I dag vågnede jeg da mit vækkeur ringede kl. 06.30, da
Sissel skulle ud at løbe. Jeg nåede lige at slukke min alarm, sikre mig at
Sissel var vågen og så lagde jeg mig til at sove igen. Jeg sov lidt videre og
vågnede først igen, da Sissel kom hjem fra sin løbetur omkring kl. 07.20. Jeg
gad ikke st stå op med det samme, så blev liggende i sengen lidt mere og efter
noget tid besluttede jeg at komme i gang. Jeg gjorde mig klar, pakkede lidt af
min strandtaske, ordnede nogle forskellige ting på nettet og kl. 09.00 mødtes
jeg nede på 2. etage, hvor jeg skulle have brunch sammen med nogle af de andre
fra holdet. Jacob havde lovet os at lave brunch til os, da vi vandt
teambuilding konkurrence i starten, da vi var i New York. Så han havde stået
hele morgenen og lavet brunch til os, som vi mødte os spise sammen. Han havde
sørget for alt hvad der hører til en brunch, nemlig små pandekager med sirup,
røræg og bacon, frugtsalat samt ristet bagel med smøreost. Det smagte virkelig
godt og Jacob var rigtig god til at lave det. Det var rigtig lækkert at få og
vi nød det alle sammen. Vi spiste, snakkede om alt muligt og det var rigtig
hyggeligt. Da vi var færdige med at spise, var vi alle mere en mætte og kunne
slet ikke få mere ned. Vi hjalp hinanden med at bære tingene op til Jacob igen
og så fik han resten af frugtsalaten som han ønskede. Da jeg kom op på værelset
igen, havde jeg noget tid inden jeg skulle på stranden med pigerne. Den tid
brugte jeg på at gøre mig helt klar, pakke de sidste ting og besvare et evalueringsskema
på nettet, som vi skal svare på for DSC. Da det skulle ordnes over internettet
og da det igen drillede, nåede jeg ikke at blive helt færdig inden vi skulle
afsted, så måtte starte forfra senere på dagen. Det var selvfølgelig lidt
irriterede, men det er der jo ikke noget at gøre ved.
Kl. 10.30 mødtes jeg med Mille, Katrine, Mia og Lisbeth nede
i lobbyen og så gik vi ned i strandparken. Cecilie og Sissel skulle ikke med i
dag, da de hellere ville have en stille og rolig dag nede ved poolen og ikke
ligge så længe i solen, da de fik rigeligt med sol i går. Men vi andre gik
derned og mødte mange af de andre fra holdet, som også lå dernede. De lå på én
lang række og Lisbeth og Mia lagde sig hen til dem, mens vi andre lå lidt
derfra. Vi havde mest lyst til at være lidt for os selv, men samtidig lå vi
også tæt på de andre. Det var rigtig varmt vejr i dag og solen brændte mere end
den gjorde i går. Der var mange skyer på himlen, men solen viste sig fra sin
varme side, så snart den havde mulighed for at komme igennem skyerne. Det
blæste heller ikke så meget i dag, så det blev hurtigt varmt. Det var dejligt
med til sidst blev det også for varmt. Jeg havde været ude at bade i det dejlig
vand én gang, men efter 1,5 time kunne jeg ikke holde ud at ligge dernede mere.
Det kunne Lisbeth, Mille og Katrine heller ikke, så vi besluttede at hjem til
hotellet. Jeg gik i Food Pantry sammen med Mille og Katrine og fik købt lidt
frugt, en lille yoghurt og lidt koldt at drikke. Da jeg kom op på værelset,
pakkede jeg hurtig mine ting ud af tasken, smuttede i bad og tog lidt at spise
bagefter. Så satte jeg mig ned og prøvede igen at besvare det evalueringsskema
fra DSC. Jeg brugte lidt tid på det, da jeg ville gøre det grundigt og der var
mange spørgsmål. Da jeg var helt færdig og skulle til at trykke ”send
evaluering”, hoppede nettet selvfølgelig af og så kunne jeg ellers starte
forfra. Det var lidt træls, men heldigvis kunne jeg huske det meste af det jeg
skrev, så det gik hurtigt nok. Da jeg
var færdig med at skrive evalueringen og den gik i gennem, fik jeg ordnet nogle
forskellige ting på min to do liste og spiste tidligt aftensmad.
Båden vi sejlede med |
Vi var nogle stykker som skulle ud at sejle med katamadralen
som er en sejlbåd i også sejlede med for ca. 2 måneder siden. Vi skulle først
mødes i lobbyen kl. 17.00, men vi var nogle stykker som allerede mødtes kl.
16.20, da vi tog ned på stranden for at tage lidt aftenbilleder. Jeg fulgtes
med Mille, Cecilie, Julia, Stina, Julie S og Elise og følte mig lidt
malplaceret, da de havde taget lidt fint tøj på, makeup og var rigtig flotte.
Jeg havde bare taget lidt mere praktisk tøj på, da jeg vidste vi skulle ud at
sejle. Men var slet ikke lige så fine som de var, så det var lidt underligt at
følges med dem. Da vi kom ned til vandet, fik de taget nogle billeder, både af
hinanden med også af os alle. Jeg skulle ikke selv have nogle flotte billeder,
da jeg venter til i morgen og gøre det sammen med pigerne ved solnedgangen. Men
vi fik taget nogle flotte billeder alligevel og det var rigtig dejligt. Lidt
efter gik vi hen til det sted hvor vi skulle sejle fra og så kom Jacob gående
sammen med Maiken, Lisbeth og Sissel som var de sidste der skulle med ud at
sejle. Lidt efter kom båden sejlede ude fra kysten og lagde til det sted hvor
vi stod, så det kunne ikke være bedre. Det var den samme styrmand lige som
sidst, så han blev lidt overrasket over at se os, da han godt kunne kende os
lidt fra sidste gang. Denne gang havde han to unge fyre med til at hjælpe ham
og specielt en af dem faldt i øjnene hos nogle af pigerne. Jeg tror de alle
følte sig godt tilpas med, at vi var så mange piger som skulle sejle med dem.
Vi troede at der var andre mennesker som skulle med ud at sejle, men det endte
med at vi havde hele båden for os selv.
Lækre piger der er klar til em sejltur |
Solnedgang ved Waikiki Beach |
Efter mødet lånte Lisbeth og jeg Maries computer, så vi
kunne få nogle af hendes billeder over på min harddisk, så både Lisbeth og jeg
kunne få dem. Det brugte vi det meste af tiden på, men det var også rigtig
dejligt at vi fik styr på det. Hun havde bla. nogle gode billeder fra galla og
alle fællesbillederne, så det var fedt at vi fik dem. Vi fik mange af hendes
billeder, så nu er der endnu flere at sortere når vi kommer hjem, så det er
bare dejligt. Da vi havde fået styr på det og Lisbeth gik ned til sig selv
igen, fik jeg skrevet dagbog færdig og gjort mig klar til at komme i seng. Vi slappede af resten af aftenen, fik ordnet
nogle forskellige ting og omkring kl. 23.00 gik vi i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar