D. 05.06.12
I dag er det den 2. sidste dag vi har her pa Hawaii, så vi
har nok at se til med, at opleve de sidste ting vi gerne vil, inden vi snart
rejser hjem til Danmark. Det er også i dag jeg skal ud og svømme med vilde det
delfiner og selvom stemningen var lidt anderledes i går aftes, så glæder jeg
mig til at komme afsted. Jeg tror det bliver rigtig fedt og dejligt vi lige
kunne nå det i dag. Sissel og jeg sov helt til kl. 07.30, så vi fik da mulighed
for at sove 30 min. længere end vi har gjort de sidste par dage. Selvom vi
først skulle mødes med de andre kl. 08.40, stod vi alligevel lidt tidligere op
så vi havde god tid til at gøre os klar og få pakket vores ting. Vi spiste
morgenmad, gjorde os klar, Lisbeth kom lige forbi og hentede sin harddisk, da
jeg havde lånt den til at overfører nogle billeder med og da hun gik, mødtes vi
med Sabine, Julie Amanda og Jacob nede i lobbyen til det aftalte tidspunkt. Vi
var de eneste fra holdet som skulle med, så det skulle nok blive en hyggelig
tur. Lidt efter blev vi hentet af en bus ude fra det selskab som havde
arrangeret turen og så kørte vi hen til nogle andre hoteller i byen, for at
hente de sidste der skulle med. Så kørte vi ca. 1 times tid til Kaneohe som
havnen hvor vi skulle sejle fra. Førstehåndsindtrykket af byen var lidt trist i
forhold til Honolulu eller nogle af de andre byer. Det hele så meget
faldefærdigt ud og havnen hvor vi skulle sejle fra, var meget lille, lidt
forladt og slidt, men rigtig hyggelig. Vi blev kørt en til check ind stedet, hvor
vi i forvejen på vej i bussen, havde underskrevet papir hvor der stod den
sædvanlige tekst med, at hvis der sker noget kan vi ikke sagsøge dem og at det
er på eget ansvar hvis der sker noget. Vi skulle også bestille frokost, som vi
skulle have senere på turen. Vi skulle også betale for turen inkl. frokost med
det samme og det hele kostede 102 $, som svarere til ca. 600 kr.
|
Så vi klar til at svømme med delfiner |
Derefter fik vi
udleveret en redningsvest, snorkeludstyr og svømmefødder. Så fik vi lidt
instruktioner omkring hele turen og hvordan vi skal gøre m.m. Derefter gik vi
hen til vores speedbåd, som vi skulle være i under hele turen. Jeg blev lidt
overrasket over at se det var en speedbåd, da jeg havde troet det var en lidt
større og mere lukket båd. Men jeg tog det som en oplevelse og gik derned
sammen med de andre. Det var kun kvinder der arbejde om bord og det var rigtig
fedt at se. De havde med det samme styr på det hele og jeg følte mig rimelig
hurtig godt tilpas. Så sejlede vi ca. 20 min. hen til et sted hvor der skulle
være mange delfiner, så vi var rigtig spændte på om vi mødte nogle. Vi kunne
med det samme se en masse delfiner og de svømmede rigtig tæt på båden, så det
var rigtig fedt at opleve. Der gik heller ikke lang tid før vi alle fik vores
snorkel udstyr på og hoppede i vandet. Da vi kom under vandet, mødte der os et
helt fantastisk syn og en helt anden verden. Der var et flot koral rev med
mange små fisk og ikke mindst en masse delfiner. Tror aldrig jeg har set så
mange delfiner på én gang. Det var helt ubeskriveligt og kunne slet ikke fatte
at det virkelig skete. Det mindede meget om de naturprogrammer der bliver lavet
med dyr under vandet og det var helt vildt at opleve.
|
Nogle af de mange delfiner vi så |
De svømmede rundt i nogle
små grupper, så nogle gange kunne vi også komme tæt på dem, men vi måtte ikke rører
dem. Så vi svømmede bare rundt i vandet og når de forsvandt fra os, ledte vi
efter dem og gav hinanden tegn til, at vi havde fundet dem. Der var også nogle
delfiner som var helt legesyge. De lavede en masse tricks oppe i luften og blev
ved at lang stykke tid. Det var rigtig fedt at se og især når vi var så tæt på
dem. Det var meget specielt at svømme så tæt på dem og endnu en drøm gik i
opfyldelse for mig. Selvom jeg var meget tættere på dem i Sea Life Park kan
dette slet ikke sammenlignes, da det er to forskellige oplevelser. Så begge
oplevelser var helt fantastisk på hver deres måde. Da vi havde svømmet rundt u
vandet i ca. 20 min. begyndte jeg at fryse, da vandet var koldt og luften også
var lidt koldt. Så jeg gik op i vandet sammen med Julie og så sad vi med
håndklæde omkring os og ventede sammen med Sabine og Jacob på, at resten af
gruppen også kom op i båden. Vi sad og gættede på, at vi nok havde set omkring
30-50 stykker, men det viste sig at være meget mere. En af dem som arbejde på
båden, fortalte vi havde set omkring 100 stykker og at vi i dag var meget
heldige med at se så mange delfiner på én gang. I går var de også ude at sejle
med en gruppe og der så de kun nogle få delfiner to gange på hele turen, så vi
mere en heldige at vi så omkring 100 stykker i dag. Selv dem der arbejde på
båden var lidt oppe at kører over at se s mange og det var fedt at opleve.
|
Gruppebillede fra venstre Jacob, mig,
Sabine, Julie og Sissel |
Så sejlede vi et lille stykke længere hen, hvor vi lå stille
med båden også kunne vi igen hoppe i vandet til delfinerne, hvis vi havde lyst til
det. Der var mange som hoppede i vandet igen, men på det tidspunkt var jeg lige
blevet helt tør og fået varmen. Så jeg kunne ikke overskue at hoppe i vandet
igen og havde jo også lige været i vandet med de samme delfiner. Jeg blev oppe
i båden sammen med pigerne, vi snakkede og hyggede os mens de andre var ude i
vandet. Vi sad derude i et stykke tid og til sidst ville vi gerne videre, da
det igen begyndte at blive koldt og vi nu havde været sammen med delfinerne i
nogle timer. De andre i gruppen havde lidt svært ved at komme op igen, da de
også var helt vilde med det, men efter ca. 30 min. sejlede vi videre. Inden vi
sejlede havde vi lige snakket om, at hvis der var skildpadder det næste sted vi
skulle hen, ville det være mega fedt og fuldende denne dag fuldstændig. Lidt
efter sagde kaptajnen at, ved det næste sted plejer der at svømme skildpadder
rundt og det blev vi jo overlykkelig for at hører. Det var slet ikke til at
forstå, men nu glædet vi os endnu mere til at komme afsted. Vi sejlede med fuld
fart afsted, og hoppede over bølgerne da der var lidt mere gang i bølgerne nu
en tidligere på formiddagen. På et tidspunkt så vi nogle delfiner, der svømmede
og hoppede over de bølger som båden laver bagved os og det var også rigtig
fedt. De kunne slet ikke undvære os, så de svømmede med os et godt stykke,
indtil vi satte farten af og drejede ind mod kysten. Så svømmede de væk ud over
havet og det så meget fredfyldt ud.
|
Det var vildt fedt, at
vi fik set skildpadderne |
Da vi kom til sidste stop på turen, var vi spændte på om vi
fik lov til at se nogle skildpadder. Vi svømmede lidt rundt og igen kom vi ned
i en anden verden, men koralrev og små fisk. Efter et stykke tid så vi en
skildpadde som lå nede på bunden og spiste lidt af koral ravet. Lidt efter så
vi endnu en som var rigtig stor også svømmede de begge lige så stille rundt.
Det var rigtig fedt at se og igen en lidt ubeskrivelig oplevelse. Jeg følte
virkelig jeg var med i et naturprogram om skildpadder og vildt at de var så tæt
på én. På et tidspunkt svømmede den lige under mig, selvfølgelig med nogle meters
afstand, men det var stadig vildt at opleve. Har aldrig svømmet rundt med
skildpadder og nu var der gået endnu en af mine drømme i opfyldelse. Havde slet
ikke regnet med jeg skulle opleve dette på denne tur, så var rigtig glad for
jeg kom med alligevel og ville nok fortryde det lidt hvis jeg ikke gjorde. Jeg
var ude i vandet i et stykke tid og så gik jeg op i båden igen. Jeg frøs og var
sulten så ville gerne videre, men vidste selvfølgelig godt at der ville gå et
stykke tid, da vi skulle have resten af gruppen med. Da alle var oppe i båden
igen og klar til at komme hjem, satte kaptajnen igen farten op også var det
ellers bare afsted. Det var rigtig fedt at sejle så hurtigt og sejlturen i sig
selv var en rigtig sjov oplevelse. Da vi kom ind til havene igen, fik vi pakket
alle vores ting sammen, givet vores snorkeludstyr og de andre ting vi havde
lånt, til en af dem som arbejder i firmaet, fik taget et fællesbillede af hele
båden også var det ellers bare at komme op på land igen. Vi nåede lige at klæde
om og få tørt tøj på, inden vi skulle have frokost. Jeg havde bestilt en tun
sandwich og den smagte fint. De er jo helt vilde med hvidt brød herover, så
selvfølgelig var det er kun hvidt brød til sandwichen. Der var også en sodavand
til og en pose chips. Så det var en rigtig sund frokost, men lige hvad jeg
trængte til efter så mange timer ude på båden. Efter frokosten købte vi
billeder af en fotograf, som havde været med os på hele turen og både taget
billeder over og under vandet. Vi får tilsendt et link, så vi kan se dem på
nettet og dem glæder jeg mig til at se.
Efter 1,5 times frokostpause, var det blevet tid til at
komme hjem. Vi blev kørt hjem til vores hotel igen og under hele køreturen hjem
sov vi stort set alle sammen. Da vi kom hjem og op på værelset igen, gik jeg i
bad med det samme og begyndte at gøre mig lidt fin. Kl. 18.15 skulle jeg mødes
med de fleste fra holdet også skulle vi ned til stranden for, at tage nogle
billeder sammen af solnedgangen. Så i mellemtiden fik jeg gjort mig klar,
skrevet lidt dagbog også kom Cecilie ind til os og snakkede lidt med os. Jeg
begyndte at pakke nogle af mine ting ned i mine kufferter og det var en lidt
underlig følelse. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og specielt nu,
hvor det hele er så tæt på. Men samtidig er det en meget underlig følelse, at
det hele snart er slut og at denne eventyrlige rejse snart får en ende. Det er
med lidt blandet følelser at jeg tager hjem, men det er jo meget naturligt at
have det sådan, når jeg har været væk hjemmefra så længe, haft mange dejlige
mennesker omkring mig hele tiden og oplevet så mange fede ting. Men jeg fik
pakket mange af tingene sammen og selvom det er lidt svært, er det dejligt at
komme i gang med det. Kl. 18.15 mødtes vi som sagt nede i lobbyen og så gik vi
alle ned i strandparken. Vi fik taget en masse flotte billeder, både fælles men
også enkelt billeder og nåede det hele inden solen gik ned. Det var rigtig
dejligt og fedt vi nåede det hele en sidste gang inden vi tager hjem. Vi skal
have fællesspisning i morgen aften, så der kan vi ikke se solnedgangen, så det
var dejligt jeg nåede det i aften. Da vi havde været der nede et stykke tid og
solen var gået ned, gik vi tilbage mod hotellet.
Mille, Lisbeth, Cecilie,
Sissel og jeg gik forbi en forretning, hvor vi kunne få manicure, pedicure og
vokset os på kroppen. Vi havde bestilt tid til kl. 19.30, så vi gik derhen med
det samme. Mille skulle både have manicure og pedicure, mens vi andre skulle
prøve at vokses. Vi skulle have vokset bikinilinjen og det var bestemt ikke
smertefrit. Jeg har aldrig prøvet det før, men vidste selvfølgelig at det
gjorde ondt. Men havde frygtet det værre end det egentlig var, så det var fint
at prøve. Vi kom alle igennem det og selvom det gjorde ondt, synes vi det var
dejligt at vi nu havde prøvet det. Vi betalte 84 $ for det, hvilket svarer til
ca. 500 kr. Så det var lidt dyrt, men tror det koster mere i Danmark. Da vi kom
op på værelset, var vi ikke helt tilfredse med det hele, så vi besluttede at gå
forbi forretningen igen i morgen. Det rådet de os også til at gøre, så det gør
vi i løbet af i morgen. Det var efterhånden blevet sent og vi havde ikke fået
aftensmad som var rester fra i går og hvad vi ellers havde i køleskabet som
skulle spises. Det endte med at vi fik ris med soja, kylling i tomatsauce og
hvidløgsbønner. Det er det sidste måltid på dette tur vi lavede og selvom det
var lidt underligt, bliver det også dejligt at komme hjem til dansk mad igen.
Så spiste vi sammen med Mille, Lisbeth og Cecilie inde på vores værelse. Så sad
vi og snakkede og havde det rigtig hyggeligt sammen. Efter noget tid smuttede
pigerne ind til sig selv igen også gjorde Sissel og jeg os klar til at komme i
seng. Da jeg lige havde lagt mig, kom Ditte forbi og ville have nogle billeder
af mig. Selvom jeg var gået i seng, valgte jeg at give dem til hende så jeg
havde den ting mindre at tænke på i morgen. Da hun var gået igen, var Sissel
allerede faldet i søvn og lidt efter gjorde jeg det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar