønner. Det var dejligt at
de var friske råvarer og samtidig forholdsvis billigt. Så tog vi bussen tilbage
til hotellet sammen med mange af de andre piger. Vi tog lidt at spise og så
skrev jeg lidt dagbog og i mens var Charlotte kommet ind til os for at snakke
lidt. Da jeg var færdig med gårsdagens dagbog, gik jeg straks i gang med dagens
dagbog. Stina kom ind og spurgte om vi skulle med ud at løbe en tur sammen med
hende, Sissel sov stadig og jeg skrev dagbog så vi havde ikke lige lyst. Men
for første gang på denne tur, ville hun ud at løbe og det i sig selv, at hun
sagde det var en sensation. Heldigvis gik Elisabeth med hende og de fik løbet
en lille tur. Så kom hun stolt tilbage og skulle bevise at hun havde gennemført
det. Rigtig stolt af sig selv og det var også godt gået.
Lige pludselig fik jeg mega meget lyst til is så mens Sissel sov,
gik Charlotte ud jeg ud efter is. Vi gik ind i tre forskellige butikker for at
finde en twix is og det skulle bare være den, da jeg havde tænkt på den hele
dagen. Så det var rigtig dejligt, da vi endelig fandt den ”rigtige” is. Da vi
kom tilbage til værelset var Sissel vågen og sad og snakkede med Mille. Lidt
efter var vi nogle stykker, som ville ud for at shoppe lidt. Vi var mange som
skulle hen i en butik hvor vi kunne købe Essie neglelak. Det skulle være det
mærke, da det er rigtig godt og meget billigt her i forhold til hjemme i
Danmark. Der var en hel væg fyldt med det mærke og i alverdens forskellige
farver. Jeg fik købt 3 forskellige neglelak og kommer sikkert derned igen en
anden dag. Så gik vi tilbage til hotellet, da det var tid til at lave
aftensmad. Vi skulle lave spagetti carbonada og det er vi efterhånden blevet
rigtig gode til. Vi havde aftalt med Julia, Stina, Charlotte, Mille og Louise
at de kunne komme ind til os og så kunne vi spise sammen. Hvert værelse havde
hver deres ret med og så sad vi og spiste det sammen. Det har vi også gjort før
og det er super hyggeligt. Det er dejligt at spise sammen med nogen flere frem
for vi sidder to på hvert værelse og spiser alene. Så vi sad længe og snakkede
og hyggede os. Inden vi spiste aftalte Sissel og jeg at vi skulle senest i seng
kl. 22.00, fordi vi de andre dage er kommet sent i seng og var i underskud af
søvn. Så det skulle der laves om på i dag og efter 2 timer begyndte jeg at vaske
op og lige så stille gik de andre piger i seng. Så kom Lisbeth forbi og ville
snakke lidt. Jeg havde heller ikke set hende hele dagen, så det var super
hyggeligt. Så gik jeg i bad mens pigerne fik en kop te og bagefter fik vi
skrevet lidt dagbog, mens vi snakkede med Lisbeth. Efter noget tid gik hun ned
på sit værelse og så gik vi i seng. I dag holdte vores plan med, at gå i seng
til tiden og det var rigtig dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar