Afrejse fra Hawaii - Ankomst til DK

D. 07.06.12

I dag vågnede jeg med en underlig fornemmelse i kroppen. For det første kunne jeg ikke overskue at skulle op kl. 03.30 og havde allermest lyst til at sove videre. For det andet vågnede jeg op til den dag, som jeg både havde glædet mig til i flere uger, men samtidig var det også en trist dag. Det er i dag vi startede vores rejse hjem til Danmark og selvom jeg glæder mig meget til at se familien og ikke mindst Daniel igen, er det også meget mærkeligt at skulle forlade Hawaii. Det er underligt at skulle rejse fra det der har været mit hjem i 2,5 måned og ikke mindst alle de dejlige mennesker jeg har været sammen med 24/7 og som har været som en familie for mig. Vi vidste godt at denne dag skulle komme, men det var alligevel lidt surrealistisk at det hele nu var slut og vi i dag skulle rejse hjem til Danmark. Jeg kunne ikke rigtig forstå det da jeg vågnede, men samtidig havde jeg heller ikke sovet så meget, fordi jeg glædet mig til at komme hjem.

Sissel og jeg havde som sagt sat vækkeuret til kl. 03.30 og vi havde begge svært ved at komme op, men efter noget tid tog vi os sammen og stod op. Vi havde pakket det meste i går aftes, så det var kun lige nogle småting vi manglede at få med, så selvom vi blev hurtige færdig var det rart nok at have lidt tid inden vi skulle afsted. Vi fik spist lidt morgenmad og selvom jeg ikke kunne spise så meget på den tid af døgnet, så fik jeg alligevel spist lidt frugt og så kunne jeg klare mig i nogle timer. Vi tjekkede også flere gange rundt omkring, om vi nu havde fået det hele med fra værelset. Sissel havde endda tid til at skrive lidt dagbog fra i går, mens jeg lå og læste lidt i min bog. Omkring kl. 04.15 forlod vi vores værelse, det var meget underligt og lidt sorgmodigt. Især da Sissel lukkede døren for sidste gang og vi ikke skulle derind igen. Så gik vi hen til elevatoren og det var ikke helt nemt for os begge, da vi havde nogle kufferter vi skulle have styr på samtidig. Vi havde også lidt problemer med at få dem alle ind i elevatoren på én gang, men det lykkedes heldigvis for os. Vi afleverede vores værelseskort henne ved receptionen og så gik vi ud foran hotellet og mødtes med de andre. Bussen holdte der allerede og der var nogle stykker som allerede sad inde i bussen, mens andre sad uden for og ventede på resten. Jeg afleverede mine kufferter til buschaufføren også gik jeg ind og fandt en plads i bussen. Lidt efter satte Cecilie sig ved siden af og det var rigtig hyggeligt. Da alle var kommet ind i bussen og vi var klar til at kører, var der en lidt mærkelig stemning, men mest fordi vi alle var trætte og havde det underligt med at skulle forlade det hele. Vi snakkede lidt med hinanden på kryds og tværs, mens nogle sov videre eller hørte musik. Janie var også med bussen og det var meget hyggeligt, at hun skulle følges med os helt til London.

Da vi ankom til lufthavnen, fik vi alle hurtig fat i vores kufferter også stille vi os i kø, så vi kunne få tjekket vores kufferter ind. Da vi kun måtte have en kuffert med, skulle vi alle betale overpris på 60 $for at få den ekstra med. Det gik lidt hurtigere for nogle end andre, da mange havde lidt for meget overvægt i forvejen. Så de skulle pakke lidt om i deres kufferter, men da det var klaret og de havde betalt for det, så fik de lov til at komme igennem. Da vi alle 28 mennesker stort set havde en ekstra kuffert med, brugte vi meget tid ved check ind for at få styr på det hele og selvfølgelig ventede vi på hinanden. Så skulle vi igennem sikkerhedstjek, men da Jacob ikke skulle med os måtte han ikke gå med længere. Så vi nåede lige at få et fællesbillede med ham og så skulle vi sige farvel til ham. Det var meget underligt og også lidt sorgmodigt, da det for alvor var slut nu og vi ikke kommer til at se Jacob foreløbig. Gennem denne rejse har han også fået en speciel betydning for os og alle havde svært ved at sige farvel til ham. Selvfølgelig skal han med til vores reunion, men alligevel ser vi ham ikke hver dag på samme måde som vi har gjort. Vi gav ham alle et knus og så stillede vi os i kø til check – in. Det tog lidt tid at komme igennem hele sikkerhedstjekket og det var lidt stressende, fordi vi havde efterhånden lidt travlt med at nå vores fly. Men vi kom alle igennem og nåede hen til flyet i god tid inden vi skulle flyve.

Flyet var ikke så stort, da der kun var 7 sæder på én række og der var kun 2 sæder ved vinduet inden midtergangen, så det var et lidt anderledes fly end vi var vant til. Jeg kom til at sidde ved siden af Sille og vi sad ved vinduet. Selvom der ikke bar andre som skulle sidde ved siden af os inden midtergangen, var det meget hyggeligt da vi på en måde havde pladsen for os selv. Jeg havde heller ikke siddet ved siden af Sille før i nogle af flyveturene, så det var meget dejligt at jeg nu kom til det. Vi sad nogenlunde samlet alle sammen i flyet og det var rigtig dejligt. Der var ikke andre end Janie der skulle sidde alene og væk fra os andre, men hun havde også bestilt billetten alene og derfor sad hun ikke sammen med os. Men det var rigtig dejligt vi andre sad sammen, selvom vi ikke snakkede så meget sammen under flyveturen. Flyveturen fra Honolulu og til LA tog 6 timer og jeg håbede på at jeg kunne sove det meste af vejen, så tiden gik lidt hurtigere. Selvfølgelig kunne jeg ikke sove så meget alligevel, så det endte med at jeg kun fik sovet 45-60 min. Det var lidt træls at jeg ikke kunne sove mere, men lidt efter valgte jeg så at se lidt Gossip Girl på computeren og så gik tiden alligevel hurtigt. Da vi kom til LA var jeg mere end sulten, da jeg ikke havde fået noget at spise i flere timer og var nået til det punkt, hvor jeg ikke rigtig var sulten alligevel. Lidt mad skulle jeg selvfølgelig have, men inden vi kunne det, skulle vi åbenbart lige hurtigt checke ind igen også havde vi heldigvis 1,5 time inden vi skulle flyve videre. Jeg spise på McDonald’s sammen med Mille, Sissel, Cecilie og Katrine og det var meget hyggeligt. Det var dejligt at få lidt at spise og efter noget tid gik vi hen til vores gate. Vi skulle selvfølgelig gennem sikkerhedskontrol endnu en gang og det gik der lidt tid med, da der var mange andre som også skulle igennem det. Så nåede vi lige at komme på toilet, bruge de sidste af vores kontanter i dollars på proviant, inden vi flyver til London og hvor vi ikke kan betale med dollars. Så sad vi samlet ved gate og ventede på vores fly. Julia havde en masse godt musik som jeg gerne ville have, så det nåede vi lige at ordne inden vi skulle flyve. Jeg nåede også lidt at lade min computer lidt op og så var det ellers afgang igen.

Denne gang var det et stort fly vi skulle med, der var 10 sæder på én række og rigtig mange rækker hele vejen ned gennem flyet. Jeg skulle sidde inde i midten af midterrækkerne og håbede selvfølgelig på jeg skulle sidde ved siden af nogle jeg kendte, når jeg nærmest blev lukket inde. Heldigvis skulle Mia sidde på min venstre side med midtergangen ved sin anden side, på min højre side skulle Stina sidde og ved siden af hende skulle Sabine side. Så vi sad lige ved siden af hinanden inde i midten og det var rigtig hyggeligt. De andre fra holdet sad også samlet omkring os og det var rigtig dejligt. Jeg var rigtig glad for at sidde ved siden af pigerne og som vi snakkede om, så havde man det godt med at sidde ved siden af hvilken som helt person fra holdet, fordi vi har det så godt med hinanden og det var dejligt at tænke på. Vi 4 havde det rigtig hyggeligt på vores række, vi snakkede meget sammen, spillede uno ind i mellem og gav hinanden plads til at slappe af eller sove. Flyveturen fra LA til London var 10 timer lang og lige da vi havde sat os i flyet, var der ingen af os der kunne overskue den lange flyvetur. Men vi holdte alligevel modet oppe og prøvede at hygge os og føle os godt tilpas, så turen ville gå lidt nemmere. Jeg troede selvfølgelig igen at jeg kunne sove nogle timer, så turen ikke føltes så lang. Men igen havde jeg svært ved at sove og selvom jeg prøvede flere gange ind i mellem, så lykkedes det ikke rigtig. Sammenlagt fik jeg nok sove 1-2 timer, så det blev ikke til så meget ud af de 10 timer vi skulle flyve. Men samtidig havde jeg også mange andre ting jeg skulle nå at ordne, så det var rart nok at have noget at give sig til.

Jeg brugte lang tid på, at få billeder af mange af pigerne og få dem overført til min egen harddisk. Det var ikke altid lige nemt, da mange af pigerne har mac computer og min harddisk ikke kan bruge i en mac, men heldigvis kunne jeg låne Maries mac computer og så fik jeg ordnet de sidste billeder og det var rigtig dejligt. Så brugte jeg også tid på at se filmen My Week With Marylin Monroe. Jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig om den, så endte med at lave alt muligt andet ind i mellem. Men samtidig ville jeg også gerne se den færdig, nu hvor jeg var startet på den. Så efter mange timer med små pauser ind i mellem, blev jeg endelig færdig med den. Så fik vi også serveret mad ind i mellem, som ikke smagte så godt så fik ikke spist så meget, prøvede at sove nogle gange uden det lykkedes, begyndte at blive lidt rastløs og gik lidt rundt i flyet. Fik set filmen The Vow og den var rigtig god. Vi fik også snakket en masse på kryds og tværs og da vi sad samlet, gjorde det også det hele lidt nemmere. Tror næsten de andre passagerer i flyet blev lidt trætte af os til sidst, fordi vi var så mange som kendte hinanden og måske snakkede lidt højt ind i mellem. Vi havde det rigtig hyggeligt med hinanden og det var rigtig dejligt. Specielt når det var vores sidste dag sammen og selvom det hele var lidt underligt, begyndte vi alle at glæde os til at komme hjem. Efter ca. 8 timer begyndte jeg virkelig at blive rastløs og kunne næsten ikke holde ud at sidde i flyet mere. Trængte bare til at komme ud og gå lidt, så de sidste 2 timer var lidt nervepirrende. Vi havde lidt tid i lufthaven inden vi skulle videre, så vi var nogle stykker som skulle klæde om. Jeg havde valgt at tage shorts, en hvid top, min coral/røde bluse på og mine sandaler med sten på. Selvom rygtet gik at det var koldt i hjemme i Danmark, skulle jeg selvfølgelig vise min brune krop og ikke mindst mine brune ben, så derfor valgte jeg at tage short på. Der var mange af de andre som ikke skiftede tøj, men jeg gjorde det også fordi jeg gerne ville se lidt sommerlig ud, gøre lidt ekstra ud af mig selv nu hvor jeg kom hjem efter 3 måneders rejse. Mille og jeg havde snakket om, at selvom vi ikke havde så meget tid i lufthavnen, skulle vi nå at glatte vores hår, lægge makeup og så skulle jeg klæde om. Vi var begge klar på at skynde os, så vi kunne nå det hele. Da vi endelig kom til London gik der lang tid inden vi nåede ind til gaten og vi blev efterhånden lidt stresset, da der ikke var så længe til vi skulle checke ind igen. Der var også mange med flyet, så det i sig selv at komme ud af flyet, tog også lidt tid.



Sidste fællesbillede efter 3 fantastiske og
ubeskrivelige dejlige måneder

Da vi endelig kom ud af flyet og i gennem den sidste sikkerhedskontrol tjek og fandt os til rette ved at fællesområde. Mille og jeg skyndte os ud på toilettet, så vi kunne nå alt det vi skulle og derfor slappe af igen bagefter. Vi troede mit glattejern ville virke, når jeg havde en adapter til, men det gjorde det desværre ikke. Så vi skulle lige have gang i plan b, men det blev også rigtig godt. Da vi var klar gik vi hen til de andre også fandt vi ud af, at vores fly var forsinket 1 times tid. Det var selvfølgelig rigtig træls, da vi bare gerne ville hjem. Men vi kunne ikke gøre så meget ved det andet end at vente. Da jeg havde informeret familien om det hjemme i lufthavnen, var de allerede på vej ud til lufthavnen, men selvom der gik lidt længere tid, var det rart at hører de alle var derude for at hente mig. Så købte jeg lidt at spise og delte sandwich med Mia, så slappede vi lidt af og blev ved med at vente på vores fly. Da det var tid til at checke ind ved gaten, gik vi alle sammen derhen og så sad vi også et stykke tid der og ventede på vores fly. Der var lidt mere forsinkelse pga. af vejret, men lidt efter kom flyet heldigvis også kunne vi checke ind en sidste gang. Denne gang skulle Janie ikke med os mere, så det var tid til at sige farvel til hende. Det var også meget underligt at forlade hende og især når hun skulle være i lufthavnen alene, men vi andre skulle hjem. Hun skulle vente nogle timer mere, så det var ærgerligt hun ikke kunne komme med samme fly, men det kunne vi jo heller ikke gøre noget ved. Denne gang var flyet rigtig små og vi var heller ikke så mange som skulle med. Vi var næsten kun os fra holdet og så nogle flere. På det tidspunkt kunne det heller ikke gå for langsomt med at komme hjem. Det vidste sig at jeg skulle sidde alene og havde Kristian på den anden side af mig efter midtergangen, men der var en plads ledig mellem mig og ham der sad inde ved vinduet. I starten havde jeg ikke rigtig noget i mod det, da jeg nok bare ville prøve at sove. Men alligevel havde jeg heller ikke lyst til at sidde alene på den allersidste flyvetur med holdet. Så mellem Camilla Wilby og Ditte var der en ledig plads og der satte jeg mig så. Det var meget hyggeligt at sidde sammen med dem og være lidt mere social sammen med alle de andre. Flyveturen fra London til København tog kun 1,5 time og undervejs var der igen en lidt underlig stemning. Nu var vi for alvor snart ved mål og det betød vi snart skulle skilles ad. Da vi fløj over Danmark og hen mod København, kunne vi se det blev mere og mere overskuet. Det var selvfølgelig ikke et sjovt syn og især ikke når vi havde levet i paradis i flere måneder. Vi jokede også lidt med, at tage tilbage til Hawaii til sol og sommer. Men samtidig stod vores familie og ventede på os, så vi måtte nok hellere lige stige ud af flyet og sige hej til dem. Så kunne vi altid snakkes ved nogle dage efter, som vi skulle tage af sted. Det hele var selvfølgelig bare i spøg, da turen var slut og vi nu skulle hver for sig igen.

Da vi landede på dansk jord, glædet jeg mig rigtig meget til at se familien og ikke mindst Daniel. Jeg kunne næsten ikke vente mere, men samtidig skulle jeg også snart sige farvel til alle de andre. Vores bagage kom heldigvis hurtigt efter vi kom hen til bagageudleveringen og alle fik alle deres kufferter, så det var rigtig godt. Vi havde aftalt at vente på hinanden, så vi kunne få det sidste fællesbillede og sige ordentlig farvel til hinanden. Da alle havde fået deres kufferter, stod vi i en stor rundkreds og kiggede bare på hinanden. Vi havde ikke rigtig lyst til at sige farvel, men samtidig havde vores familie efterhånden stået længe og ventet på os og kunne sikkert ikke holde ventetiden ud mere. Sissel kom med et forlag til hvordan vi sige farvel til hinanden og det gik ud på, at hun gik efter uret retning, gav knus til hver enkel person også skulle vi andre følge med i en slags kæde, så alle fik sagt farvel til hinanden. Da hun startede begyndte hun at græde og så kunne jeg også godt mærke tårerne kom. Det gik lige pludselig op for mig, at det nu var virkelig slut og at jeg skulle sige farvel til dem alle sammen. Jeg begyndte allerede de at græde, bare det at se Sissel sagde farvel til de første og da hun nåede mig, græd vi begge to og det var virkelig hårdt. Da de efterfølgende kom, blev det svært og da det var min tur, kunne jeg ikke holde op med at græde. Det var virkelig svært at sige farvel til dem alle sammen og mange af de andre piger begyndte også at græde. Så det var ikke så sjovt og virkelig underligt at stå og græde og lidt efter være glad igen for at se ens familie, kæreste og hvem der ellers stod og ventede på os i ankomsthallen. Vi stod igen og ventede på hinanden indtil alle havde sagt farvel til hinanden også fulgtes vi ud i ankomsthallen.

Det var næsten et kaos derude, fordi der også var andre mennesker som skulle ud i ankomsthallen og fordi der var mange mennesker som stod og ventede på os. Lige med det samme kunne jeg ikke rigtig overskue det hele og Louise begyndte at græde lidt, fordi det hele var lidt overvældende for hende. Mest det at vi lige havde sagt farvel til hinanden, at der stod så mange mennesker i ankomsthallen og det at hun nu skulle se sin familie igen. Vi gik alle med hver vores vogn, så vi måtte gå lidt efter hinanden for at der var plads. Så gik jeg lidt med Louise og trøstede hende lidt, mens jeg ledte efter min familie. Lidt efter fik jeg øje på dem alle sammen og begyndte at smile. De stod også med et stort smil og blafrede med danske flag i hånden.  Inden jeg nåede helt hen til dem fik jeg øjenkontakt med Daniel og så kom han mig i møde og kyssede mig, gav mig et knus og en rigtig flot buket blomster. Vi var selvfølgelig begge rigtig glade for at se hinanden og havde nok svært ved at forstå det helt. Så fulgtes vi hen til resten af familien, gav hinanden knus, jeg fik en rose af Stinus og så begyndte  vi alle nærmest at grine fordi vi var så glade for at være samlet igen. Det var virkelig en underlig fornemmelse og det hele var meget overvældet. Det var super skønt at se dem igen, men samtidig også underligt at hele holdet blev spredt igen. Inden vi smuttede spurgte min mor hvor Sissel var henne og så nåede jeg lige at præsentere hende for familien, inden vi alle smuttede. Det var helt underligt at være hjemme i Danmark igen og kunne næsten ikke forstå, at det hele var virkeligt og vi nu var samlet igen. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af det og da vi gik tilbage til bilen, prøvede jeg at forstå det hele, selvom det var svært. Daniel og jeg holdte om hinanden og det var rigtig dejligt han også stod i lufthavnen og ventede på mig. Mens vi gik hen til bilen gik jeg straks i gang med at fortælle, selvom min hjerne ikke helt var i Danmark endnu.

Da det efterhånden var blevet lidt sent inden vi nåede ud af lufthaven kørte vi hjem til Stinus hvor vi så kørte hen for at spise aftensmad og slappe lidt af sammen med ham, inden vi kørte hjemad mod jylland. Da vi kom hjem til ham begyndte jeg allerede at pakke lidt ud, da jeg skulle finde alle mine gaver frem. Inden jeg nåede det helt skulle vi spise og jeg havde fået lov til at bestemme menuen. Så vi fik frikadeller med kold kartoffelsalat og alm. salat og det var rigtig dejligt. Jeg havde længtes efter dansk mad og da jeg ikke havde fået noget ordentlig at spise i næsten et døgn, var det endnu bedre at få god dansk mad. Da vi havde spist og hyggesnakket lidt, var det blevet tid til at se skulle have deres gaver. De blev alle overrasket over alle de gaver jeg havde taget med hjem, men blev selvfølgelig også rigtig glade for deres gaver. De havde slet ikke regnet med at jeg havde købt gaver til dem og slet ikke så mange. Men jeg elsker at give gaver og kunne ikke lade være med at købe tingene til dem hver især. Stinus havde også en lille gave til mig, som var en lille æske Anton Berg chokolade, noget karamel og lakrids. Det var rigtig lækkert og dejligt med noget dansk lakrids. Da jeg havde pakket alle mine ting ned i kufferterne igen, var det blevet tid til en lille kop te inden vi skulle hjemad. Det var efterhånden også ved at blive lidt sent, så da vi kørte hjemad glædet jeg mig meget til at komme hjem og sove i min egen seng. Køreturen føltes lidt lang selvom jeg var i godt selskab hele vejen. Jeg begyndte efterhånden at mærke trætheden nærme sig og da jeg følte mig mere end godt tilpas med at være sammen med familien og ikke mindst Daniel igen.  Mens han holdte om mig, faldte jeg lidt efter i søvn i hans arme. Nu var der sket så meget og langt om længe kunne jeg begyndte at slappe af igen. Jeg fik sovet lidt af turen hjem og ellers fik vi snakket en masse. Jeg nød at se det danske landskab igen og det var endnu bedre at det var længe lyst. Mørket begyndte alligevel lige så stille at sænke sig og da første stop var Horsens var det efterhånden blevet helt mørkt. Daniel havde kørt til Horsens og taget toget derfra til Kastrup Lufthavn, så bilen stod og ventede på ham i Horsens. Så kørte mor og far hjem med Anders, mens jeg kørte hjem sammen med Daniel. Inden vi kørte fra Horsens, havde han en gave til mig. Jeg var i forvejen overvældet over den flotte buket blomster han havde givet mig, så havde ikke lige forventet at få en gave.

Dejligt med nogle gaver :)

Jeg havde selvfølgelig ingen ide og hvad det var eller hvad Daniel havde fundet på, så var mere end spændt da jeg begyndte at pakke den op. Det var en blød pakke og i første omgang troede jeg det var en pude, fordi den var firkantet og der var dårlig lys på parkeringspladsen, så kunne ikke rigtig se hvad det var. Daniel blev også nødt til at hjælpe mig lidt, indtil jeg fik åbnet stofposen som jeg troede var puden. Ud af den lille stofpose kom en buksedragt frem i synet. Jeg blev lidt overrasket da jeg så hvad det var, men da jeg så nærmere på den var den rigtig flot og jeg kunne rigtig godt lide den. Jeg troede den var gul pga. lyset fra lygtepælene, men så fortalte Daniel at den var lyserød. Så begyndte jeg at smile og syntes det var sødt han havde købt en lyserød buksedragt til mig, hvor der også var hvid og rød skrift på den. Havde ikke set buksedragten før, men den er også fra Norge og en Daniel bestilte over nettet. Jeg blev selvfølgelig rigtig glad for den og kunne ikke vente med at bruge den. Da jeg havde pakket gaven ud, var det tid til at køre hjem til mig. Selvom der ikke er så langt fra Horsens til Saksild, synes jeg alligevel turen var lang og kunne ikke rigtig overskue mere. Det var også blevet over midnat og længtes endnu mere efter min seng. Da vi kom hjem var mor og far ikke kommet endnu, så vi låste os selv inde og gik med det samme op på mit værelse. Da jeg kom ind på mit værelset, var det helt underligt at være tilbage, men samtidig rigtig dejligt at være hjemme igen. På skrivebordet stod der en buket blomster, et velkommen hjem skilt og 2 gaver. Jeg pakkede med det samme gaverne op som var 4 glas fra Rosendahl og en vandkaraffel fra Rosendahl. Det var både min fødselsdagsgave og velkommen hjem gave, så det var rigtig dejligt. Havde ikke regnet med det, så blev overrasket og rigtig glad for dem.  Så fik jeg sat min buket fra Daniel og rosen fra Stinus i vand og lidt efter kom mor og far hjem. Så fik jeg båret kufferterne op på værelset, gjort mig sengeklar og så gik der ikke lang tid for vi lå i min seng og det var rigtig dejligt. Kl. var omkring 02.30 så jeg havde efterhånden været oppe i rigtig mange timer, så det var mega lækkert endelig at være hjemme igen og ligge i min seng. Endnu bedre var det at Daniel lå ved siden af og der gik ikke længe før vi begge faldt i søvn i favnen af hinanden og det var også mere end tiltrængt.