Møde med Dalai Lama

D. 14.04.12

I dag havde vi stillet vækkeuret til kl. 08.00 og det var dejligt at sove lidt længere end vi plejer. Det var en lidt speciel dag, da vi skulle ud på vores universitet og møde selveste Dalai Lama. Han skulle ud på en lille verdens turné og det første sted var i Honolulu. Vi havde først fået billetterne i går, så vi var lidt spændte på det hele og det var også lidt surrealistisk at vi skulle møde ham. Pga. en masse sikkerhed, havde vi fået at vide, at vi hverken måtte have kamera eller mobil med. Det eneste vi måtte tage med var vores pung og hvis vi tog de andre ting med, kunne vi risikere at miste det. Så da Sissel og jeg skulle gøre os klar, turde vi næsten ikke tage andet med end os selv og vores pung. Vi skulle ikke nyde noget af, at miste det på vores tur selvom vi gerne ville have taget billeder af ham. Da vi mødte de andre ved bussen kl. 10.20 havde de alle gjort det samme som os. Det var lidt mærkeligt at tage af sted til sådan en stor begivenhed uden vores kamera, da vi næsten af det med os over alt for tiden. Men vi valgte alle at gå den sikre vej.

Da vi kom hen til universitet og hen til det stadion hvor det hele skulle foregå, skulle vi i gennem et sikkerhedstjek. På samme måde som da vi skulle tjekkes i lufthaven. Det var lidt specielt, men samtidig er det jo også nødvendig. Det er vildt at det er nødvendigt, at gøre så meget ud af det, men sådan er det jo i USA. Det var et rigtig stort stadion og heldigvis skulle vi sidde indenfor i skyggen. Selvom det var om formiddagen, skinnede solen allerede og brændte på vores kroppe. Vi var ca. 16 som sad det samme sted og så var der 4 som sad et andet sted, fordi de havde bestilt billetterne før os andre. Men det vidste sig, at vi sad bedre end det gjorde og det var hyggeligt at vi sad så mange sammen. Vi sad der allerede fra ca. kl. 11 og Dalai Lama kom først på kl. 13.30. Så der var god tid, men heldigvis havde de sørget for en masse underholdning, så tiden gik lidt hurtigere. Der var bla. to dansegrupper, som dansede lidt hip hop, breakdance, og hvor de nærmest dansede i slowmotion. De var rigtig gode og selvom vi godt vidste det var svært at danse, så fik de det til at se ud som om at det var mega let. Begge grupper havde også vundet en del dansekonkurrencer.

Så var der også et musikalsk indslag fra en kvindelig kunstner. Hun spillede på en ukulele og det var hun mega god til. Hun havde bla. også spillet for George Clooney og nogle andre skuespiller. Det var helt vildt inspirerende at hører hende spille og så var der samtidig så meget energi i hende. Hun spillede i lang tid og ind i mellem dansede hun også til sangene. Det var virkelig fedt at opleve.  Så var der en lille pigegruppe som også skulle danse lidt og vise nogle tricks. Der var en lille pige, som var 7 år gammel og hun havde danset siden hun var 3-4 år. Hun var rigtig sød og mega god til at danse. De fik det alle til at se så legende let ud og det var super fedt.  Derefter var der nogle vigtige personer i forbindelse med arrangement som skulle holde en lille tale og præsentere de andre forskellige skoler, som var kommet for at møde Dalai Lama. Det var åbenbart en mulighed for alle skolerne i omegn og andre personer som havde lyst til at møde ham. Så blev der holdt en kort pause, hvor folk kunne få forfriskninger. Hjemme i Danmark kan vi kun købe drikkelse og lidt snack til sådan et arrangement, men herover i USA kan folk købe en masse fastfood og lidt drikkelse til. Så det er fuldstændig modsat i forhold til hjemme i Danmark. Jeg kan bedst lide den måde vi gør det på i Danmark, men det er også lidt sjovt at opleve hvor stor forskellen er. Så var der en kvindelig sanger som spillede på guitar og sang tre nummer. Kendte hende ikke i forvejen, men det lød meget godt.



Jack Johnson

Det sidste indslag inden Dalai Lama kom på, var et musikalsk indslag fra Jack Johnson. Jeg kender ikke selv hans musik, men det gjorde nogen af de andre piger og de var lidt oppe at kører over at møde ham. Jeg synes det var super fedt, da de også havde det sådan med ham. Da han var i gang med hans sidste sang, kom Dalai Lama lige så stille ind på scenen og så begyndte folk at juble og klappe. Det var lidt synd for Jack Johnson at det skete midt i hans sang, men han tog det meget pænt. Tror heller ikke han havde noget i mod, at selveste Dalai Lama afbrød ham i sangen. Men han gjorde også tegn til at Jack skulle spille videre og det gjorde han så. Da sangen sluttede begyndte folk at juble igen og klappe, men denne gang af Jack Johnson og det var også velfortjent. Han spillede to akustiske sange og det lød rigtig godt.



Vi skulle rende rundt med dette billede,
så længe vi var inde at se Dalai Lama

Så var det blevet tid til det vi alle havde ventet på, nemlig at møde Dalai Lama. Han havde en lidt yngre mand end ham selv stående ved hans side hele tiden, hvis der skulle ske et eller andet og for at hjælpe ham med at snakke. Han stod ved en taler stol og i starten var det lidt svært at forstå hvad han sagde. Han er ikke så god til at snakke engelsk, så ind i mellem måtte hans assistent lige hjælpe ham. Han er også 77 år gammel, så man kan heller ikke forvente at han er rigtig god til det, når det er hans andet sprog. Så det var flot at han overhovedet kunne snakke engelsk og efterhånden var det også lidt nemmere at forstå ham. Han er jo et meget positivt menneske og det lægger han bestemt heller ikke tvivl på i hans taler. Han snakkede uafbrudt i en time og overordnet set snakkede han om, at vi er alle ens og skal behandle hinanden godt og vise respekt. At vi er ligeværdige alle sammen og nogen ikke skal have særbehandling frem for andre. At dyr også skal behandles ordentlig, da de er en del af os. Kort sagt handlede det om Peace, Love and Harmoni. Han havde også en lidt anden personlighed end vi lige var vant til at se på tv. Han havde en god humor og hver gang han selv synes han sagde noget sjovt, begyndte han at grine og det fik alle os andre til at grine. Han er et meget kærligt menneske og vil det bedste for folk. Selvom det var fedt at opleve en person der ser så positivt på livet og som tror så meget på det. Så synes jeg det er vildt, at det ligefrem er hans livsstil. Det viser selvfølgelig også bare hvor meget han brænder for det og gerne vil videre give det til alle rundt i verden.

Vi havde efterhånden siddet der i mange timer og det var svært t bevare koncentrationen på ham hele tiden. Så nogle gange kunne jeg heller ikke rigtig følge med. Da han havde snakket en times tid, troede vi han var færdig så vi kunne tage hjem. Men så var der mulighed for at stille ham nogle spørgsmål og det var der nogen studerende der havde gjort i forvejen. Det mest irriterende var, at han var så langsom til at svare på spørgsmålene og fortalte meget om hvert spørgsmål, så det hele tog lidt længere tid.  Da han endelig var færdig og hele arrangementet var slut, gik vi op til bussen med det samme sammen med mange andre. Da vi var på vej derop, blev vejen lige pludselig afspærret og vi jokede lidt med at Dalai Lama sikkert kom kørende forbi. Der kom hvert fald en masse biler kørende med blink og i en af bilerne sad Dalai Lama og vinkede til os. Det var sjovt at opleve og en fed afslutning på dagens arrangement.

´Tøsehygge på Hard Rock Café

Da vi kom op til busstoppestedet så vi at der var mange andre, som skulle med den samme bus som os. Vi vidste ikke hvornår bussen kom, så vi kunne risikere at skulle vente længe på den. Det kunne Sissel, Mille, Cecilie, Lisbeth og jeg ikke overskue, så vi valgte at gå hjem i stedet for. Det var meget varmt på det tidspunkt, men også dejligt at gå hjem så vi kom til at se lidt andet end vi ellers plejer. Jacob havde tidligere fortalt os at det tog ca. 1 time, men vi gjorde det på 40 min., så det var ikke så slemt. Det var også dejligt at komme ud og gå lidt, da vi havde siddet ned i mange timer. Tilbage på hotelværelse slappede Sissel og jeg af og tog lidt at spise. Jeg lagde nyt ind på min blog, mens Sissel fik læst lidt. Det var dejligt at vi havde tid til at slappe lidt af. Kl. 17.50 skulle jeg mødes med Mia, Lisbeth, Cecilie, Charlotte, Mille og Louise nede i lobbyen og så tog vi ud at spise på Hard Rock. Det var rigtig god mad og vi havde det rigtig hyggeligt sammen. Efter vi havde spist tog vi tilbage til hotellet og jeg gik op på værelset for at skrive dagbog for i dag. Da jeg var færdig med at skrive, skulle jeg skype med Daniel. Vi snakkede ca. en halv times tid og det var rigtig dejligt at se og snakke med ham igen. Derefter gik vi i seng efter en lang og oplevelsesrig dag.