Hyggedag og fællesspisning om aftenen

D. 26.04.12

I dag var der ikke nogle ændringer i vores program, så vi stod op som vi plejer at gøre og det var rigtig dejligt. Det hele virker lidt nemmere om morgenen, når vi følger den rutine vi har fået opbygget. Vi pakkede vores ting, spiste morgenmad mens vi læste lidt i vores bøger og så mødtes vi med de andre ved bussen. Inden timen gik i gang, havde jeg en fælles besked jeg fortalte til de andre, nu hvor vi alle var samlet. Charlotte rejser hjem til Danmark i morgen og vi vidste alle godt at det ville ske på et tidspunkt inden for den nærmeste fremtid, da hun har været meget ked af det her på det sidste. Det Har ikke noget med os at gøre, DSC eller hjemve, hun kunne bare ikke finde ud af at være her og efter længe overvejelse, blev det så endeligt besluttet i går. Det var kun nogen få af os der fik det at vide og hun havde fortalt Jacob at han ikke skulle sige det, når vi alle sammen var samlet og hun også var der. Det ville hun have det rigtig svært ved og har også svært ved at skulle væk fra os, selvom hun glæder sig til at komme hjem. Hun ville kun have det at folk fik det at vide, hvis de spurgte hende. Hun ville ikke selv sige det til de andre. Cecilie, Sissel og jeg snakkede med hende om, at det nok ville være en god ide at de andre også vidste at hun tog hjem, så de også kunne sige ordentligt farvel til hende. Det havde lige så meget indflydelse i at vide det, som os der allerede vidste det. Men hun sagde det samme til os som hun sagde til Jacob, så der var ikke så meget at gøre. Da Charlotte så valgte at blive hjemme fra skole i dag, snakkede vi igen om at fortælle det til de andre og så ville vi gøre det i skolen, nu hvor Charlotte alligevel ikke var der. Så jeg fortalte det til de andre som det var og det synes det var flot og godt at jeg gjorde det. Selvom de godt vidste det var under opsejling, var de glade for at få det at vide inden hun tog afsted. Vi fik i den forbindelse også snakket om vores reounion, som festudvalget allerede er i gang med at planlægge til når vi kommer hjem. Vi skal have den d. 11. august, så det bliver spændende og sjovt at se hinanden igen. Da vi var færdige med at snakke om det, kom Robert og Emily ind i klassen og så gik timen i gang. 


Vi havde en nem og spændende dag i skolen i dag, da vi skulle se filmen Pearl Harbor hele dagen som en afslutning på vores tema uge. Det var rigtig fedt at vi skulle se den og det er en mega god film. Vi havde alle glædet os til at skulle se filmen og især når vi har læst mange tekster om Pearl Harbor og var ude at se det i går.  Jeg har set den en gang før, men havde bestemt ikke noget i mod at vi skulle se den i skolen. Det var meget rørende at se filmen og sætter nogle tanker i gang, specielt efter at vi var ude at se det hele i går. Det var rigtig lærerigt at se den og jeg kunne genkende mane af de ting vi havde lært om i ugens løb. Selvom vi havde engelske undertekster på, fik jeg alligevel meget ud af filmen og det var dejligt. Filmen varede ca. 3 timer og undervejs fik vi også holdt nogle små pauser. Da vores skoledag kun er på 4 timer, nåede ikke så meget andet end det. Dog skulle vi lige nå at have en lille lektion i amerikansk fodbold, da mange af os skal se en af skolens kampe i morgen aften. Så vi fik lige reglerne at vide og så skulle vi selv prøve at kaste lidt med en amerikansk fodbold og det er ikke helt så nemt som jeg troede. Men det var sjovt at prøve og heldigvis var vejret godt, så vi hyggede os med det udenfor. Vi stod og kastede boldene til hinanden i en halv times tid og så var vores skoledag slut.



Nogen af pigerne der øver sig i,
at kaste bolden rigtigt

Der var nogen af de andre, som skulle ud og hike i en lille regnskov og se vandfald. De tog bussen efter skole, mens resten af os tog bussen hjem. Cecilie og jeg havde snakket med Charlotte om, at vi gerne ville tilbringe dagen sammen med hende og lave lige hvad hun havde lyst til, nu hvor det var hendes sidste dag i Honolulu. Så vi tog bussen tilbage til hotellet, sammen med resten af de andre fra holdet. Da jeg kom tilbage til værelset, tog jeg lidt at spise og så skulle jeg skrive dagbog fra i går. Der skete så mange spændende ting i går, så blev lidt stresset over at jeg ikke havde fået det skrevet ned. Men heldigvis kunne jeg nå det inden jeg havde aftalt at mødes med Cecilie og Charlotte kl. 14.00. Det var dejligt at slappe lidt af og få skrevet dagbogen færdig, inden jeg skulle ud af døren igen. Da jeg mødtes med pigerne gik vi på Jamba Juice og fik nogle smoothie. Det var noget Charlotte gerne ville og vi ville også gerne have lidt smoothie. Så gik vi på posthuset, hvor Cecilie og jeg fik købt nogle frimærker og derefter gik vi tilbage til hotellet. Det var rigtig lækkert vejr i dag, så vi besluttede at lægge os ned til poolen og få lidt sol sammen med nogle af de andre piger. Vi lå ikke dernede mere end en time, fordi så begyndte det at blive lidt overskuet. Så jeg gik op i bad og så slappede jeg lidt af indtil Sissel kom hjem og gjorde os klar til at vi igen skulle ud af døren.

Jeg fik en rigtig god steak, ris og lidt
grøntsager. Det var rigtig lækkert

Kl. 17.45 skulle vi mødes med holdet nede i lobbyen og så skulle vi ud at spise sammen. Det var egentlig for at fejre Katrines fødselsdag, men da hun havde fødselsdag i går, gjorde vi det egentlig bare for hyggens skyld. Vi skulle spise med steak og seafood rastuarent og hvis vi bestilte inde kl. 18.30, kunne vi få det lidt billigere. For at få det tilbud, var der kun mulighed for at vælge mellem tre retter, men det gjorde heller ikke noget. Jeg fik en steak med ris, lidt grøntsager og det var rigtig lækkert. Vi havde fået en lille rum for os selv, fordi vi var så mange og det var rigtig dejligt. Der var rigtig god betjening derinde og vi fik ret hurtigt maden efter vi havde bestilt den. Da alle havde fået deres mad, gik der stortset kun 20-30 min. før vi alle var færdige med at spise. Vi var alle så sultne, så det gik bare hurtigt. Men vi sad alligevel lidt længe og snakkede efter og det var hyggeligt. En af de ting Charlotte gerne ville inde hun tog hjem, var at få noget is fra Yoghurtland. Så vi var nogle stykker som sammen med hende gik til Yoghurtland efter vi havde spist og så fik vi is til dessert. Det var rigtig lækkert og vi er alle stor fan af Yoghurtland og vil ønske vi havde det derhjemme. Det er et godt koncept og der er noget for en hver smag.

Vi fik taget et fællesbilled nede ved
stranden med en betydningsfuld
skulptur for de lokale

Da  vi var færdige med at spise is, gik folk lidt hvert til sidst. De fleste gik hjem med det samme, mens Lisbeth, Marie, Mille, Camilla L, Elisabeth, Lise, Louise og Alexander gik en tur i Stupid Factory, hvor man kan få en masse sjove t-shirt og asseccoeries. Det var ikke fordi vi skulle havde noget, men det er bare sjovt at gå derinde og læse de forskellige citater og tekster som står på alle tingene. Så gik Lisbeth, Elisabeth, Mille og jeg tilbage til hotellet før de andre. Da vi kom hjem igen, gik vi ind til Cecilie og Charlotte på deres værelse og snakkede lidt med dem. Så fik vi sagt ordentligt farvel til Charlotte.  Det var lidt mærkeligt og hun selv var også selv berørt af det.  Men det var dejligt at vi gjorde det og så kunne vi trøste hende med, at vi ses hjemme i Danmark d. 11.august til vores reounion. Så gjorde jeg mig klar til at komme i seng, fik skrevet dagbog fra i dag og læst lidt i min bog, inden Sissel og jeg lagde os til at sove omkring kl. 22.00


Pearl Harbor

D. 25.04.12

I dag havde vi mulighed for at sove hele 10 min. mere end vi plejer, da vi skulle på en lille udflugt ud til Pearl Harbor i dag. For at vi ikke alle 29 personer tager med den samme by bus, så andre passagerer ikke kan være der, blev vi nødt til at tage bussen på forskellige tidspunkter. Vi kunne vælge at tage bussen kl. 07.10 ellers kl. 07.40, Sissel og jeg valgte at tage den sene bus, så vi havde mulighed for at sove hele 10 min. mere end vi plejer. Vi stod op kl. 06.30 og så skulle vi mødes med alle de andre oppe på 7. etage da Katrine havde fødselsdag i dag, så vi skulle synge for hende fra morgenstunden af. Hun havde allerede været oppe længe, da hun skulle skype med hendes familie hjemme i Danmark. Men det er heller ikke nogle overraskelse mere som sådan, at vi kommer og synger for fødselsdagsbarnet. Men hun blev alligevel rigtig glad og jeg synes det er hyggeligt og fedt at vi gør det.

Da vi var færdige med at synge for Katrine, var der allerede nogen af de andre piger, som var klar til at tage den første bus. Men mange af os andre inkl. Sissel og jeg var slet ikke klar til at tage af sted på det tidspunkt. Selvom vi i princippet havde mere tid i morges fordi vi skulle senere afsted, så fik vi alligevel travlt da vi først var kommet tilbage fra morgensangen. Vi skulle både nå at spise, gjorde os klar, pakke de mest nødvendige ting og være ude af døren på en halv time. Så der var lidt stress på det tidspunkt og det sværeste var, at vi kun måtte tage de mest nødvendige ting med ud til Pearl Harbor, da vi ikke måtte gå rundt med en rygsæk derinde. Så jeg tog kun kamera, min pung og en ekstra trøje med. Kl. 07.30 stod vi nede ved bussen og mødtes med resten af holdet, som også valgt at tage den sene bus. Der var mange med bussen, men heldigvis var det en af de store busser, så vi fik alle mulighed for at sidde ned. Det var rigtig dejligt, da busturen varede 1 time og 10 min. før vi var henne ved Pearl Harbor.

Mille som står ved ingangen til Pearl Harbor

Da vi ankom til Pearl Harbor var det surrealistisk at være der, fordi jeg havde hørt så meget om det hjemme i Danmark og nu var jeg var der hvor det skete for mange år siden og det var lidt underligt. Mens vi ventede på de sidste fra holdet, mødte vi en gammel mand som havde en interessant historie at fortælle. Han havde været soldat da angrebet fandt sted og havde været med til at kæmpe mod hans land. Han overlevede og er 91 år den dag i dag. Han havde skrevet hans historie på et stykke papir og så kunne vi få hans autograf. Det var meget sjovt og dejligt at opleve.  Vi startede med at se en 15 min. lang film, som gav stof til eftertanke, den fortalte bla. at der var omkring 1170 mænd begravet i Arizona skibet.  Efter filmen skulle vi ud på en lille sejltur, hvor vi blev sejlet hen til hvor The USS Arizona Memorial ligger. Det var her angrebet startede og den dag i dag ligger der stadig skibsvrag på bunden af havet og The USS Arizona Memorial ligger oven på det sunkne skib Arizona. . Det var lidt mærkeligt at tænke på, at hvor mange mænd der var blevet dræbt d. 7. dec. 1941 på præcis det samme sted som vi skulle ud til.

Mindetavlen for alle de faldende
 mennesker under angrebet

The Memorial var meget smukt, det var helt hvidt, meget luftigt og fredfuldt.  Inden i selve The Memorial kan man kigge ned til skibsvraget og der er en hel væk fyldt med navne på alle de amerikaner der gik til under angrebet. Emily fortalte at skibet lækker olie. De kalder det ”de sorte tårer”, som om skibet græder og det synes jeg er en meget smuk tanke i betragtningen af hvad der dengang skete. Hvert 20 min. sejler båden tilbage til Visitor centeret, så vi havde en lille time til at gå rundt og kigge inde i de andre to udstillinger de har om angrebet og processen op til angrebet. Det var en meget underlig fornemmelse at gå rundt derinde og selvom folk ikke sagde så meget, kunne man godt mærke at de var lidt påvirket af det hele. Man kan næsten heller ikke blive andet, når man der. Så havde vi en lille frokost pause, hvor v havde tid til at nyde det gode vejr, slappe lidt af og så lidt frokost. Der var meget hyggeligt og dejligt.

Line, der sidder foran indgangen
til USS Missouri

Derefter blev det tid til at besøge et endnu et spændende sted, vi skulle nemlig ud til USS Missouri og se det sidste krigsskib der er bygget i verden. Vi skulle med en bus derud og det tog ca. 30 min fra Visitor centeret. Det var mega stort og vi fik en masse at vide om, hvor langt og bredt det er, hvor langt det kunne skyde og hvor meget de forskellige ting vejede. Det var i princippet spændende nok, men jeg havde svært ved at koncentrere mig om det, da det hele var lidt svært at forstå når det var på engelsk. Vi havde en lille guidetur og manden viste os også det sted på skibet, hvor Japan underskrev dokumenterne til overgivelse. Det var spændende at se. Da vores guidetur var færdige, var vi alle godt trætte og kunne heller ikke overskue mere. Så fik vi i princippet fri og havde mulighed for at gå lidt rundt og kigge på skibet på egen hånd. Jeg gik rundt sammen med Charlotte, Mille og Lisbeth. Det var meget forvirrende at rende rundt på skibet og kigge ind i de små kroge. Hvis ikke der havde været nogle pile til at vise os vej, så var jeg helt sikkert faret vild derinde. Vi så også de steder hvor soldaterne skulle sove. Der var intet plads mellem dem, intet privatliv og mange af dem sov i køjesenge som stod ud på en gang. Alle de steder de havde mulighed for at have senge stående, var udnyttet til det mindste. Det var meget specielt at se og godt det ikke var mig der skulle bo sådan et sted. Selvom skibet var stort, var hvert et lille rum udnyttet til den ene eller anden person og der var virkelig mange steder, hvor de bare var blevet presset ind fordi de var så mange om bord på skibet. Efter noget tid hvor vi selv havde udforsket skibet lidt, var det blevet tid til at tage tilbage mod Visitor centeret og heldigvis gik bussen tilbage lige da vi kom derhen. Der var mange som skulle med den bus, så vi blev nødt til at stå op men heldigvis skulle vi ikke så langt. Da vi kom tilbage til havde vi lidt tid til at gå rundt inde bussen kom, så vi nåede lige at købe lidt souvenir inden vi skulle hjem.


Da vi gik op til busstoppestedet, tog vi den første, den bedste bus hjem. Desværre gik det ikke hurtigt med at komme hjem, da den bus skulle stoppe rigtig mange steder undervejs. Så efter ca. 1,5 time var vi hjemme igen og det var rigtig dejligt. Så nåede jeg lige at slappe lidt af, få noget at spise, læse i min bog og klæde om til fitness tøj. Jeg havde aftalt med Lisbeth at møde hende nede i hotellets fitness rum kl. 16.30 og så fik vi trænet lidt sammen. Det var dejligt, men det bliver altid så hurtig varmt dernede. Vil klart hellere træne i et fitness center ligesom derhjemme, men det er et meget godt alternativ for at træne lidt. Så fik jeg også trænet lidt mave, arme og ryg da jeg kom op på værelset igen. Så nåede jeg lige i bad inden Sissel kom tilbage fra hendes første surf lektion. Det havde ikke været helt som hun havde forventet, men hun vil gerne prøve det igen. Så snakkede jeg lidt med Charlotte ude på vores altan og nu var det endeligt besluttet at hun skal hjem fredag morgen. Så i morgen er hendes sidste dag sammen med os og det er mærkelig at tænke på. Hun blev også selv lidt berørt ved at snakke om det, men er også glad for hendes beslutning.  Kl. 18.30 skulle vi mødes med de andre på 2. etager for at fejre Katrine´s fødselsdag og få noget kage. Det var rigtig hyggeligt og kagen smagte dejligt.

Hyggeligt selskab med Charlotte fra venstre,
 Cecilie i midtenog Sissel til højre

Vi nåede ikke at spise aftensmad inden, så efter vi havde fejret Katrine lidt gik vi ud for at købe sushi. Charlotte og Cecilie nåede heller ikke at spise inden, så de ville gerne med os ud at finde noget at spise. Så fik Sissel lige købt lidt tøj i Local Fever inden og bagefter gik vi på sushi restaurant. Cecilie ville ikke have sushi, så hun købte en sandwich fra Subway og så købte vi andre tre sushi som vi kunne dele. Så gik vi op på Sissel og mit’s værelse og spise sammen alle 4. Det var rigtig hyggeligt og dejligt at vi gjorde det. Især nu hvor Charlotte tager hjem på fredag, så var det meget dejligt at vi 4 havde mulighed for at spise sammen alene igen, inden hun tager hjem. Da vi lige var blevet færdige med at spise og sad og snakkede, kom Lisbeth ind og joinede os. Efter nogle hyggelige og dejlige timer sammen med pigerne, gik Charlotte og Cecilie indtil sig selv og så blev Lisbeth lidt længere. Sissel skrev dagbog, mens jeg gjorde mig klar til at komme i seng og snakkede med Lisbeth i mens. Det var også meningen at jeg ville skrive dagens dagbog, men var så træt så kunne ikke koncentrer mig om det, så det endte med at jeg læste i stedet for. Så gik Lisbeth også ned til sig selv igen og lidt efter gik vi begge i seng. Det havde været en lang, men også rigtig spændende dag.

Alm. skoledag og shopping

D. 24.04.12

Vi stod op kl. 06.20 som vi plejer, men i dag synes jeg det var endnu hårdere at komme i gang, da jeg var træt i kroppen efter surfing i går. Jeg havde ikke så meget ondt i kroppen, den var bare meget tungere end normalt, så alle os der var afsted i går gik rundt lige så stille da vi ikke kunne overskue så meget andet. Da vi mødtes med de andre ved bussen stod vi og snakkede og så fandt jeg ud af, at Katrine og Sabine arbejder i Sparekassen Kronjylland og det er den bank, som har overtaget min gamle bank Sparekassen Østjylland. Det er lidt pudsigt, at de lige præcis arbejder i den bank, bare i deres afdeling i Randers.

Da vi kom i skole, skulle vi mødes i en af de andre bygninger, hvor man sidde sammen med andre og arbejde, men hvor der stadig og ro og fred. Vi har fået en opgave for lang tid siden, hvor vi skulle research lidt omkring nogle af de andre øer vi skal besøge i vores friuge. Hver gruppe har fået et område på én af øerne, som vi skal research omkring og så fortælle det til de andre. Vi har arbejdet lidt med det før, men i dag skulle vi så arbejde videre med det. Det var egentlig meningen at vi skulle lave det færdig på en time og så skulle vi fremlægge det for hinanden. Men nogle af de andre grupper var ikke klar til det på det tidspunkt. Så Emily valgte, at vi alle skal fremlægge det på mandag. Vi var stortset færdige med vores opgave, så vi kunne i princippet godt fremlægge i dag, men det var også fint nok at vente. Så har jeg mulighed for lidt at uddybe det jeg skal fortælle om. Da timen var gået, fik vi en lille pause og så skulle vi mødes i klassen igen. Vi sad og snakkede lidt sammen med Emily i starten af timen. Det var ikke noget vi skulle snakke om i undervisningen, så det undrede mig lidt at vi fik lov til det, men det var rigtig hyggeligt.  Så gennemgik vi lektierne til i dag som var en tekst omkring Pearl Harbor, da det er ugens tema. Bagefter fik vi udleveret et stykke papir med en masse ord og de fleste kendte jeg ikke i forvejen. Så skulle vi to og tog finde ud af betydningen af de ord og skrive det ned, så vi kan huske det til en anden god gang.

Da vi havde lavet det færdigt, var det blevet tid til frokostpause, men Camilla, Mille og jeg sprang vores frokost over, da vi havde en anden mission. Det er sådan at næste torsdag d. 03.05.12 er vi færdige med vores engelsk undervisning på universitetet og derfor skal vi have en graduation på rigtig amerikansk manér. Vi får et bevis for gennemført undervisning og til det skal vi selvfølgelig have den hue eller hat de amerikanske studerende får, når de er færdige med universitetet. Dog skal vi ikke have den kappe de går rundt i, men det er meget fedt at vi skal have den hue. Det er valgfrit om vi vil have den, men stortset alle på holdet vil gerne have den og det er ret fedt. Men i hvert fald så skal vi selv købe den hue og det gjorde vi så i vores pause i dag. Vi købte hue i grøn og så skal vi også have den lille dusk der hører med til den hue. Når vi endelig skal have den, kan vi lige så godt gå hele vejen. Huen købte vi i grøn og dusken i hvid, det er også universitetets farve og derfor sagde Jacob at det skulle være de farver. Da vi fik styr på det var pausen slut, så vi skyndte os tilbage til klassen.

Da vi kom tilbage efter pausen, skulle vi have lidt grammatik og derefter skulle vi mødes med den anden klasse i deres klasselokale, som er meget bedre end vores og det er snyd. Men i hvert fald skulle vi mødes der, da vi skulle se film sammen. Filmen hed National Geographic – Beyond the movie Pearl Harbor. Vi havde også læst lidt omkring filmen inden, så det var dejligt at vi skulle se den. Da vi har temauge omkring Pearl Harbor undrede det mig ikke, at vi skulle se en dokumentar omkring hvordan filmen Pearl Harbor blev lavet og hvorfor de gjorde det. Dokumentaren tog ca. en time og undervejs skulle vi besvare nogle spørgsmål til dokumentaren. Jeg koncentrerede mig mest om at se dokumentaren, og så måtte jeg besvare spørgsmålene bagefter. Heldigvis skulle vi snakke sammen i grupper og så fik vi besvaret spørgsmålene i fællesskab. Inden vi fik helt fri skulle vi lige have nogle sidste informationer om vores lille udflugt i morgen. I morgen skal vi nemlig på en helddags udflugt til Pearl Harbor Menomiral, som ikke ligger så langt væk fra hvor vi bor. Så det bliver rigtig spændende at komme derud i morgen og det glæder jeg mig meget til.

Derefter fik vi fri og så kunne vi tage hjem. Jeg havde aftalt med Charlotte og Camilla Lykke, at vi ville tage ud i Ala Moana Centeret og shoppe lidt. Charlotte havde købt nogle sko, som var gået lidt i stykker så dem skulle vi ud at købe, Camilla skulle købe nogle sko til hendes kæreste og da de ting var ordnet, gik vi ellers gik vi rundt og kiggede lidt i forskellige butikker. Vi valgte at spise frokost på McDonald´s og derefter ville vi tage bussen hjem igen. Vi gik forbi en tøjbutik, hvor der var rigtig meget fedt tøj. Selve butikken var ikke så stor, men der var tre rækker tøj op af væggene, så der var tøj alle vegne. Det var næsten ikke til at overskue, da det hele så fedt ud. Jeg endte med at købe to flotte toppe, to korte blondetoppe/BH´er for næste ingen penge så det var dejligt. Vi fandt alle tre noget derinde og så valgte vi at tage bussen hjem igen. Det havde været en stille og rolig, men hyggelig tur sammen med pigerne. Da vi kom tilbage til hotellet, nåede vi lige at komme af med vores ting og så skulle vi ud af døren igen. Mille og Lisbeth kom indtil mig, så hentede vi Charlotte og så mødtes vi med Camilla nede i lobbyen. Selvom Camilla, Charlotte og jeg lige var kommet hjem fra en shoppingtur, så skulle vi ud at shoppe igen. Vi gik ind i nogle forskellige butikker og selvom jeg allerede havde shoppet lidt tidligere, så endte jeg alligevel med at købe lidt mere. Jeg fik købt de sidste gaver til familien, så det var dejligt at der nu er helst styr på dem. Så fik jeg selv købt et par sandaler og et par jeans. Alt det jeg købte i dag til mig selv, har været ting jeg manglede. Så selvom jeg endte med at bruge mange penge, så var det hele nødvendige ting og så gjorde det ikke så meget, at dankortet blev brugt en del i dag.

Da jeg kom tilbage til værelset igen, var dagen efterhånden gået så jeg kunne ikke rigtig overskue så meget mere. Alligevel kom Stina, Cecilie, Charlotte og Mille forbi lidt efter lidt og så fik jeg vist dem alle de ting jeg havde købt i dag, Det var også meget hyggeligt. Kl. 17.30 skulle Sissel og Stina ud at løbe og så blev jeg tilbage på værelset. Det var meget rart at være alene på værelset. Så havde jeg mulighed for at være mig selv lidt, skrive dagbog færdig fra i går og bare hygge mig alene. Jeg nåede lige at blive færdig med at skrive dagbog inden Sissel kom tilbage og det var dejligt. Så slappede jeg lidt af, så tv og lidt efter skulle vi i gang med at lave mad. Dagens menu stod på pasta med nugguets, tomatsauce og majskolber. Det var rigtig lækkert, men jeg nåede ikke at blive helt færdig med at spise, inde jeg skulle mødes i aktivitetsgruppen kl. 19.30. Så jeg spiste resten mens vi holdte mødet. Vi skulle kun lige hurtig snakke om nogle forskellige ting og så var det hurtigt overstået. Jeg kunne ikke rigtig se meningen med, at vi skulle have det møde, da det næsten bare gik op i ingenting. Men lidt kom vi da videre og det var fint nok. Da jeg kom tilbage til værelset, fik vi vasket lidt op og så fik jeg lagt nogle billeder ind på facebook. Selvom jeg ikke havde overskud til det, gik jeg i gang med at skrive dagens dagbog og brugte resten af aftenen på det indtil vi gik forholdsvis tidligt i seng, da vi begge to var trætte.

Surfing :)

D. 23.04.12

I dag er vi halvvejs igennem vores engelsk lektierne på universitetet og vi begynder lige så stille at vende os til den hverdag og inden længe er den jo snart slut igen. Det er lidt underligt at tænke på, men samtidig bliver det også dejligt at prøve noget nyt. Vi har allerede fundet en god rytme om morgenen, så vi har god tid til at nå de ting vi gerne ville og det er dejligt at vi ikke skal stresse rundt. Vi følges altid alle sammen i skole og det er rigtig hyggeligt. Selvom vi har valgt denne tur, hvor vi skal gå på universitetet er det stadig hårdt, at komme afsted hver morgenen. Men vi får hinanden med og kommer afsted til tiden.

Der skete ikke så meget i skolen i dag, andet end vi havde interchange igen med nogle af de lokale studerende. Det er ikke altid lige spændende at have interchange, især ikke når de studerende ikke snakker så meget, eller stille spørgsmål til os. Så er det lidt svært at have en samtale kørende, men de fleste er ret gode til det og så er det hyggeligt nok at snakke med den én gang om ugen. Vi har Pearl Harbor tema i denne uge, så det snakke vi også meget om i interchange. Mest omkring hvad vores egen familie lavede i det årstal hvor Pearl Harbor blev angrebet. Jeg var i gruppe med Camilla og Rasmus og vi skulle snakke med Brandon, som jeg ikke havde snakket med før.  Der var ingen af os der rigtig vidste hvad vores familie lavede på det tidspunkt, så vi kom hurtig til at snakke om en masse andet, men det var meget hyggeligt alligevel. Da interchange var slut, fik vi en lille pause og så skulle vi ellers i gang igen. I denne time handlede det om os selv og de ting vi værdsætter i vores liv. Emily fortalte at hun hver dag skriver 5 forskellige ting ned på et stykke papir, som hun værdsætter den dag. Det har hjulpet hende til at se mere positivt på livet og hver dag være glad for det liv hun har. Det skulle vi også gøre og selvom jeg værdsætter rigtig mange ting her i livet, var det alligevel lidt svært kun at skrive 5 ting. Men det var rigtig dejligt og tror også det hjælper på en selv, så længe man gør det. Derefter skulle vi skrive hvad vi tror andre tænker om os selv og det var en lidt svær opgave. Det der med at tænke egoistisk på den måde, det er jeg ikke så god til. Men inderste inde vidste jeg alligevel godt hvad familien, kæresten og vennerne tænker om mig og de har også hjulpet mig med, at blive den person jeg er i dag. Selvom det var nogle svære opgaver vi blev stillet af Emily, så var det meget rart at prøve det og det fik også mig til at tænke lidt mere over tingene og værdsætte livet lidt mere end jeg gjorde i forvejen. Så fik vi lidt lektier for og ellers var den dag i skolen veloverstået.

Diamound Head Beach, hvor vi skulle surfe

Vi tog bussen hjem med det samme og da jeg kom tilbage på værelset, havde jeg en masse jeg skulle nå på kort tid. Jeg skulle nemlig ud af døren 1,5 time senere og nåede lige at spise lidt, skrive dagbog færdig fra i går, klæde om og pakke en lille taske. Kl. 14.00 mødtes jeg med nogle af pigerne fra holdet og så tog vi bussen tilbage til universitetet. Vi skulle nemlig lærer at surfe i dag og det er noget skolen arrangere. Så jeg tog afsted sammen med Elisabeth, Camilla Lykke, Line, Camilla Wilby, Sabine, Lisbeth, Stina, Julia og Marie. Vi glædet os alle til at prøve det, men var også meget spændt på hvordan det hele gik. Da vi kom ud til skolen og skulle vi skrive under på en masse papir og det er vi efterhånden vant til, med alle de vilde ting vi alle hele tiden prøver. Men det er fedt nok. Så blev bilen og surfbrætterne pakket på en vogn og så var det ellers bare afsted. Vi kørte ud til Diamound Head Beach, som ligger 15-20 min. fra skolen og det var her vores surf lektion skulle finde sted. Som det allerførste skulle vi lige have en masse sikkerhedsregler at vide, at vi bla. andet skal holde øje med hinanden, have en makker som vi hele tiden holder øje med, hvor langt vi egentlig skulle ud på vandet for, at få de ”rigtige” bølger. Da vi så alt dette og fik alle de ting at vide, bankede vores hjerter og vi blev næsten mere nervøse end klar til at komme ud og prøve det. Vi skulle ned af en skrænt for at komme ned til vandet oppe fra vejen af og normalt er der en asfalteret vej, men der havde været stenskred dagen før så den vej var lukket. Så der var kun én mulighed tilbage og det var at gå ned af skrænten, som havde en meget ujævn vej og hvor det var svært at gå på. Der skulle vi gå mens vi bar rundt på vores surfboard og det var mega svært og rigtig hårdt. Så inden vi overhovedet nået ned til stranden, så var vi trætte i vores arme. Ikke nok med det så var der rigtig meget vind nede ved vandet, så det var lidt svært at gå rundt med vores board, men vi var alle nogle seje tøser så vi klarede det. 


Kayleen er i gang med at give os instruktioner,
inden vi selv skulle i gang med at øve os på land

Da vi kom ned til stranden, fik vi nogle instruktioner omkring hvordan vi skulle gøre på boardet og hvornår vi skulle gøre det forskellige ting. Da det var meget vind i dag, fortalte de med det samme at vi kom til at padle meget i dag, når vi skulle ud mod bølgerne. Så det var vi alle rigtig spændte på, men kunne heller ikke rigtig overskue det. Så skulle vi selv prøve at lave øvelserne på boardet, mens det stadig lå på sandet og så skulle de gå rundt og hjælpe os med at gøre tingene på den rigtige måde. Det var lidt svært at finde ud af og gjorde os alle lidt nervøse. På det tidspunkt blev vi alle lidt i tvivl om, hvad vi egentlig havde sagt ja til og blev meget mere nervøse omkring det hele end vi gjorde da vi skulle skydive. Men nu var vi nået så langt, så selvfølgelig skulle vi prøve det og gennemføre det. En af instruktørerne var padlet i forvejen og ventede på os ude i vandet, den anden stod i vandkanten og hjalp os med at komme afsted på det rette tidspunkt. Allerede der var det rigtig godt at padle ud til det ”rigtige” sted, fordi der var så mange bølger pga. vinden og vi havde modvind hele vejen. Så selvom jeg næsten brugte alle mine kræfter på at komme fremad, så føltes det næsten som om at jeg ikke kom nogle vegne. Men til sidst var vi alle samlet på det sted vi skulle være og så var det bare om at komme i gang med at surfe, eller hvert fald prøve på det.

Jeg faldte af mit board flere gange, fordi der var så meget fart på bølgerne og hvis vi ikke lige var opmærksom et minut, så kunne bølgen vælte os omkuld og så fik vi en dukkert. Det gjorde jeg mange gange, men det hører jo også med når man prøver ting for første gang. Det er det samme, når man skal lærer at stå på ski. Så er det altid svært lige i starten og til sidst kører det som en leg. Der var én gang, hvor jeg kom op og stod på mine knæ, mens jeg gled henover en bølge. Det var rigtig fedt og selvom jeg ikke nåede at stå helt op, så fik jeg alligevel en fornemmelse af det. Det var alt slid og slæbet værd bare, at prøve dette én gang. Der var også flere gange, hvor jeg ikke var helt klar og så tog bølgen mig med alligevel og fik mig lidt væk fra de andre. Så skulle jeg bare padle tilbage mod dem, mod vinden og strømmen plus der hele tiden kom bølger. Så det var lidt hårdt at orientere sig og koncentrere sig om at komme afsted. Der var også et tidspunkt hvor jeg havde lidt problemer med at komme hen til de andre og var også lidt for langsom, så en af instruktørerne måtte trække mig afsted, mens hun selv skulle padle sig fremad. Det var vildt at se og der fik jeg respekt for hende, hun lignede nemlig ikke en med mange muskler, men efter dette fandt jeg hurtig ud af, at hun var stærk. Det var fedt at opleve.

Fællesbillede - jeg står yderst til venstre

Vi fik alle en masse forsøg til at prøve at surfe og der var også nogle få af pigerne der kom op af stå på brættet, men så faldte de også hurtigt ned igen. Selvom vi godt vidste det i forvejen, så er det seriøst rigtig svært at lærer at surfe. Det handler om at have god kondi, være stærk, god timing og ikke mindst om god balance. Det gjorde det heller ikke nemmere at, vi alle 12 mennesker skulle være så tæt på hinanden, at vi næsten ikke kunne surfe uden at vi ramte hinanden. Der var også et lille uheld, hvor Lisbeth blev ramt af Julia, da hun gled oven på en bælge og ramte ind i Lisbeth. Der skete heldigvis ikke noget alvorligt, men Lisbeth blev meget forskrækket og slog sig også lidt. Så selvom det er sjovt at surfe, kan det også være meget farligt når det foregår så langt ude på vandet, hvor der er mange bølger og hvor det nogle gange kan virke lidt voldsomt. Efter en times tid var det tid til at komme ind på land igen og hjem. På det tidspunkt var vi også rigtig trætte og kunne heller ikke overskue mere. Det begyndte også at blive koldt, da vi kun havde bikini og top/t-shirt på, så det var meget passende at vi skulle afsted på det tidspunkt.

Selvom vi var godt trætte i vores arme, skulle vi selvfølgelig op af den samme vej, som da vi gik ned på stranden. Det var endnu mere hårdt, at gå op af den da det var en stejl bakke og vi skulle bærer vores surfboard med vores arme, det føltes som spagetti. Så det var bestemt ikke sjovt og vi var alle mere end lettet da vi kom op til bilen igen. Vi fik hurtig taget noget af det våde tøj af os, tørt os i vores håndklæde og viklet dem rundt om os. Der var også nogle af de andre piger som tog tørt tøj på, mens de sidste beholdte det halv våde tøj på. Vi var godt fedtet ind i sand og havde det over det hele, så vi glædet os alle sammen til at komme hjem og i bad. Heldigvis blev vi sat af forholdsvis tæt på vores hotel selvom det ikke var meningen i første omgang, men det var dejligt at vi fik lov til det. Ellers skulle vi ud på universitetet igen for at vente på en bus og derefter tage bussen hjem til hotellet igen. Så det var rigtig dejligt at vi slap for det, så vi hurtig kunne komme hjem og i bad. Det var også bare det allerførste jeg gjorde da jeg kom hjem og det var dejligt, at få alt det slatvand skyllet væk og føle sig ren igen. Så var Mille og Lisbeth lige hurtig inde og snakke lidt og da de var gået igen, begyndte vi at lave mad.

Vi skulle bare varme maden fra i går, men det tog alligevel lidt tid før det var varmet igennem. Så spiste Sissel og jeg inde på vores værelse, mens vi så tv og det var rigtig hyggeligt og afslappende.  Så nåede vi også lidt at vaske op inde vi skulle mødes med de andre kl. 19.30. På det tidspunkt var jeg bare helt færdig i kroppen og kunne næsten ikke tage mig sammen til at lave noget. Men sådan havde de andre det piger efter vores surf lektioner, så det var vist en rimelig naturlig reaktion. Vi skulle holde møde som vi altid gør om mandagen, hvor Jacob har nogle forskellige informationer til os og så er ordet frit til os andre hvis vi har nogle ting, der skal snakkes om med de andre. Det er meget hyggeligt, at vi altid har det møde om mandagen, men lige i dag kunne jeg ikke overskue det. Heldigvis blev vi hurtige færdige, men så skulle vi også lige have aktivitetsmøde bagefter. Vi havde lige nogle få aktiviteter tilbage, som vi endnu ikke havde fået helt styr på. Så der blev lige uddelegeret nogle af dem, så vi hurtig kan få det ordnet og de kan komme med i vores program for de næste par uger. Heldigvis tog dette møde heller ikke så lang tid, så det var hurtigt overstået.

Mille havde snakket om at tage ned i Yoghurtland efter mødet for at købe is. Selvom vi begge var trætte og jeg egentlig ikke rigtig kunne overskue det. Havde jeg mega meget lyst til is, så vi gik begge derned da vi også vidste det var turen værd. Jeg fik også købt lidt forskelligt is med lidt frugt, chokolade og karamelsauce. Så satte vis os på en bænk tæt ved vandet og spiste den længe ventet is. Det var super hyggeligt og rigtig lækkert. På vej hjem kiggede vi lidt butikker, da de holder længe åbent om aftenen og vi fik også købt nogle gaver til hver vores familie. Da vi kom tilbage til hotellet var det blevet sent og så smuttede Sissel og jeg stortset i seng med det samme. På det tidspunkt kunne jeg heller ikke holde mig vågen mere efter en meget spændende, sjov og oplevelsesrig dag. Så det var mere end tiltrængt da jeg gik i seng.

Afslapningsdag og biograftur

D. 22.04.12

Da vi ikke havde så mange planer i dag, kunne vi godt sove lidt længe. Jeg havde sat vækkeuret til kl. 08.30, fordi jeg ikke havde lyst til at sove hele formiddagen og hellere ville i gang med at lave noget. Jeg tog list at spise, gjorde mig klar, fik skrevet lidt af dagbog fra i går og kl. 10.00 skulle jeg havde skypet med Daniel. Men han kom ikke på og så skrev han over sms, at han var blevet lidt forhindret og først kunne komme på en time efter. Da vi ikke havde så mange planer i dag, kunne jeg godt vente med at skype til han var klar. I mellem tiden fik jeg skrevet hele dagbogen fra i går færdig og det var rigtig dejligt. Selvom det ikke burde stresse mig at skrive dagbog, så gør det alligevel lidt. Mest fordi det tager så lang tid at skrive den og fordi så snart jeg er en dag bagude, så bliver det svært at overskue to dagbøger på én dag. Så snart der lige er mulighed for, at sætte mig ned og skrive lidt, så udnytter jeg det. Så det passede egentlig fint nok, at jeg ikke skulle skype med Daniel på det tidspunkt, fordi så kunne jeg lige få ordnet dagbogen med det sammen, mens jeg ventede. I mellem tiden var Lisbeth kommet ind på værelset, så snakkede vi lidt også sad hende og Sissel og læste hver deres bog, mens jeg skrev dagbog. Så selvom vi lavede hver vores ting, var det rigtig hyggeligt og afslappende.

Vejret var ikke så godt i formiddags, så vi kunne ikke overskue at lave så meget aktivt. Vi havde allermest bare lyst til at have en dag, hvor vi bare hygge slappe af på hotellet og hygge os. Vi laver også så meget hver dag, så ind i mellem er det meget rart, at have en afslappende dag på værelset. Kl. 11.30 skulle jeg prøve at skype med Daniel igen og denne gang lykkedes det heldigvis. Han havde haft en travl weekend og han vart først lige kommet ind af døren, da vi skulle skype sammen. Det var dejligt at se og snakke med ham igen. Vi har altid en mase sjovt at fortælle hinanden og det er super skønt. Da det var sent søndag aften hjemme i Danmark, snakkede vi ikke mere end en halv time, fordi Daniel var rigtig træt og ville i seng. Men det var alligevel dejligt at snakke med ham igen. Kl. 11.40 skulle jeg mødes med Cecilie, Charlotte, Mia og Lisbeth nede i lobbyen og så tog vi ud i Wallmart sammen, for at handle ind. Mia og Lisbeth havde styr på hvilken bus vi skulle med, så vi tog bus nr. B, vel viden om at det var den rigtige bus. Undervejs sidder vi og snakker og lige pludselig bliver vi i tvivl om, hvor vi er henne. Mia og Lisbeth kan ikke rigtig kende det mere og vi andre har ikke taget den bustur før, så vi begynder at undre os lidt over hvor vi er henne. Til sidst spørger Lisbeth buschaufføren om vi er på rette vej og finder så ud af, at han slet ikke kører i retningen af Wallmart. Så vi valgte at stå af ved det næste stop og fandt hurtigt ud af at vi var i Chinatown, da vi kunne kende noget af det fra den anden dag. Så fandt vi en ny bus, som viste sig at kører ud mod Wallmart. Den stoppede et andet sted end vi var vant til, men dog tæt på Wallmart så vi fandt hurtig den rette vej. Mia og Lisbeth skulle handle meget ind, men Cecilie, Charlotte og jeg skulle kun have nogle småting, så vi var færdige før de to andre var kommet ordentligt i gang. Så da vi var færdige, valgte vi at tage bussen tilbage til hotellet og så ville de andre komme hjem, når de var klar. Igen havde vi svært ved at finde den rigtige bus, så efter et stykke tid fandt vi et busstoppested hvor vi regnede med bussen gik og så tog vi chancen. Vi ventede heldigvis ikke mere end 10-15 min og så bussen som vi skulle med.

Da jeg kom hjem til hotellet slappede jeg lidt af og fik ordnet nogle billeder. Vi begyndte at lave med allerede omkring kl. 16.45, da vi begge skulle i biografen senere på aftenen og derfor blev vi nødt til at spise lidt tidligere i dag. Jeg skulle først afsted kl. 18.20, men fordi vi ikke skulle se den samme film, skulle Sissel allerede afsted kl. 17.30. Vi nåede at lave pasta med kødsovs på en lidt anderledes måde, da vi havde bacon og fløde i sovsen, men det smagte rigtig godt. Vi nåede også at spise sammen, inden Sissel smuttede. Kl. 18.20 skulle jeg mødes med stortset alle pigerne, Jacob og Louises kæreste Alexander. Vi skulle ind og se filmen The Lucky One, som er en rigtig tøsefilm og den var vi mange piger, der gerne ville se den. Jeg elsker at se sådan nogle film og synes det er hyggeligt, så jeg skulle helt sikkert med. En af hovedpersonerne i filmen er Zac Efron fra High School Musical og det var mange af pigerne helt oppe at kører over, fordi han er lidt lækker. Det i sig selv synes jeg var sjovt at opleve. Filmen startede først 19.30, men fordi deres billetsystem er underligt herover og vi ikke kan reservere pladser, kom vi i god tid så alle kunne få en god plads.

Filmen var rigtig god og en kærlighedsfilm, så det var lige noget for os piger. Der var næsten heller ikke andre end piger inden i salen, så det sagde vist det hele. Pigerne var stadig helt oppe at kører over Zac Efron og synes det var en mega god film. Jeg synes også den var god, men på den anden side blev jeg også lidt skuffet. Jeg havde lidt andre forventninger til filmen og dens handling, som ikke helt blev opfyldt og derfor virkede den lidt dårlig. Den var god, men har også set andre tøsefilm som er bedre. Den får først præmier d. 7. juni i Danmark, så det var dejligt vi kunne se den før alle andre hjemme i Danmark. Vi sad alle sammen ved siden af hinanden og det var rigtig hyggeligt. Efter filmen gik vi ud til busstoppestedet og mødtes med de andre, som også havde været i biografen samtidig med os, men som havde set en anden film der hedder The Hunter Game. Vi fulgtes vi alle sammen hjem til hotellet. Selvom busturen kun varede ca., 20 min. føltes den endnu længere fordi jeg bare gerne ville hjem og sove. Så da vi kom tilbage til hotellet, gjorde vi os klar til at komme i seng og lagde os til at sove med det samme. Da vi først lå der, var vi egentlig ikke så trætte, men gik alligevel i seng med det samme, da vi skal tidligt op og i skole i morgen..

Hanauma Bay

D. 21.04.12


I dag havde jeg sat vækkeuret til kl. 07.00 og nåede lige at gøre mig til klar, inde jeg skulle skype med Stinus kl. 07.30. Vi havde lidt problemer med at skype i starten, da han skypede over mobilen og den hele tiden hoppede at nettet. Men til sidst lykkedes det og så virkede det fint. Jeg nåede ikke at få morgenmad inden, men så var Sissel så sød at hun lavede havregrød til mig. Det var rigtig dejligt. Jeg snakkede med Stinus om lidt forskelligt, bla. omkring mit faldskærmsudspring og hvordan jeg har det. Han fortalte også, at han glæder sig rigtig meget til at flytte ind i hans nye lejlighed til maj og jeg glæder mig rigtig meget til at se den igen, når jeg kommer hjem. Vi snakkede ca. 30 min, det var rigtig hyggeligt og dejligt at snakke med ham igen. Efter jeg havde snakket med Stinus, var det blevet tid til at gøre mig klar til strandtur sammen med nogle af de andre piger fra holdet. Så jeg fik lavet en madpakke, pakket mine strandting og så var jeg klar til at tage af sted. Sissel var gået i forvejen, fordi hun ville købe nogle sivmåtter til os, som vi kan ligge på under vores håndklæde, så det ikke bliver fyldt med så meget sand. Så jeg fulgtes med Mille, Cecilie, Stina og Julia nede ved bussen og så mødtes vi med Sissel der. Hun fortalte at bussen lige var kørt forbi, så nu skulle vi vente 20 min. på at den næste bus kom. Det kunne vi godt lige overskue og lidt efter kom Katrine Rørby, Julie Stærmose, Lene, Sabine, Katrine Fjeldsted, Louise og hendes kæreste Alexander, da de også skulle med på stranden. Så stod vi og snakkede og lidt efter kom bussen.

Hanauma Bay

Der var mange med bussen og den var næsten fyldt helt op da vi kom med. Nogen af de andre piger stod på et busstoppested længere henne, så da de kom på blev bussen fyldt helt op. Så mange af os stod op og kom længe til det, undervej på en 45 min. længe køretur. Heldigvis blev der tyndet lidt ud i det undervejs og så fik vi mulighed for at sidde lidt ned. Det var dejligt, da det ellers kunne blive nogle lange 45 min. Men tiden gik faktisk hurtigt og inden vi nåede at orientere os om hvor vi var, så var vi henne ved stranden. Før vi kunne komme ned til stranden, skulle vi se om film omkring hvordan stranden er kommet til og hvilke regler de har til besøgende for, at de kan bevare den flotte strand. Filmen varede ca. 10 min. og fortalte lidt om at for mange år siden var de et ødet område med en vulkan. Da vulkanen var gået i udbrud dannede den et område med alt sin akse. Som årerne gik, forsvandt asken igen og så blev der dannet et område inden for den vulkanske kegle. Senere hen fik stranden navnet Hamanua Bay.  Stranden er en af de mest populære strande i området med et helt fantastisk koralrev, hvor der også er gode snorkle muligheder.  Efter filmen gik vi et par 100 m. ned af en stejl bakke for, at komme ned til stranden. Da stranden ligger langt nede i forhold til de omkring læggende områder, så ligger den også lidt i læ. Det er stille dernede og ingen bil larm eller andet støj. Det er fredeligt dernede og det er rigtig dejligt. Vi kom gratis ind på stranden fordi vi er studerende, men ellers koster det 7,50 $, omkring 42 kr. for at komme derind. Pengene bruger de til at vedligeholde stranden og beskytte den og når man som turist ser Hanauma Bay, kan man godt forstå hvorfor. 

Én af verdens lækreste strande

Det er nok den en af de lækreste strande jeg nogensinde har set, hvis ikke det er den lækreste. Det var rigtig lækkert strandevejr, solen skinnede, der var næsten ingen vind, så det var dejlig varmt. Vi lå ved siden af hinanden, så vi kunne ligge og snakke sammen og det var rigtig hyggeligt. Vi så også en sæl, som lå i vandkanten og slappede af. Den holder til på stranden, sover om dagen og jager om natten. Der var afspærret et lille område omkring den, så den kunne få fred. Men der var selvfølgelig mange af os og de andre turister på stranden, som skulle se den. Det var lidt specielt at se den ligge der, men det så ud til at den hyggede sig. Den gjorde ikke noget andet, end den bevægede sig ind i mellem, men den var slet ikke i nærheden af os. Da der næsten ingen vind var, bagede solen rigtig meget på os og det blev hurtigt varmt. Så efter en times gik jeg ud i vandet sammen med Julia, Lisbeth, Mille og Cecilie og så skulle vi snorkle. Allerede inde fra vandkanten var der koralrev, så vi skulle heldigvis ikke så langt ud for, at se nogle fisk i vandet. Det var rigtig flot at se og fiskene svømmede rimelig tæt på os nogle gange. De var hvert fald ikke bange for os, når vi kom svømmende. Det var rigtig dejligt at svømme rundt i vandet og snorkle lidt. Det var meget mere fredeligt end jeg har prøvet før og nok et af de bedste steder at snorkle for første gang på Hawaii. Det lyder måske lidt mærkeligt, men det var lidt koldt at svømme rundt derude, så efter noget tid gik jeg op igen for at få lidt varme. Jeg skulle heller ikke ligge ret længe før, jeg havde fået rimelig med varme igen. Det var rigtig dejligt at ligge der, men jeg er bare heller ikke så godt til at ligge der i flere timer. Så begynder jeg at blive lidt restløs og min krop kan heller ikke tåle alt det sol. Så Mille, Mia, Cecilie og jeg havde snakket om, at vi ikke ville alt for sent hjem og at vi nok tog hjem før nogen af de andre gjorde det.

Lidt efter vi havde snakket om det, blev det lidt overskuet også begyndte det at regne. Det var bare støvregn der kom ned, men vi havde alle skyndt os med at pakke alle vores ting sammen og søgt i læ under nogle træer. Da regnet lidt efter var holdt op, begyndte de andre at lægge deres ting frem igen på stranden, men Mille, Mia, Cecilie og jeg gad ikke rigtig at blive der mere, nu hvor vi alligevel havde pakket alle vores ting sammen. Stina og Julie Stærmose gad heller ikke mere, så vi valgte at tage hjem sammen. Det var lidt hårdt at skulle gå op ad den lange stejle bakke, så vi blev nødt til at holde en pause midtvejs, så vi også lige kunne få nogle billeder af den flotte udsigt ned over stranden. Da vi var kommet op på parkeringspladsen igen og hen til busstoppestedet, kom bussen heldigvis lidt efter. Da vi ikke rigtig viste hvornår den kom, var det en dejlig overraskelse, at se den med det samme så vi kunne komme hjem.

Da vi kom tilbage til hotellet, gik jeg op på værelset, tog lidt at spise, fik sovet lidt og skrevet lidt dagbog fra dagen før. Det var meningen at jeg skulle have været nede ved poolen, sammen med Stina og Julie, men jeg var så træt så det kunne jeg ikke overskue. Det var dejligt at være på værelset og bare slappe af i stedet for. Lidt senere på dagen kom Sissel hjem sammen med en af hendes veninder fra Danmark, som er på ferie her sammen med hendes storebror og så skulle vi lige låne Sissels computer og vores internet. De blev ikke så længe og da de var gået klædte jeg om til fitness tøj også skulle jeg ned at træne lidt sammen med Mille og Cecilie i hotellets fitness rum. Det var hårdt, men rigtig dejligt at få trænet lidt og efter 40 min. ca., gik vi op på vores værelse igen. Mille og Cecilie gik ned til poolen for at svømme lidt efter træningen, men jeg blev på værelset for, at trænet lidt mave, ryg og arme. Jeg fik skrevet lidt dagbog fra i går, mens jeg blev kølet lidt ned inden jeg skulle i bad. Lidt efter kom Sissel hjem, hun havde været ude at løbe interval træning sammen med Stina. Så gik jeg i bad mens hun skulle træne og bagefter begyndte jeg at varmet min aftensmad fra i går på Cheesecake og varmede lidt ris til denne gang. Kl. 19.00 gik vi ned på anden etage og spiste sammen med Charlotte, Cecilie, Camilla Wilby, Line, Elisabeth, Camilla Lykke og Mille. Så delte vi aftensmad opskrifter mellem hinanden, snakkede om alt muligt andet og havde det rigtig hyggeligt. Efter 1,5 times tid, gik vi op på værelset igen og fik vasket op. Lidt efter kom Lisbeth, Mille og Cecilie ind på vores værelse og så skulle vi bestille hostel til vores tur i friugen. Det brugte vi de meste af aftenen på, men til sidst fik vi også styr på det hele og det var rigtig dejligt. Da pigerne var gået igen, fik jeg skrevet det sidste af dagbogen fra i går, mens Sissel læste i sin bog. Jeg nåede også at læse lidt i min bog, inden vi sent lagde os til at sove. Vi har mulighed for at sove lidt længe i morgen, så det gjorde ikke noget at vi kom lidt sent i seng.

Skydive !! :)

D. 20.04.12


Vi skulle med denne bus ud til Skydive

Dagen i dag havde jeg glædet mig til rigtig længe, endda siden jeg tog afsted hjemmefra. Det var nemlig i dag, jeg skulle springe i faldskærm i 3-4 km højde over Hawaii og glædet mig rigtig meget. Vi skulle afsted rimelig tidligt, så vi stod op kl. 06.00, spiste lidt morgenmad, smurte en madpakke, pakkede en taske og så mødtes vi med de andre kl. 7.00. Så blev vi hentet med en bus ude fra skydive centeret og så skulle vi kører 1,5 times tid før vi var der. Vi var alle rigtig spændte og nogen mere end andre, men én ting var sikkert vi skulle alle prøve det. Køreturen var lidt nervepirrende, da den føltes så lang og vi egentlig bare gerne ville i gang med at springe. Da vi kom frem skulle vi starte med at se en film, som handlede lidt om de risici der er ved faldskærmsudspring og bagefter skulle vi skrive under på en masse papir. Det var bla. papir hvor der stod, at vi var klar over at det kunne gå alt og hvad der skete efterfølgende. At vi gjorde det på eget ansvar og ikke kunne sagsøge dem for noget bagefter, hvis der gik et eller andet galt. Det var lidt mærkeligt at skrive under på de seddeller og underligt at tænke på, at trods alt det vi fik at vide, så gjorde vi det alligevel. 


Her får jeg seledragten på af Nacho

Vi ventede og ventede, nogen var meget nervøse mens andre tog det lidt mere afslappet. Vi blev ved med at vente og nogle spillede kort, læste en bog og slappede af mens vi ventede på at det var blevet vores tur. Men i mellemtiden var der andre små grupper som skulle springe, så begyndte det at regne og så blev der ikke sprunget indtil regnen var stilnet af. Vi kunne følge med i hvem der skulle springe og efter tre timers vente, kunne vi endelig se de første af gruppens navne på skærmen. Vi skulle springe nogle stykker af gangen og jeg skulle springe sammen med, Mia, Mille, Elise, Elisabeth, Lisbeth som den allerførste gruppe. Vi fandt også ud af, hvem vi skulle springe med og nogle af pigerne havde tjekket instruktørerne ud snakket om hvem de helst ville springe med. Så de blev lidt misundelige da de fandt ud af, at jeg skulle springe med ham de synes var pænest og så sødest ud. Jeg tænkte ikke selv på det, men synes selvfølgelig at det var fedt J Han hed Nacho, virkede som en flink fyr og én der gerne ville gøre turen lidt vildere end den i forvejen var. Så fik vi en sele på, som var meget underlig at gå rundt med. Det føltes lidt ligesom at have en ble på, fordi man nærmest sad i den og så var det lidt svært at gå rundt med den. Så blev vi også lige orienteret omkring, hvad der skulle foregå og hvordan vi skulle gøre når vi sprang ud af flyet. Vi skulle gøre tre ting, først bukke os sammen og have armene over kors foran brystet, mens vi sprang ud. Så skulle vi have benene så langt bagud vi kunne og til sidst sprede armene ud, så vi lå vandret i luften. Det kunne vi godt lige overskue, men alligevel blev vi lidt mere nervøse og spændte omkring det hele. Så blev vi præsenteret for de fotografer som skulle hoppe sammen med os enkeltvis og tage billeder af os. Min fotograf hed Amberly og var en rigtig sej kvinde. Hun var rimelig rutineret i at springe og så skulle hun samtidig flyve og tage billeder af mig. Det var super fedt.




Gruppebillede inden vi skulle flyve

Da vi alle sammen havde fået vores udstyr på, fik vi taget et gruppebillede af os 6 der skulle springe sammen. Så kom tiden hvor vi endelig skulle afsted og så bankede alle vores hjerter på højtryk. Da flyet ankom, fik vi taget et gruppebillede foran flyet, sammen med vores instruktører og så var det bare om at komme op i flyet og afsted. Flyet var meget småt og smalt, så vi skulle sidde tæt for at kunne være derinde alle sammen. Vi skulle sidde på to bække, Mille og jeg sad allerbagerst i forhold til frontsiden af flyet, sammen med vores instruktør og vores fotografer. Jeg tænkte ikke nærmere over det, udover at jeg undrede mig lidt over hvorfor vi kørte baglæns da vi skulle til at lette. Jeg tænkte heller ikke nærmere over, at jeg sad tættest på døren og derfor var jeg den første af os der skulle springe. Det gik først op for mig, da vi var lettet og så begyndte mit hjerte at banke lidt mere. Selve udsigten på vejen op var helt fantastisk og det var dejligt bare at sidde i flyet. Alligevel var der alligevel en stemme inde i hovedet, som gjorde mig opmærksom på at når tiden var inde, så skulle jeg ud i luften og svæve. Undervejs åbnede fotograferne for den skydedør i flyet, fordi så skulle de tage en masse billeder af udsigten. Det gjorde d to gange og hver gang begyndte mit hjerte at banke, fordi så troede jeg, nu var det nu. Men det var det ikke før sidste  gang og så var der ingen vej tilbage. Vi var allerede spændt fast til vores instruktør oppe i flyet, men da tiden var inde begyndte de at spænde os endnu mere fast og endnu tættere på dem selv. Det var lidt grænse-overskridende, at sidde så tæt på en fremmed fyr, men samtidig skulle de jo gøre det for at sikre os endnu mere og så gjorde det ikke noget.



Så er jeg ude i luften og
svæver over O'ahu på Hawaii

Den allerførste der sprang ud var min fotograf, så hun var klar til at filme og tage billeder af mig. Så skulle min instruktør og jeg gøre klar til at springe. Vi skulle åbenbart springe baglæns, så vi sad med fronten mod de andre i flyet og ryggen ud mod luften. Så slap Nacho os fri fra flyet og så gik det hele i gang. Fordi vi sprang baglæns ud af flyet, gjorde at vi lavede en masse saltomortaler i luften og fordi der var så meget fart på og meget vind havde jeg lidt svært ved at trække vejret. Og ikke nok med det, så skulle vi også snøre lidt rundt da vi lå vandret i luften og til sidst blev jeg lidt svimmel af det. Så da faldskærmen sprang ud, spurgte jeg Nacho om vi ikke kunne tage det stille og roligt, fordi jeg havde det lidt dårligt. Så tog han lidt af farten af og så svævede vi bare rundt. Det var en helt vildt fantastisk følelse og oplevelse at svæve over Hawaii og selvom vi ikke kunne se de andre øer, så var det alligevel en mega fed oplevelse. Da vi først var kommet igennem skyerne, var der skyfrit, vejret var mega godt, der var vand på den ene side og land på den anden side. Så svævede vi rundt omkring mens Amberly fløj og tog en masse billeder. Vi havde fået at vide, at det vigtigste af det hele var, at vi skulle smile til fotograferne så vi kunne få nogle gode billeder. Men jeg havde lidt svært ved det, fordi jeg var lidt skidt tilpas og fordi der var så meget vind, så det var lidt svært. Men det var nu meget sjovt at se Amberly svæve rundt og tage en masse fede billeder og så kunne jeg koncentrere mig om at nyde det og nyde udsigten. Det var en helt ubeskrivelig følelse at være oppe i luften igen og følte mig meget bedre tilpas denne gang end allerførste gang jeg sprang faldskærm.

Nacho og jeg, da vi er kommet
ned på jorden igen

Efter 6 min i luften var det tid til at komme ned igen og det gik stærkt. Der var meget fart på, men jeg vidste at Nacho havde styr på det, så jeg tog det meget afslappende. De andre fra højskolen stod nede på jorden og vinkede til os da vi kom ned og det var endnu en fed oplevelse. Da vi skulle til at lande, kunne jeg godt mærke at mit hjerte begyndte at banke og fik lidt flash back fra sidste gange jeg skulle lande. Men Nacho havde fortalt mig, at når han sagde til så jeg skulle samle benene og bukke dem så højt op mod maven som jeg kunne. Jeg begyndte allerede at gøre det før han sagde til, fordi jeg ikke skulle nyde noget af, at det hele gik galt igen. Men roste mig også og sagde det var godt det jeg gjorde. Heldigvis gik landingen godt og så var jeg mere end lettet og stolt af mig selv. Jeg havde gennemført skydive i 3-4 km højde over Hawaii, i tandem og det hele gik godt. Det var rigtig dejligt og en fed følelse bagefter. Alligevel havde jeg det lidt skidt efter landingen, fordi vi havde lavet alt det oppe i luften og kunne godt mærke jeg var lidt skidt tilpas. Jeg havde en lille smule kvalme, men de var der også nogle af de andre piger der havde, så det var nok en naturlig reaktion. Da vi kom ned, kom alle de andre piger hen til os og skulle selvfølgelig spørge om en hel masse, da de stadig var nervøse og spændte. Men de glædet sig bare endnu mere til at komme op, da de havde set hvordan det var gået med os andre. Så fik vi mulighed for, at se de billeder der blev taget af os, og se den video der blev taget, så vi kunne beslutte om vi ville have det ene eller det andet. Jeg besluttede kun at tage billederne, da filmen ikke var så god igen og fordi jeg får mere glæde af at se billederne senere hen. Så fik vi dem på en dvd og så skulle vi tjekke om vi havde fået de rigtige billeder. Derefter betalte vi også holdte der allerede en bus og ventede på os, så vi kørte stortset hjem med det samme.

Restuaranten hedder jo ikke
Cheececake Factory for ingenting ;-)

På vej hjem var vi alle trætte og turen føltes endnu længere hjem end den gjorde derud. Så da vi kom hjem på værelset, fik jeg lidt at spise, læst lidt i min bog og slappede af. Kl. 17.15 skulle jeg mødes med Lisbeth, Mille, Cecilie og så gik vi hen på Cheesecake Factory, hvor vi skulle mødtes med Sissel og Charlotte. Vi havde valgt at vi ville tage ud at spise på en restaurant for, at fejre at vi alle havde gennemført et vellykket faldskærmsudspring. Vi tog på Cheesecake Factory fordi vi havde snakket om, at spise på den restaurant lige siden vi kom til Hawaii. Mange af de andre piger havde også spist derinde før og sagde det var rigtig godt derinde og forholdsvis billigt. Så vi tog derind og glædet os til at fejre hinanden og få noget godt mad. Jeg fik laks med broccoli og pommes frites og det var rigtig lækkert. Det var dejligt at få laks, da det var længe siden jeg sidst har fået noget med fisk og så elsker jeg laks. Da retten var så stor og vi ikke kunne spise det hele, fik vi alle lov til at få det med hjem i en takeaway box. Det var rigtig dejligt, at vi kunne det og så var der aftensmad til i morgen. Så delte Lisbeth og jeg en dessert, som bestod af æblekage med nøddemix, flødeskum og is. Det var rigtig dejligt og smagte mega godt. Efter ca. 2 times hygge og dejlig god mad, tog vi tilbage til hotellet. På vejen hjem gik vi forbi International Marketplace hvor der står nogle boder, hvor man kan købe alt muligt souvenir og der fik Sissel og jeg købt nogle flotte billeder.

Da jeg kom tilbage til hotellet, skulle jeg skype med mine forældre og håbede på at internettet på værelset virkede så det hele var lidt nemmere. Men vi havde nogle problemer med skype, da den ikke ville vise at vi begge var på. Så efter mange forsøg, gik jeg ned på Starbucks som ligger ved siden af hotellet og så virkede det heldigvis uden nogle problemer. Det var rigtig dejligt at snakke med dem, de var selvfølgelig også rigtig nysgerrige efter at hører, hvordan mit faldskærmsudspring var gået. Heldigvis kunne jeg berolige dem med at sige, at alt gik godt og jeg ikke har brækket noget. Vi havde alle tre en masse at fortælle hinanden, snakkede ca. 45 min og det var rigtig hyggeligt. Det var også rart at hører lidt om hvad der sker hjemme i Danmark og fortælle om alt det jeg oplever. Da vi var færdige med at skype, var det efterhånden blevet sent og så smuttede jeg med det samme op på værelset. Heldigvis var Sissel ikke smuttet i seng endnu, så vi gjorde os sengeklar, læste lidt i vores bøger og lidt efter lagde vi os til at sove.

Udflugt til Chinatown og hygge om eftermiddagen

D. 19.04.12


Line der leger guide og fortæller lidt historie

I dag havde vi sat vækkeuret som vi plejer, spiste morgenmad og gjorde os klar til at komme ud af døren lidt over 7. Vi mødtes med de andre ved bussen som vi plejer, men det specielle i dag var, at vi ikke skulle med bussen ud mod universitetet. Vi skulle nemlig alle sammen ud på en udflugt sammen med begge engelsklærer. Lige som sidst skulle vi på en guidetur rundt omkring i området og hver elev havde fået til opgave at fortælle lidt om ét af de steder vi skulle se. Begge lærer havde givet os en historie, som vi så skulle fortælle videre til resten af klassen. Vi startede i downtown, hvor vi hørte lidt om Hawaiis historie i nogle udpluk forskellige steder i området. Så gik vi videre og hørte lidt om forskellige business og finansiering virksomheder, som har stor betydning i downtown. Vi kom lidt rundt omkring og fik lidt mere viden omkring de forskellige ting. Det gør også turen lidt sjovere, når vi alle skal fortælle lidt til hinanden. Efter nogle timer hvor vi havde set meget af downtown og A-klassen havde fortalt det de skulle, var det tid til at komme videre i programmet. Vi skulle hen til Chinatown og der skulle min klasse og jeg fortæller noget mere historie til alle de andre. Chinatown er kendt for at være Honolulu’s kunst område, et område med mange restauranter, gallerier og lokale butikker. 

Orienteringsmøde inde vi
skulle ud i grupper

Så blev vi inddelt i nogle grupper, hvor vi blev sat sammen to fra A-klassen og to fra B-klassen og så skulle vi på en lille skattejagt rundt i Chinatown. Vi havde fået udleveret en masse papir, hvor der stod en masse opgaver vi skulle løse. Ved hver opgave hvor der et bestemt antal point og alt efter hvor mange opgaver vi fik løst. Så fik vi point efter det og til allersidst i skattejagten skulle vi tælle vores point sammen, og så ville der være en præmie til de tre grupper der havde flest point. Jeg var i gruppe med Jeanne fra min klasse og Elise og Kristian fra A-klassen. Vi gik rundt i Chinatown og for at løse de forskellige opgaver, skulle vi bla. tage billeder af nogle udvalgte steder, købe en smoothie med noget frugt vi ikke havde smagt i forvejen og så skulle vi skrive et digt om den. Vi skulle bla. andet også spørge fremmede mennesker om nogle ting og på den måde lærte vi lidt mere om Chinatown. Efter halvanden times tid, var skattejagten slut og så skulle v mødes med de andre. Vi skulle mødes med de andre kl. 11.30 og hvis vi kom til tiden, fik vi et bestemt antal point og alt efter hvor sent vi kom, fik vi mindre point. Da vi alle var samlet igen, skulle vi rette hinandens opgaver, tælle pointen sammen og på den måde fandt vi til sidst de tre grupper som havde fået flest point. Vi endte op på 55 point, men det var desværre ikke nok til at være blandt top ti. Da dagens udflugt var slut, tog mange af os bussen tilbage til hotellet.



Min is fra Yoghurtland

Da jeg kom tilbage tog jeg lidt at spise, fik skrevet et brev, slappet lidt af og kl. 14.30 skulle jeg mødes med Cecilie og Lisbeth nede i lobbyen. Vi skulle på posthuset, da både Lisbeth og jeg skulle have sendt nogle postkort og jeg skulle have sendt en lille pakke til Daniel. Så gik vi i Stupid Factory som er en butik, hvor man kan købe en masse sjove bluser og asseccoeries, og der skulle Lisbeth købe en t-shirt. Så gik vi hen til Yoghurtland, hvor vi skulle have en masse dejlig is. Vi havde set frem til det hele dagen, da det er et lækkert sted at købe is, hvor man også kan få en masse frugt og andet lækkert ovenpå sin is. Så sad vi og spiste den ved stranden, det var rigtig hyggeligt og dejligt. Derefter gik vi tilbage til hotellet og hver til sit igen. Jeg fik skrevet dagbog fra i går og ca. en time efter mødtes jeg med Cecilie igen og så skulle vi ned at træne i hotellets lille træningsrum. Vi var ikke de eneste dernede, da nogle af de andre piger også skulle træne dernede. Så vi måtte skriftes til at være dernede og træne lidt.  Jeg fik trænet en halv times tid og så gik jeg igen. Det var lidt svært at være dernede, når pladsen er så lille og vi er mange om de få maskiner. Men jeg fik da trænet lidt og det var rigtig dejligt. Så gik jeg op på værelset og fik trænet lidt mave, arme og ryg. Imens kom Sissel hjem fra hendes løbetur med Stina og da jeg gik i bad, gik hun i gang med sine øvelser. Så skulle vi lave aftensmad og vi varmere bare maden fra i går og kogte lidt broccoli. Det var nemt og rigtig lækkert. Så kom Mille ind til os og spiste sammen med os, da hun ellers skulle spise alene fordi hendes roomie Louise ikke var hjemme. Så vi spiste sammen og det var rigtig hyggeligt.

Kl. 20.00 kom Lisbeth ind til os og så skulle vi snakke lidt mere om vores friuge. Det var egentlig planen, at vi skulle bestille flybilletter med det samme, men vi endte med at snakke lidt i stedet. Vi havde også lovet Cecilie at vente med at bestille dem, fordi hun måske gerne vil med os. Hun skulle rigtig have været afsted sammen med 9 andre piger, men der var lidt krise i gruppen mht. biler til så mange mennesker og chauffører. Så de holdte et møde for at finde ud af, hvad de skulle gøre og det var ikke så nemt. Vi havde fortalt Cecilie at hun gerne måtte komme med os og vi havde rimelig godt styr på vores tur. Så efter en times tid endte det med, at hun kom ind på vores værelse og fortælle hun gerne vil med. Så vi begyndte straks at bestille flybilletterne og det var rigtig dejligt endeligt at få styr på dem. Så er der én ting mindre at bekymre sig om. Selvom vi er 5 der skal afsted sammen, så kan vi alle godt med hinanden og så skal det nok blive en god tur. Vores tur til Big Island og Maui, starter d. 4. maj også er vi hjemme igen i Honolulu d. 11. maj. Så det skal nok blive spænde og jeg glæder mig meget til at se nogle af de andre øer. Da der var styr på billetterne og pigerne gik ind til sig selv igen, smuttede Sissel og jeg i seng med det samme. Vi havde planer om at skrive lidt dagbog inden, men det blev ikke til så meget da vi hellere måtte komme i seng og være friske til i morgen, hvor vi skal tidligt op og opleve noget eg har glædet mig til rigtig længe!!..

Hula dans og fælleshygge om eftermiddagen

D. 18.04.12

I dag vågnede jeg lidt før vækkeuret ringede, men kunne ikke rigtig overskue at stå op. Så blev liggende i sengen indtil Sissel også stod op. Vi har vores egen lille rutine om morgenen og siger ikke så meget til hinanden.  Vi går mere rundt i vores egen lille verden, indtil vi begge er helt vågen. Det er meget hyggeligt, at vi begge har det på den måde. Vi var begge spændte på dagen i skolen, fordi vi bla. skulle lære at danse hula dans, som er den hawaiianske traditionelle dans. Men vi glædet os begge meget til at lærer det. Det snakkede vi også meget om, da vi mødte de andre nede ved bussen. Alle var lidt spændte på det hele og det skulle nok blive sjovt.

Det var først senere på dagen vi skulle lærer hula dans, så vi startede med at gennemgå vores lektier fra dagen før. Det brugte vi meget tid på, men det var også dejligt nok. Da vi havde vores første pause, var vi nogle stykker som skulle ned til aktivitetscenteret på skolen og der skulle vi melde os nogle surftimer, som ligger mandag og fredag i næste uge. Vi skulle melde os på den dag vi helst ville, så skulle vi udfylde nogle papir og så fik vi også betalt med det samme. Jeg skal have surf lektioner på mandag, i 3 timer for 20 $, så det er ikke så slemt. Det var dejligt at få styr på det med det samme, men da vi gjorde det i vores pause fik vi lige pludselig rigtig travlt, fordi timen var startet og vi var ikke gået derfra endnu. Så det endte med at Camilla, Sabine og jeg måtte løbe tilbage til timen, så vi ikke kom så meget for sent selvom timen var startet. Heldigvis kom vi ikke så meget for sent og det sagde Emily heller ikke noget tid, så det var dejligt. Vi skulle have interchange igen i dag, det der med hvor vi snakker med studerende fra skolen. De andre gået i gang, da jeg kom tilbage til skolen, men så kom jeg bare ind i en gruppe med det samme. Denne gang var jeg i gruppe med Sabine, Marie og så skulle vi snakke med Donna. Hun var rigtig sød og snaksalig, så det var rigtig hyggeligt at snakke med hende. Vi fortalte også hende nogle ting fra Danmark, så vi alle lærte lidt nyt J Efter ca. 20 min hvor vi snakkede med Donna, skulle vi i nogle nye grupper og snakke med en af de andre studerende. Der er 5 studerende fra skolen, som får penge for at snakke med os og det er altid de samme. Men Emily sørger hele tiden for, at vi snakker med dem alle og det er dejligt, så det ikke hele tiden er den samme man snakker med. Denne gang kom jeg i gruppe med Ditte og Camilla Lykke og vi skulle snakke med Davin. Han var også meget snaksalig og ville også gerne hører hvad vi havde at fortælle om Danmark. Så vi snakkede om lidt forskelligt og efter ca. 15 min var timen slut også havde vi lige 10 min. pause inde vi skulle lærer at danse hula dans.

Undervisning i hula dans

Vi startede med at blive budt velkommen af vores danselærer ved, at hun fik rundt til alle og gav et kindkys. Allerede der var det lidt grænseoverskridende når vi slet ikke kendte hende, men det er en hawaiiansk måde at byde velkommen på. Vi kunne hurtig mærke at vores danselærer gik meget op i den hawaiianske kultur og dansene bag det. Hun fortalte at der findes to forskellige slags hula dans, den ene er Kiheko som er den traditionelle dans. Det er en dans som bliver ført gennem generationer og hvor dansen altid er den samme. Så var der Auanna som er den moderne dans og anderledes i forhold til den anden. Men det var den traditionelle dans vi skulle lærer i dag. Inden vi gik i gang, begyndte hun at synge på hawaiiansk og selvom vi ikke kunne forstå hvad hun sang, så lød det godt og hun var rigtig god til at synge. Hun sang sangene som en slags morgenritual for at dagen skal blive god og for at hidkalde sine forfædre. Hawaiianske folk går meget op i at bevare deres historie og huske deres forfædre. Derefter viste hun os nogle forskellige musikinstrumenter, som de bruger til deres danse. Der var blandt en konkylie som hun spillede i og det blev jeg lidt fascineret af fordi det så rigtig hårdt ud og kunne godt forestille mig hvor svært det måtte have været. Men hun gjorde det rigtig godt og det lød fedt selvom det mindede om et eller andet tågehorn.



Klassebilled sammen med vores danselærer

Så var det blevet tid til lære selve hula dansen. Vi stod på 5 rækker og ind i mellem skulle vi skiftes til at stå forrest, så vi alle sammen prøvede det. Det var lidt svært at lærer dansen, fordi vi skulle gøre alt muligt med hænderne samtidig med, at vi skulle bevæge benene på en bestemt måde. Når man danser hula dans handler det også meget om, at bevæge kroppen med bløde bevægelser og bruge hofterne. Det så rigtig flot ud da hun begyndte at danse, men da jeg skulle begynde følte jeg mig lidt klodset. Der var ikke rigtig ret mange af os, som kunne finde ud af det. Det var lidt svært at danse på den måde, men en vi havde alle det sjovt med at lærer dansen og det er jo det vigtigste. Men vi dansede tog Emily en masse billeder af os og det var meget rart, så vi altid af minder fra dengang vi lærte at danse hula dans. Efter en times tid var timen slut og så fik vi hurtigt taget et fællesbillede sammen med vores danselærer og derefter sagde hun farvel på samme måde som hun bød os velkommen på. Inden vi kunne tage hjem, skulle vi lige hurtig mødes i klassen igen, snakke om vores dansetime og snakke lidt om den lille udflugt vi skal ud på med den anden klasse i morgen.



Vi fulgtes alle sammen hen til bussen og da Sissel og jeg skulle ud i Wal Mart for at handle lidt ind, skulle vi med en anden bus. Den kom lige med det samme jeg kom hen til busstoppestedet, men Sissel var ikke kommet endnu så jeg blev og ventede på hende. Så ville Mille, Cecilie og Charlotte også gerne med, at vi endte med at være nogle stykker der tog afsted og det var rigtig hyggeligt. Vi kender efterhånden indkøbscenteret rimelig godt, så det tager ikke så langt tid for os at handle ind mere, som det gjorde i starten. Selvom centeret er rimelig stort, så tog det os kun ca. 20 min. før vi var klar til at tage hjem igen. Vi havde alle så meget med så vi blev hurtigt enige om, at dele en taxa og når vi alligevel var 5 personer om regningen, blev det heldigvis ikke så dyrt. Da vi kom hjem tog vi lidt at spise, slappede af på værelset og gjorde os klar til at komme ud af døren igen kl. 16.00.

Rundbold og fælleshygge i parken

 Vi skulle nemlig mødes med de andre nede i lobbyen på det tidspunkt og så skulle vi ud og spille rundbold i en park, som ligger et stykke værk fra vi bor. Vejret var rigtig dejligt, det var varmt, solen skinnede fra en skyfri himmel og det blæste kun en lille smule. Det var rigtig dejligt vejr at spille rundbold i, så det kunne ikke være bedre. Vi havde de samme hold som sidste gang og sidste gang vandt mit hold, så denne gang skulle det andet hold have revanche. Det troede de i hvert fald, men selvfølgelig vandt vi igen og denne gang med 20 point over de andre, så det var ikke dårligt.  Mens vi spillede kom nogle af de andre drenge fra det andet hold og spille lidt sammen med os. Det var meget sjovt og vi havde det alle sammen rigtig hyggeligt.


Efter spillet skulle vi i aktivitetsgruppen lige mødes og have en opdatering på nogle forskellige ting. Vi skal bla. springe faldskærm på fredag, næsten alle sammen i biografen og så skal vi begynde at bestemme hvilke dage vi skal opleve nogle forskellige ting. Så det sad vi og snakkede lidt om i et stykke tid og besluttede at mødes fredag eftermiddag, når vi er kommet hjem fra faldskærmsudspring og bestille billetter til nogle af de ting vi skal opleve sammen. I mens var der nogle af de andre som spillede foldbold og til sidst blev det sjovt nok for koldt, selvom det sikkert var ligesom en lun sommeraften hjemme i Danmark. Men vi begyndte at småfryse og så tog vi alle hjem. Da vi kom tilbage til hotellet, begyndte jeg at lave mad. Sissel havde mange andre småting hun lige skulle have styr på og jeg skyldte hende også at lave mad en dag, så det passede fint.

Her står jeg i vores lille køkken
 og laver aftensmad

 Aftensmenu stod på spagetti og kødsovs og selvom vi ikke havde lige så mange ingredienser som derhjemme, så gik det meget. Det smagte nogenlunde som det plejer, men selvfølgelig kan det aldrig blive helt det samme. Vi kunne ikke rigtig overskue andet, end at spise på værelset og det var også rigtig dejligt. Så snakkede vi lidt og så tv, mens vi spise og det var rigtig hyggeligt. Sissel var så sød at tage opvasken, da jeg også skulle mødes med Marie lige efter vi havde spist. Vi skal ud på en lille udflugt i morgen alle sammen og ligesom sidst skal vi lege turistguider og denne gang var Marie og jeg i gruppe sammen. Vi havde lidt lektier vi skulle have styr på, nemlig det vi skal sige i morgen, men det var hurtig klaret. Så snakkede vi lidt og derefter gik hun igen og så gik jeg i bad. Bagefter gik jeg ned til Lisbeth og Mia, hvor Mille og Sissel også var. Så snakkede vi lidt om friuge og lidt budget, så der nogenlunde er styr på det. Så snakkede vi også lidt og efter noget tid gik vi op på vores værelse. Vi gjorde os klar til at komme i seng og så ville vi lige skrive lidt dagbog, men var så trætte så det blev ikke til at meget. Så vi blev enige om, at resten kunne vente til i morgen og så lagde vi os til at sove.