D. 06.04.12
I dag havde vi mulighed for at sove længe og det benyttede
vi os af. Vi skulle ikke ud at løbe, så det var dejligt at vi bare kunne stå op
når vi havde lyst. Vi havde dog sat vækkeuret til kl. 8, så vi også kunne få
lidt ud af formiddagen. Men vi valgte så at sove en halv time mere. Det var
allerede ved at blive varmt udenfor på det tidspunkt og vi havde ikke gang i
aircondition, så jeg kunne heller ikke sove mere pga. varmen. Så stod vi op,
spiste lidt, læste og fik skrevet lidt dagbog. Det var dejligt at vi havde tid
til, at lave sådan nogle ting og bare gå og hygge os lidt med det. Kl. 11.00
skulle vi mødes med de andre nede i lobbyen. Vi havde et langt program foran os
og i dag gik turen til nordkysten på Hawaii. Når vejret var godt skulle det
være så flot deroppe, det var det sted på øen hvor surfere samles og hvor der
nogle gange blev afholdt konkurrence i surfing. Netop fordi der skulle være
rigtig gode bølger deroppe. Inden dagen havde min forventning til stedet været
høje pga. at det vi havde hørt og jeg glædet mig til at komme afsted. Desværre
var vejrguderne ikke med os, så stod bare ned i stænger da vi skulle afsted.
Alligevel var vi optimistiske og håbede selvfølgelig på det bedste. Hvis vi var
heldige havde vi også mulighed for, at bade i et springvand som ligger på
nordkysten. Jacob kunne selvfølgelig ikke love noget for alt efter hvordan
vejret var, ville der være en mulighed for at vi ikke fik lov. Men det håbede
vi alle stærkt på, da det kunne være en fed oplevelse.
|
Bussen vi kørte med |
Vi havde i forvejen bestilt en privat bus, så vi selv kunne
bestemme ruten og hvor vi skulle holde ind henne. Vi skulle kører i en af de
gamle gule skolebusser de har herover og det i sig selv var lidt sjovt. Kl.
11.00 blev vi hentet med bussen og så var det bare afsted. Vi kørte ca. en halv
time da vi fik at vide, at vi skulle skifte bus. Der var nogle problemer med
den første bus som gjorde, at den ikke kunne kører mere Så vi fik skiftet bus
og så kunne vi for alvor komme afsted. Skolebusserne er meget charmerende at se
på og lidt sjove fordi de er anderledes i forhold til alle de andre busser
rundt i byen og i forhold til hjemme i Danmark. Men indeni er de lidt
underlige, sæderne er smalle og høje så vi næsten ikke kunne se hinanden. Der
var ikke så meget affjedring i den, så hver gang vi kørte over et bum, hoppede
de bagerste i bussen op af sæderne. Der var ingen aircondition og da det var
lummert på pga. regnen udenfor og fordi vi sad så mange derinde, så blev det en
lidt klam luft. Så vi glædet os bare til busturen var over, så vi kunne komme
ud i den friske luft. Undervejs holdte vi ind i en lille by, hvor vi skulle
spise frokost. Der var lidt forskelligt at vælge i mellem og vi spredte os ud,
så vi ikke var så mange et sted. Mille, Cecilie, Charlotte og jeg valgte at
spise burger selvom vi ikke rigtig havde lyst til fastfood. Der var bare ikke
rigtig andet at vælge i mellem og vi havde kun en times frokostpause inden vi
skulle videre. Men den smagte til gengæld rigtig godt og nok den bedste bøf i
en burger jeg har fået indtil videre.
|
En rigtig flot påfugl vi så i parken |
Så kørte vi en halv times tid og kom frem til det område
hvor vandfaldet og stranden var. Vi startede med at gå hen til en Waimea
Valley, som er den naturpark hvor vandfaldet ligger ved. Det havde holdt op med
at regne da vi nærmede os stedet med bussen, men så snart vi kom ud af bussen
og skulle gå hen til parken begyndte det at regne. Så allerede der begyndte vi
at blive våde. De fleste af os havde badetøj på i forvejen, men det var lidt
træls at de andre ting blev våde. Da vi nåede frem til vandfaldet var det
heldigvis klaret op og så kunne vi bade i tørvejr. Det var et rigtig flot
område og stortset alle hoppede i selvom vi var nogle som var lidt tvivlsomme
på det i starten. Men vi havde betalt 10$ for at komme derind og vi kommer nok
ikke til det igen, så jeg skulle helt sikkert i vandet. Bare for at prøve
hvordan det er at bade i et springvand. I starten var det lidt koldt, men da
jeg først var kommet under var det dejligt. Det lignede en lille sø, men ved
det dybeste sted var der 10 meter ned. Der var nogen af de andre, som stillede
sig hen til springvandet og fik et ”brusebad” fordi vandet var så kraftigt der,
mens andre bare svømmede rundt i vandet. Det var rigtig hyggeligt og dejligt og
tror vi svømmede rundt en times tid, men de sidste som ikke skulle i vandet,
tog en masse billeder.
|
Badevandet vi badet i |
Så gik vi hele vejen ud af parken og ned til stranden. Mens
vi gik gennem parken, var der en masse flotte blomster. Der var hawaiianske
blomster alle vegne i forskellige former og farver og det var rigtig flot. Jeg
fik rigtig leget lidt turist ved, at gå og tage billeder af næsen hver blomst
jeg gik forbi. Men det var også lidt af et særsyn at se så mange flotte
blomster på et sted. Da vi kom tilbage til hovedindgangen var der nogle kvinder
som dansede hula hula dans. De prøvede også at lærer nogen af pigerne det, det
var lidt sjovt at se, men gik egentlig meget godt. Da de havde prøvet det lidt,
gik vi videre ned til stranden. Vi nåede kun lige derned inden det begyndte at
stå ned i stænger, så vi løb hen til toiletterne var vi kunne stå i ly. Det
væltede bare ned med vand og vi stod der længe fordi vi ville blive våde. Da vi
havde stået der et stykke tid, var det ved at klare lidt op og så gik vi
tilbage mod bussen Vi skulle alligevel snart hjemad, så vi ville se om vi kunne
nå det inden det begyndte at regne igen. Desværre nåede vi ikke helt hen til
bussen inden det begyndte at regne igen og denne gang var det lidt voldsommere
end de andre gange. Så vi blev alle mere våde end vi var i forvejen og jeg
brugte mit håndklæde som paraply fordi det alligevel var blevet vådt. Vi var alle blevet våde og der var ikke andet
at gøre, end at sidde i bussen og tørre bedst mulige måde.
|
En af de flotte hawaiianske blomster,
som var i parken |
Da der ikke var aircondition i bussen og vinduerne ikke
kunne være åbne fordi det ellers ville regne ind, så blev der hurtig en fugtig
og klam luft i bussen. Vi trængte alle bare til at komme hjem i et dejlig varmt
bad. Vi skulle egentlig også besøge en anden strand på vores tur, men droppede
det pga. af vejret. Vi valgte i stedet bare at kører hjem til hotellet.
Undervejs holdte vi ind ved et bageri, hvor mange købte noget varmt at drikke
til turen hjem. De havde så også deres problemer med at drikke det, fordi vejen
stortset hele tiden var lidt ujævn og derfor var der små bump hele tiden. Så de
skulle passe på ikke at spilde ud over sig selv, men det gik vist også meget
godt. Selve busturen føltes lang da vi skulle hjem, fordi vi var trætte, følte
os lidt klamme og det kunne ikke gå for hurtigt med at komme i bad. Så da vi
endelig kom hjem, hængte vi vores våde tøj udenfor og så smuttede jeg i bad med
det samme. Så gik jeg ud for at handle lidt ind sammen med Cecilie og Charlotte
til min fødselsdag i morgen. Da jeg kom tilbage lavede Sissel og jeg lidt
aftensmad og så slappede vi ellers bare af og hyggede os. Katrine kom forbi til
en kop the, så fik vi set lidt film sammen og ellers gik vi tidligt i seng.
Selvom det havde regnet det meste af dagen, så havde det været en hyggelig
dag..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar