Vi stod op kl. 06.20 som vi plejer, men i dag synes jeg det
var endnu hårdere at komme i gang, da jeg var træt i kroppen efter surfing i
går. Jeg havde ikke så meget ondt i kroppen, den var bare meget tungere end
normalt, så alle os der var afsted i går gik rundt lige så stille da vi ikke
kunne overskue så meget andet. Da vi mødtes med de andre ved bussen stod vi og
snakkede og så fandt jeg ud af, at Katrine og Sabine arbejder i Sparekassen
Kronjylland og det er den bank, som har overtaget min gamle bank Sparekassen
Østjylland. Det er lidt pudsigt, at de lige præcis arbejder i den bank, bare i
deres afdeling i Randers.
Da vi kom i skole, skulle vi mødes i en af de andre
bygninger, hvor man sidde sammen med andre og arbejde, men hvor der stadig og
ro og fred. Vi har fået en opgave for lang tid siden, hvor vi skulle research
lidt omkring nogle af de andre øer vi skal besøge i vores friuge. Hver gruppe
har fået et område på én af øerne, som vi skal research omkring og så fortælle
det til de andre. Vi har arbejdet lidt med det før, men i dag skulle vi så
arbejde videre med det. Det var egentlig meningen at vi skulle lave det færdig
på en time og så skulle vi fremlægge det for hinanden. Men nogle af de andre
grupper var ikke klar til det på det tidspunkt. Så Emily valgte, at vi alle
skal fremlægge det på mandag. Vi var stortset færdige med vores opgave, så vi
kunne i princippet godt fremlægge i dag, men det var også fint nok at vente. Så
har jeg mulighed for lidt at uddybe det jeg skal fortælle om. Da timen var gået,
fik vi en lille pause og så skulle vi mødes i klassen igen. Vi sad og snakkede
lidt sammen med Emily i starten af timen. Det var ikke noget vi skulle snakke
om i undervisningen, så det undrede mig lidt at vi fik lov til det, men det var
rigtig hyggeligt. Så gennemgik vi
lektierne til i dag som var en tekst omkring Pearl Harbor, da det er ugens
tema. Bagefter fik vi udleveret et stykke papir med en masse ord og de fleste
kendte jeg ikke i forvejen. Så skulle vi to og tog finde ud af betydningen af
de ord og skrive det ned, så vi kan huske det til en anden god gang.
Da vi havde lavet det færdigt, var det blevet tid til
frokostpause, men Camilla, Mille og jeg sprang vores frokost over, da vi havde
en anden mission. Det er sådan at næste torsdag d. 03.05.12 er vi færdige med
vores engelsk undervisning på universitetet og derfor skal vi have en
graduation på rigtig amerikansk manér. Vi får et bevis for gennemført
undervisning og til det skal vi selvfølgelig have den hue eller hat de
amerikanske studerende får, når de er færdige med universitetet. Dog skal vi
ikke have den kappe de går rundt i, men det er meget fedt at vi skal have den
hue. Det er valgfrit om vi vil have den, men stortset alle på holdet vil gerne
have den og det er ret fedt. Men i hvert fald så skal vi selv købe den hue og
det gjorde vi så i vores pause i dag. Vi købte hue i grøn og så skal vi også
have den lille dusk der hører med til den hue. Når vi endelig skal have den,
kan vi lige så godt gå hele vejen. Huen købte vi i grøn og dusken i hvid, det
er også universitetets farve og derfor sagde Jacob at det skulle være de
farver. Da vi fik styr på det var pausen slut, så vi skyndte os tilbage til
klassen.
Da vi kom tilbage efter pausen, skulle vi have lidt
grammatik og derefter skulle vi mødes med den anden klasse i deres
klasselokale, som er meget bedre end vores og det er snyd. Men i hvert fald
skulle vi mødes der, da vi skulle se film sammen. Filmen hed National
Geographic – Beyond the movie Pearl Harbor. Vi havde også læst lidt omkring filmen
inden, så det var dejligt at vi skulle se den. Da vi har temauge omkring Pearl
Harbor undrede det mig ikke, at vi skulle se en dokumentar omkring hvordan
filmen Pearl Harbor blev lavet og hvorfor de gjorde det. Dokumentaren tog ca.
en time og undervejs skulle vi besvare nogle spørgsmål til dokumentaren. Jeg
koncentrerede mig mest om at se dokumentaren, og så måtte jeg besvare
spørgsmålene bagefter. Heldigvis skulle vi snakke sammen i grupper og så fik vi
besvaret spørgsmålene i fællesskab. Inden vi fik helt fri skulle vi lige have
nogle sidste informationer om vores lille udflugt i morgen. I morgen skal vi
nemlig på en helddags udflugt til Pearl Harbor Menomiral, som ikke ligger så
langt væk fra hvor vi bor. Så det bliver rigtig spændende at komme derud i morgen
og det glæder jeg mig meget til.
Derefter fik vi fri og så kunne vi tage hjem. Jeg havde
aftalt med Charlotte og Camilla Lykke, at vi ville tage ud i Ala Moana Centeret
og shoppe lidt. Charlotte havde købt nogle sko, som var gået lidt i stykker så dem
skulle vi ud at købe, Camilla skulle købe nogle sko til hendes kæreste og da de
ting var ordnet, gik vi ellers gik vi rundt og kiggede lidt i forskellige
butikker. Vi valgte at spise frokost på McDonald´s og derefter ville vi tage
bussen hjem igen. Vi gik forbi en tøjbutik, hvor der var rigtig meget fedt tøj.
Selve butikken var ikke så stor, men der var tre rækker tøj op af væggene, så
der var tøj alle vegne. Det var næsten ikke til at overskue, da det hele så
fedt ud. Jeg endte med at købe to flotte toppe, to korte blondetoppe/BH´er for
næste ingen penge så det var dejligt. Vi fandt alle tre noget derinde og så
valgte vi at tage bussen hjem igen. Det havde været en stille og rolig, men
hyggelig tur sammen med pigerne. Da vi kom tilbage til hotellet, nåede vi lige
at komme af med vores ting og så skulle vi ud af døren igen. Mille og Lisbeth
kom indtil mig, så hentede vi Charlotte og så mødtes vi med Camilla nede i
lobbyen. Selvom Camilla, Charlotte og jeg lige var kommet hjem fra en
shoppingtur, så skulle vi ud at shoppe igen. Vi gik ind i nogle forskellige
butikker og selvom jeg allerede havde shoppet lidt tidligere, så endte jeg
alligevel med at købe lidt mere. Jeg fik købt de sidste gaver til familien, så
det var dejligt at der nu er helst styr på dem. Så fik jeg selv købt et par
sandaler og et par jeans. Alt det jeg købte i dag til mig selv, har været ting
jeg manglede. Så selvom jeg endte med at bruge mange penge, så var det hele
nødvendige ting og så gjorde det ikke så meget, at dankortet blev brugt en del
i dag.
Da jeg kom tilbage til værelset igen, var dagen efterhånden
gået så jeg kunne ikke rigtig overskue så meget mere. Alligevel kom Stina,
Cecilie, Charlotte og Mille forbi lidt efter lidt og så fik jeg vist dem alle
de ting jeg havde købt i dag, Det var også meget hyggeligt. Kl. 17.30 skulle
Sissel og Stina ud at løbe og så blev jeg tilbage på værelset. Det var meget
rart at være alene på værelset. Så havde jeg mulighed for at være mig selv
lidt, skrive dagbog færdig fra i går og bare hygge mig alene. Jeg nåede lige at
blive færdig med at skrive dagbog inden Sissel kom tilbage og det var dejligt.
Så slappede jeg lidt af, så tv og lidt efter skulle vi i gang med at lave mad.
Dagens menu stod på pasta med nugguets, tomatsauce og majskolber. Det var rigtig
lækkert, men jeg nåede ikke at blive helt færdig med at spise, inde jeg skulle
mødes i aktivitetsgruppen kl. 19.30. Så jeg spiste resten mens vi holdte mødet.
Vi skulle kun lige hurtig snakke om nogle forskellige ting og så var det
hurtigt overstået. Jeg kunne ikke rigtig se meningen med, at vi skulle have det
møde, da det næsten bare gik op i ingenting. Men lidt kom vi da videre og det
var fint nok. Da jeg kom tilbage til værelset, fik vi vasket lidt op og så fik
jeg lagt nogle billeder ind på facebook. Selvom jeg ikke havde overskud til
det, gik jeg i gang med at skrive dagens dagbog og brugte resten af aftenen på
det indtil vi gik forholdsvis tidligt i seng, da vi begge to var trætte.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar