I dag havde Sissel og jeg sat vækkeuret til kl. 7.30 fordi
vi skulle ud at løbe en tur. Men vi kunne ikke rigtig tage os sammen til at stå
op der, så vi blev liggende i sengen en halv times tid. Så løb vi en tur rundt
i et boligkvarter, som ligger tæt på vores hotel. Selvom vi stod på tidligt op,
så var det stadig varmt at løbe fordi luftfugtigheden var høj. Men vi fik løbet
omkring 4 km og det var rigtig dejligt. Så mødtes vi med Mille og sammen gik vi
hen i 7eleven for at købe lidt morgenmad, satte os nede ved et hyggeligt spise
område ved hotellets pool og spiste. Lidt efter kom nogen af de andre og så sad
vi og snakkede lidt. De fleste var ramt af hovedpine fra i går aftes og kunne
ikke overskue at lave så meget. Så de satte sig nede ved poolen, tog sol eller
badet i poolen hvor vandet var isene koldt. Så de fik et chok da de gik i
vandet og vi andre var glade for vores beslutning om ikke at hoppe i vandet. I
stedet sad jeg og skrev dagbog, hørte musik og snakkede med de andre piger. Vi
var mange som sad dernede og slappede af og det var super hyggeligt.
Pandekager med is og flødeskum |
Da det var vores sidste dag i Las Vegas og v havde fri hele
dagen, synes vi det var ærgerligt at være på hotellet hele dagen og slappede
af, selvom det var tiltrækkende. Så Mille, Sissel, Lisbeth og jeg lagde en plan
for resten af dagen og så tog vi en taxa ind til byen. Vi ville købe billetter
til Mysteré som er et show lavet af Cirqus De Soleil, så vi tog hen til
Treasure Island for at købe dem. Da billetterne var i hus, tog vi videre en til
Fashion Show Center, hvor vi skulle shoppe. Jeg fik købt en rigtig lækker tynd
striktrøje og en enkel flot kjole med til blonder. Efter et par timer med
shopping, var det tid til en sen frokost. Vi fik alle noget italiensk mad og
det var dejligt at prøve noget nyt. Så tog vi endnu en taxa hen til Streasure
Fier, som også er et hotel i Las Vegas. Grunden til vi skulle derhen var, at
man kunne springe en form for frit fald fra toppen af bygningen, men hvor du
var spændt til en vier så det var et kontrolleret fald. Sissel ville rigtig
gerne prøve det, så vi tog derhen så hun kunne få muligheden for det. Lidt
efter kom der nogen flere fra holdet som også gerne ville prøve det, så sammen
gik vi hen til billetsalget. Men desværre blæste det for meget, så de kunne
ikke få lov til at springe og da det var vores sidste dag i Las Vegas var det
deres sidste chance, så det var rigtig ærgerligt for dem.
Da planen for det spring ikke lykkedes alligevel, så tog vi
tilbage til shopping centeret og spise pandekager med is. Det var første gang
på turen jeg fik pandekager og det var rigtig dejligt. Selvom vi var lidt
trætte og mætte af en masse shopping timer og oplevelser, var dagen ikke slut
endnu. Vi tog tilbage til Treasure Island, da showet begyndte kl. 19.00. Vi
kørte med en irriterende taxa chauffør, som ville have flere penge af os end
der egentlig stod på taxameteret. Vi skulle give 9.50 $ så vi gav ham 20 $, men
han ville ikke veksle, så gav vi ham 10 $, men det var ikke nok. Han låste
dørene og sagde han skulle have 12 $, så det gik han og så låste han op igen.
Det var lidt ubehageligt at opleve, så vi var glade og lettet over at vi ikke
skulle kører med ham mere. Vi skulle bare væk derfra og skyndte os hen til
showet.
Udsmykningen inde i salen |
Men vi kom forholdsvis tidligt i seng, det var tiltrækkende og dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar