Ankomst til Las Vegas

D. 22.03.12

I dag skulle vi tidligt op, så vores vækkeur ringede allerede kl. 05.45. Vi havde 45 min til at gøre os klar i, få pakket det sidste i kufferten, tjekket værelset for glemte ting og enten bære eller kører vores kuffert 6 etager ned til lobbyen, hvor vi skulle mødes med de andre kl. 6.30 og kører med bussen til lufthavnen. Vi skulle kører omkring 20 min for, at komme til lufthaven og derefter gik det hurtigt med at tjekke ind. Vi var ved vores gate omkring 2 timer før vi skulle flyve, som man jo altid skal. Så sad vi alle sammen og slappede af, fik lidt at spise, snakkede sammen, var lidt på nettet og ellers bare ventede på, at vi kunne komme ombord på flyet. I forhold til det andre gange hvor vi skulle flyve, sad vi nogenlunde sammen alle sammen. Men denne gang, sad vi meget spredt i flyet. Stortset alle sad ved siden af fremmede mennesker, men jeg fik heldigvis en vinduesplads og skulle sidde sammen med Mille. Det var rigtig dejligt J Under flyveturen benyttede jeg tiden til, at skrive lidt dagbog fra i går og ellers bare slappede af. Efter ca. 2 timer og 30 min landede vi i lufthavnen i Dallas. I Dallas ventede vi ca. en times tid før vi skulle om bord på flyet igen og i mens kunne vi få købt flere forsyninger til flyveturen, få lidt at spise og ellers bare slappet af.



Fælles billede ved det kendte Las Vegas byskilt

Så gik turen videre til Las Vegas og det fly vi sad i var ikke så bredt, som dem man flyver lange ture i. Der var 5 rækker og igen, var vi bare blevet spredt rundt i flyet så nogen sad samlet, mens andre sad alene. Det var rigtig ærgerligt, men det kunne vi jo ikke gøre så meget ved. Denne gang sad jeg i mellem to fyre, den ene var Rasmus og den anden var en rigtig lokal Texas guy. Det var den måde han snakkede på og ved ikke hvorfor, men synes bare han lignede en fra Texas. Det var hyggeligt at sidde ved siden af Rasmus og selvom vi begge sov lidt under turen, så fik vi også snakket lidt. Under flyveturen kunne vi se ud over landet og vi fløj over Grand Canyon og det var rigtig flot. Alt var ødet og det var en kæmpe ørken, som strækker sig over et stort areal. Ud af ingen ting begyndte husene at dukke op og det var et mærkeligt syn. Lige pludselig var der en kæmpe by og en masse små huse. Der bor ca. 2 mio. i Las Vegas, så det siger lidt om hvor stort et område det dækker.

Vores lokale guide Manfred "Manny"

Da vi kom til lufthaven og alle havde fundet deres kuffert, mødte vi vores guide som hedder Manfred og kommer fra Tyskland, men har boet i Las Vegas i 30 år. Han bliver kaldt ”Manny” fordi hans rigtige navn er svært at sige for amerikanerne. Han skulle være vores guide de næste par timer. Med det samme vi kom ud af lufthavnen blev vi mødt af en masse limousiner som lignet op på rad og række og klar til at kører folk ind til byen. Det var lidt surrealistisk, at se så mange limousiner med det samme, men så vidste vi også bare at nu var vi kommet til Las Vegas. Vi blev kørt rundt i bus og så masse wedding  chapel, hvor folk kan blive gift og endda i en drive in. Så kørte vi en til det berømte skilt hvor der står Welcome to Las Vegas, som man også har set mange gange på film og der fik vi taget endnu et godt fællesbillede. Så kørte vi op ad The Strip, som er den gade hvor det hele sker. Der så vi alle de forskellige hoteller, og det var igen lidt surrealistisk. De gør virkelig meget ud af at tiltrække folk til deres hoteller, og de gør det på hver deres måde. Der er mange hoteller, som mest af alt ligner noget fra Disneyland, fordi der er lidt eventyrlig over det. Andre har formet det som en pyramide, eller belagt hele bygningen med noget der ligner guld. Det er en lidt mærkelig fornemmelse, at flyve over ørken og så lige pludselig komme til en by, som er fyldt med en masse glimmer og farver samlet på et sted. Vi fik også taget et fælles billede ved det kendte Las Vegas byskilt.

Efter et par timers guidetur rundt i byen, var det tid til at tjekke ind på vores hotel. Vi havde alle glædet os til, at vi skulle bo på et rigtig hotel og ikke noget hostel. Jeg kom til at bo sammen med Sissel og det var dejligt. Vi har nu boet sammen alle de andre steder og har det rigtig godt med hinanden, så det var meget sjovt at vi skulle bo sammen igen. Vores hotelværelse er ligesom et lille hus, med to dobbeltsenge, badeværelse, et lille tv areal og et lille te køkken. Super hyggeligt og dejligt med masser af plads. Vi kunne nemt bo fire på sådan et værelse, når man tænker på hvor mange vi har boet sammen før. Men vi klager skal ikke. Det var så varmt i Las Vegas, så med det samme fik jeg skiftet til sommertøj og det var rigtig dejligt. Så var det også blevet tid til at spise aftensmad og Sissel og jeg mødtes med Lisbeth, Majken, Mille, Cecilie og Charlotte foran hotellet og sammen gik vi ned til byen for, at finde et sted at spise. Vi spiste på en lidt fin restaurant Mona Mi Gabbi, som var rigtig hyggeligt og maden smagte rigtig godt. Så så vi et kæmpe springvandsshow i en stor sø foran hotel Bellagio. Det var alle mulige forskellige springvand, som bevægede sig til noget klassisk musik og så var der også forskellige farver ind over. Det var super flot og da det var mørkt blev det meget pænere. Det varede ca. 10-15 min og derefter tog vi hjem. Vi var alle trætte og kunne ikke rigtig overskue at gå 15 min hjem til hotellet, så vi valgte at dele en taxa. Lisbeth og Mille gik med op på værelset og blev og snakkede lidt med os. Det var super hyggeligt. Så var det tid til at gå i seng, da vi skal tidligt op i morgen og har en lang dag foran os.