Afrejse fra Hawaii - Ankomst til DK

D. 07.06.12

I dag vågnede jeg med en underlig fornemmelse i kroppen. For det første kunne jeg ikke overskue at skulle op kl. 03.30 og havde allermest lyst til at sove videre. For det andet vågnede jeg op til den dag, som jeg både havde glædet mig til i flere uger, men samtidig var det også en trist dag. Det er i dag vi startede vores rejse hjem til Danmark og selvom jeg glæder mig meget til at se familien og ikke mindst Daniel igen, er det også meget mærkeligt at skulle forlade Hawaii. Det er underligt at skulle rejse fra det der har været mit hjem i 2,5 måned og ikke mindst alle de dejlige mennesker jeg har været sammen med 24/7 og som har været som en familie for mig. Vi vidste godt at denne dag skulle komme, men det var alligevel lidt surrealistisk at det hele nu var slut og vi i dag skulle rejse hjem til Danmark. Jeg kunne ikke rigtig forstå det da jeg vågnede, men samtidig havde jeg heller ikke sovet så meget, fordi jeg glædet mig til at komme hjem.

Sissel og jeg havde som sagt sat vækkeuret til kl. 03.30 og vi havde begge svært ved at komme op, men efter noget tid tog vi os sammen og stod op. Vi havde pakket det meste i går aftes, så det var kun lige nogle småting vi manglede at få med, så selvom vi blev hurtige færdig var det rart nok at have lidt tid inden vi skulle afsted. Vi fik spist lidt morgenmad og selvom jeg ikke kunne spise så meget på den tid af døgnet, så fik jeg alligevel spist lidt frugt og så kunne jeg klare mig i nogle timer. Vi tjekkede også flere gange rundt omkring, om vi nu havde fået det hele med fra værelset. Sissel havde endda tid til at skrive lidt dagbog fra i går, mens jeg lå og læste lidt i min bog. Omkring kl. 04.15 forlod vi vores værelse, det var meget underligt og lidt sorgmodigt. Især da Sissel lukkede døren for sidste gang og vi ikke skulle derind igen. Så gik vi hen til elevatoren og det var ikke helt nemt for os begge, da vi havde nogle kufferter vi skulle have styr på samtidig. Vi havde også lidt problemer med at få dem alle ind i elevatoren på én gang, men det lykkedes heldigvis for os. Vi afleverede vores værelseskort henne ved receptionen og så gik vi ud foran hotellet og mødtes med de andre. Bussen holdte der allerede og der var nogle stykker som allerede sad inde i bussen, mens andre sad uden for og ventede på resten. Jeg afleverede mine kufferter til buschaufføren også gik jeg ind og fandt en plads i bussen. Lidt efter satte Cecilie sig ved siden af og det var rigtig hyggeligt. Da alle var kommet ind i bussen og vi var klar til at kører, var der en lidt mærkelig stemning, men mest fordi vi alle var trætte og havde det underligt med at skulle forlade det hele. Vi snakkede lidt med hinanden på kryds og tværs, mens nogle sov videre eller hørte musik. Janie var også med bussen og det var meget hyggeligt, at hun skulle følges med os helt til London.

Da vi ankom til lufthavnen, fik vi alle hurtig fat i vores kufferter også stille vi os i kø, så vi kunne få tjekket vores kufferter ind. Da vi kun måtte have en kuffert med, skulle vi alle betale overpris på 60 $for at få den ekstra med. Det gik lidt hurtigere for nogle end andre, da mange havde lidt for meget overvægt i forvejen. Så de skulle pakke lidt om i deres kufferter, men da det var klaret og de havde betalt for det, så fik de lov til at komme igennem. Da vi alle 28 mennesker stort set havde en ekstra kuffert med, brugte vi meget tid ved check ind for at få styr på det hele og selvfølgelig ventede vi på hinanden. Så skulle vi igennem sikkerhedstjek, men da Jacob ikke skulle med os måtte han ikke gå med længere. Så vi nåede lige at få et fællesbillede med ham og så skulle vi sige farvel til ham. Det var meget underligt og også lidt sorgmodigt, da det for alvor var slut nu og vi ikke kommer til at se Jacob foreløbig. Gennem denne rejse har han også fået en speciel betydning for os og alle havde svært ved at sige farvel til ham. Selvfølgelig skal han med til vores reunion, men alligevel ser vi ham ikke hver dag på samme måde som vi har gjort. Vi gav ham alle et knus og så stillede vi os i kø til check – in. Det tog lidt tid at komme igennem hele sikkerhedstjekket og det var lidt stressende, fordi vi havde efterhånden lidt travlt med at nå vores fly. Men vi kom alle igennem og nåede hen til flyet i god tid inden vi skulle flyve.

Flyet var ikke så stort, da der kun var 7 sæder på én række og der var kun 2 sæder ved vinduet inden midtergangen, så det var et lidt anderledes fly end vi var vant til. Jeg kom til at sidde ved siden af Sille og vi sad ved vinduet. Selvom der ikke bar andre som skulle sidde ved siden af os inden midtergangen, var det meget hyggeligt da vi på en måde havde pladsen for os selv. Jeg havde heller ikke siddet ved siden af Sille før i nogle af flyveturene, så det var meget dejligt at jeg nu kom til det. Vi sad nogenlunde samlet alle sammen i flyet og det var rigtig dejligt. Der var ikke andre end Janie der skulle sidde alene og væk fra os andre, men hun havde også bestilt billetten alene og derfor sad hun ikke sammen med os. Men det var rigtig dejligt vi andre sad sammen, selvom vi ikke snakkede så meget sammen under flyveturen. Flyveturen fra Honolulu og til LA tog 6 timer og jeg håbede på at jeg kunne sove det meste af vejen, så tiden gik lidt hurtigere. Selvfølgelig kunne jeg ikke sove så meget alligevel, så det endte med at jeg kun fik sovet 45-60 min. Det var lidt træls at jeg ikke kunne sove mere, men lidt efter valgte jeg så at se lidt Gossip Girl på computeren og så gik tiden alligevel hurtigt. Da vi kom til LA var jeg mere end sulten, da jeg ikke havde fået noget at spise i flere timer og var nået til det punkt, hvor jeg ikke rigtig var sulten alligevel. Lidt mad skulle jeg selvfølgelig have, men inden vi kunne det, skulle vi åbenbart lige hurtigt checke ind igen også havde vi heldigvis 1,5 time inden vi skulle flyve videre. Jeg spise på McDonald’s sammen med Mille, Sissel, Cecilie og Katrine og det var meget hyggeligt. Det var dejligt at få lidt at spise og efter noget tid gik vi hen til vores gate. Vi skulle selvfølgelig gennem sikkerhedskontrol endnu en gang og det gik der lidt tid med, da der var mange andre som også skulle igennem det. Så nåede vi lige at komme på toilet, bruge de sidste af vores kontanter i dollars på proviant, inden vi flyver til London og hvor vi ikke kan betale med dollars. Så sad vi samlet ved gate og ventede på vores fly. Julia havde en masse godt musik som jeg gerne ville have, så det nåede vi lige at ordne inden vi skulle flyve. Jeg nåede også lidt at lade min computer lidt op og så var det ellers afgang igen.

Denne gang var det et stort fly vi skulle med, der var 10 sæder på én række og rigtig mange rækker hele vejen ned gennem flyet. Jeg skulle sidde inde i midten af midterrækkerne og håbede selvfølgelig på jeg skulle sidde ved siden af nogle jeg kendte, når jeg nærmest blev lukket inde. Heldigvis skulle Mia sidde på min venstre side med midtergangen ved sin anden side, på min højre side skulle Stina sidde og ved siden af hende skulle Sabine side. Så vi sad lige ved siden af hinanden inde i midten og det var rigtig hyggeligt. De andre fra holdet sad også samlet omkring os og det var rigtig dejligt. Jeg var rigtig glad for at sidde ved siden af pigerne og som vi snakkede om, så havde man det godt med at sidde ved siden af hvilken som helt person fra holdet, fordi vi har det så godt med hinanden og det var dejligt at tænke på. Vi 4 havde det rigtig hyggeligt på vores række, vi snakkede meget sammen, spillede uno ind i mellem og gav hinanden plads til at slappe af eller sove. Flyveturen fra LA til London var 10 timer lang og lige da vi havde sat os i flyet, var der ingen af os der kunne overskue den lange flyvetur. Men vi holdte alligevel modet oppe og prøvede at hygge os og føle os godt tilpas, så turen ville gå lidt nemmere. Jeg troede selvfølgelig igen at jeg kunne sove nogle timer, så turen ikke føltes så lang. Men igen havde jeg svært ved at sove og selvom jeg prøvede flere gange ind i mellem, så lykkedes det ikke rigtig. Sammenlagt fik jeg nok sove 1-2 timer, så det blev ikke til så meget ud af de 10 timer vi skulle flyve. Men samtidig havde jeg også mange andre ting jeg skulle nå at ordne, så det var rart nok at have noget at give sig til.

Jeg brugte lang tid på, at få billeder af mange af pigerne og få dem overført til min egen harddisk. Det var ikke altid lige nemt, da mange af pigerne har mac computer og min harddisk ikke kan bruge i en mac, men heldigvis kunne jeg låne Maries mac computer og så fik jeg ordnet de sidste billeder og det var rigtig dejligt. Så brugte jeg også tid på at se filmen My Week With Marylin Monroe. Jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig om den, så endte med at lave alt muligt andet ind i mellem. Men samtidig ville jeg også gerne se den færdig, nu hvor jeg var startet på den. Så efter mange timer med små pauser ind i mellem, blev jeg endelig færdig med den. Så fik vi også serveret mad ind i mellem, som ikke smagte så godt så fik ikke spist så meget, prøvede at sove nogle gange uden det lykkedes, begyndte at blive lidt rastløs og gik lidt rundt i flyet. Fik set filmen The Vow og den var rigtig god. Vi fik også snakket en masse på kryds og tværs og da vi sad samlet, gjorde det også det hele lidt nemmere. Tror næsten de andre passagerer i flyet blev lidt trætte af os til sidst, fordi vi var så mange som kendte hinanden og måske snakkede lidt højt ind i mellem. Vi havde det rigtig hyggeligt med hinanden og det var rigtig dejligt. Specielt når det var vores sidste dag sammen og selvom det hele var lidt underligt, begyndte vi alle at glæde os til at komme hjem. Efter ca. 8 timer begyndte jeg virkelig at blive rastløs og kunne næsten ikke holde ud at sidde i flyet mere. Trængte bare til at komme ud og gå lidt, så de sidste 2 timer var lidt nervepirrende. Vi havde lidt tid i lufthaven inden vi skulle videre, så vi var nogle stykker som skulle klæde om. Jeg havde valgt at tage shorts, en hvid top, min coral/røde bluse på og mine sandaler med sten på. Selvom rygtet gik at det var koldt i hjemme i Danmark, skulle jeg selvfølgelig vise min brune krop og ikke mindst mine brune ben, så derfor valgte jeg at tage short på. Der var mange af de andre som ikke skiftede tøj, men jeg gjorde det også fordi jeg gerne ville se lidt sommerlig ud, gøre lidt ekstra ud af mig selv nu hvor jeg kom hjem efter 3 måneders rejse. Mille og jeg havde snakket om, at selvom vi ikke havde så meget tid i lufthavnen, skulle vi nå at glatte vores hår, lægge makeup og så skulle jeg klæde om. Vi var begge klar på at skynde os, så vi kunne nå det hele. Da vi endelig kom til London gik der lang tid inden vi nåede ind til gaten og vi blev efterhånden lidt stresset, da der ikke var så længe til vi skulle checke ind igen. Der var også mange med flyet, så det i sig selv at komme ud af flyet, tog også lidt tid.



Sidste fællesbillede efter 3 fantastiske og
ubeskrivelige dejlige måneder

Da vi endelig kom ud af flyet og i gennem den sidste sikkerhedskontrol tjek og fandt os til rette ved at fællesområde. Mille og jeg skyndte os ud på toilettet, så vi kunne nå alt det vi skulle og derfor slappe af igen bagefter. Vi troede mit glattejern ville virke, når jeg havde en adapter til, men det gjorde det desværre ikke. Så vi skulle lige have gang i plan b, men det blev også rigtig godt. Da vi var klar gik vi hen til de andre også fandt vi ud af, at vores fly var forsinket 1 times tid. Det var selvfølgelig rigtig træls, da vi bare gerne ville hjem. Men vi kunne ikke gøre så meget ved det andet end at vente. Da jeg havde informeret familien om det hjemme i lufthavnen, var de allerede på vej ud til lufthavnen, men selvom der gik lidt længere tid, var det rart at hører de alle var derude for at hente mig. Så købte jeg lidt at spise og delte sandwich med Mia, så slappede vi lidt af og blev ved med at vente på vores fly. Da det var tid til at checke ind ved gaten, gik vi alle sammen derhen og så sad vi også et stykke tid der og ventede på vores fly. Der var lidt mere forsinkelse pga. af vejret, men lidt efter kom flyet heldigvis også kunne vi checke ind en sidste gang. Denne gang skulle Janie ikke med os mere, så det var tid til at sige farvel til hende. Det var også meget underligt at forlade hende og især når hun skulle være i lufthavnen alene, men vi andre skulle hjem. Hun skulle vente nogle timer mere, så det var ærgerligt hun ikke kunne komme med samme fly, men det kunne vi jo heller ikke gøre noget ved. Denne gang var flyet rigtig små og vi var heller ikke så mange som skulle med. Vi var næsten kun os fra holdet og så nogle flere. På det tidspunkt kunne det heller ikke gå for langsomt med at komme hjem. Det vidste sig at jeg skulle sidde alene og havde Kristian på den anden side af mig efter midtergangen, men der var en plads ledig mellem mig og ham der sad inde ved vinduet. I starten havde jeg ikke rigtig noget i mod det, da jeg nok bare ville prøve at sove. Men alligevel havde jeg heller ikke lyst til at sidde alene på den allersidste flyvetur med holdet. Så mellem Camilla Wilby og Ditte var der en ledig plads og der satte jeg mig så. Det var meget hyggeligt at sidde sammen med dem og være lidt mere social sammen med alle de andre. Flyveturen fra London til København tog kun 1,5 time og undervejs var der igen en lidt underlig stemning. Nu var vi for alvor snart ved mål og det betød vi snart skulle skilles ad. Da vi fløj over Danmark og hen mod København, kunne vi se det blev mere og mere overskuet. Det var selvfølgelig ikke et sjovt syn og især ikke når vi havde levet i paradis i flere måneder. Vi jokede også lidt med, at tage tilbage til Hawaii til sol og sommer. Men samtidig stod vores familie og ventede på os, så vi måtte nok hellere lige stige ud af flyet og sige hej til dem. Så kunne vi altid snakkes ved nogle dage efter, som vi skulle tage af sted. Det hele var selvfølgelig bare i spøg, da turen var slut og vi nu skulle hver for sig igen.

Da vi landede på dansk jord, glædet jeg mig rigtig meget til at se familien og ikke mindst Daniel. Jeg kunne næsten ikke vente mere, men samtidig skulle jeg også snart sige farvel til alle de andre. Vores bagage kom heldigvis hurtigt efter vi kom hen til bagageudleveringen og alle fik alle deres kufferter, så det var rigtig godt. Vi havde aftalt at vente på hinanden, så vi kunne få det sidste fællesbillede og sige ordentlig farvel til hinanden. Da alle havde fået deres kufferter, stod vi i en stor rundkreds og kiggede bare på hinanden. Vi havde ikke rigtig lyst til at sige farvel, men samtidig havde vores familie efterhånden stået længe og ventet på os og kunne sikkert ikke holde ventetiden ud mere. Sissel kom med et forlag til hvordan vi sige farvel til hinanden og det gik ud på, at hun gik efter uret retning, gav knus til hver enkel person også skulle vi andre følge med i en slags kæde, så alle fik sagt farvel til hinanden. Da hun startede begyndte hun at græde og så kunne jeg også godt mærke tårerne kom. Det gik lige pludselig op for mig, at det nu var virkelig slut og at jeg skulle sige farvel til dem alle sammen. Jeg begyndte allerede de at græde, bare det at se Sissel sagde farvel til de første og da hun nåede mig, græd vi begge to og det var virkelig hårdt. Da de efterfølgende kom, blev det svært og da det var min tur, kunne jeg ikke holde op med at græde. Det var virkelig svært at sige farvel til dem alle sammen og mange af de andre piger begyndte også at græde. Så det var ikke så sjovt og virkelig underligt at stå og græde og lidt efter være glad igen for at se ens familie, kæreste og hvem der ellers stod og ventede på os i ankomsthallen. Vi stod igen og ventede på hinanden indtil alle havde sagt farvel til hinanden også fulgtes vi ud i ankomsthallen.

Det var næsten et kaos derude, fordi der også var andre mennesker som skulle ud i ankomsthallen og fordi der var mange mennesker som stod og ventede på os. Lige med det samme kunne jeg ikke rigtig overskue det hele og Louise begyndte at græde lidt, fordi det hele var lidt overvældende for hende. Mest det at vi lige havde sagt farvel til hinanden, at der stod så mange mennesker i ankomsthallen og det at hun nu skulle se sin familie igen. Vi gik alle med hver vores vogn, så vi måtte gå lidt efter hinanden for at der var plads. Så gik jeg lidt med Louise og trøstede hende lidt, mens jeg ledte efter min familie. Lidt efter fik jeg øje på dem alle sammen og begyndte at smile. De stod også med et stort smil og blafrede med danske flag i hånden.  Inden jeg nåede helt hen til dem fik jeg øjenkontakt med Daniel og så kom han mig i møde og kyssede mig, gav mig et knus og en rigtig flot buket blomster. Vi var selvfølgelig begge rigtig glade for at se hinanden og havde nok svært ved at forstå det helt. Så fulgtes vi hen til resten af familien, gav hinanden knus, jeg fik en rose af Stinus og så begyndte  vi alle nærmest at grine fordi vi var så glade for at være samlet igen. Det var virkelig en underlig fornemmelse og det hele var meget overvældet. Det var super skønt at se dem igen, men samtidig også underligt at hele holdet blev spredt igen. Inden vi smuttede spurgte min mor hvor Sissel var henne og så nåede jeg lige at præsentere hende for familien, inden vi alle smuttede. Det var helt underligt at være hjemme i Danmark igen og kunne næsten ikke forstå, at det hele var virkeligt og vi nu var samlet igen. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af det og da vi gik tilbage til bilen, prøvede jeg at forstå det hele, selvom det var svært. Daniel og jeg holdte om hinanden og det var rigtig dejligt han også stod i lufthavnen og ventede på mig. Mens vi gik hen til bilen gik jeg straks i gang med at fortælle, selvom min hjerne ikke helt var i Danmark endnu.

Da det efterhånden var blevet lidt sent inden vi nåede ud af lufthaven kørte vi hjem til Stinus hvor vi så kørte hen for at spise aftensmad og slappe lidt af sammen med ham, inden vi kørte hjemad mod jylland. Da vi kom hjem til ham begyndte jeg allerede at pakke lidt ud, da jeg skulle finde alle mine gaver frem. Inden jeg nåede det helt skulle vi spise og jeg havde fået lov til at bestemme menuen. Så vi fik frikadeller med kold kartoffelsalat og alm. salat og det var rigtig dejligt. Jeg havde længtes efter dansk mad og da jeg ikke havde fået noget ordentlig at spise i næsten et døgn, var det endnu bedre at få god dansk mad. Da vi havde spist og hyggesnakket lidt, var det blevet tid til at se skulle have deres gaver. De blev alle overrasket over alle de gaver jeg havde taget med hjem, men blev selvfølgelig også rigtig glade for deres gaver. De havde slet ikke regnet med at jeg havde købt gaver til dem og slet ikke så mange. Men jeg elsker at give gaver og kunne ikke lade være med at købe tingene til dem hver især. Stinus havde også en lille gave til mig, som var en lille æske Anton Berg chokolade, noget karamel og lakrids. Det var rigtig lækkert og dejligt med noget dansk lakrids. Da jeg havde pakket alle mine ting ned i kufferterne igen, var det blevet tid til en lille kop te inden vi skulle hjemad. Det var efterhånden også ved at blive lidt sent, så da vi kørte hjemad glædet jeg mig meget til at komme hjem og sove i min egen seng. Køreturen føltes lidt lang selvom jeg var i godt selskab hele vejen. Jeg begyndte efterhånden at mærke trætheden nærme sig og da jeg følte mig mere end godt tilpas med at være sammen med familien og ikke mindst Daniel igen.  Mens han holdte om mig, faldte jeg lidt efter i søvn i hans arme. Nu var der sket så meget og langt om længe kunne jeg begyndte at slappe af igen. Jeg fik sovet lidt af turen hjem og ellers fik vi snakket en masse. Jeg nød at se det danske landskab igen og det var endnu bedre at det var længe lyst. Mørket begyndte alligevel lige så stille at sænke sig og da første stop var Horsens var det efterhånden blevet helt mørkt. Daniel havde kørt til Horsens og taget toget derfra til Kastrup Lufthavn, så bilen stod og ventede på ham i Horsens. Så kørte mor og far hjem med Anders, mens jeg kørte hjem sammen med Daniel. Inden vi kørte fra Horsens, havde han en gave til mig. Jeg var i forvejen overvældet over den flotte buket blomster han havde givet mig, så havde ikke lige forventet at få en gave.

Dejligt med nogle gaver :)

Jeg havde selvfølgelig ingen ide og hvad det var eller hvad Daniel havde fundet på, så var mere end spændt da jeg begyndte at pakke den op. Det var en blød pakke og i første omgang troede jeg det var en pude, fordi den var firkantet og der var dårlig lys på parkeringspladsen, så kunne ikke rigtig se hvad det var. Daniel blev også nødt til at hjælpe mig lidt, indtil jeg fik åbnet stofposen som jeg troede var puden. Ud af den lille stofpose kom en buksedragt frem i synet. Jeg blev lidt overrasket da jeg så hvad det var, men da jeg så nærmere på den var den rigtig flot og jeg kunne rigtig godt lide den. Jeg troede den var gul pga. lyset fra lygtepælene, men så fortalte Daniel at den var lyserød. Så begyndte jeg at smile og syntes det var sødt han havde købt en lyserød buksedragt til mig, hvor der også var hvid og rød skrift på den. Havde ikke set buksedragten før, men den er også fra Norge og en Daniel bestilte over nettet. Jeg blev selvfølgelig rigtig glad for den og kunne ikke vente med at bruge den. Da jeg havde pakket gaven ud, var det tid til at køre hjem til mig. Selvom der ikke er så langt fra Horsens til Saksild, synes jeg alligevel turen var lang og kunne ikke rigtig overskue mere. Det var også blevet over midnat og længtes endnu mere efter min seng. Da vi kom hjem var mor og far ikke kommet endnu, så vi låste os selv inde og gik med det samme op på mit værelse. Da jeg kom ind på mit værelset, var det helt underligt at være tilbage, men samtidig rigtig dejligt at være hjemme igen. På skrivebordet stod der en buket blomster, et velkommen hjem skilt og 2 gaver. Jeg pakkede med det samme gaverne op som var 4 glas fra Rosendahl og en vandkaraffel fra Rosendahl. Det var både min fødselsdagsgave og velkommen hjem gave, så det var rigtig dejligt. Havde ikke regnet med det, så blev overrasket og rigtig glad for dem.  Så fik jeg sat min buket fra Daniel og rosen fra Stinus i vand og lidt efter kom mor og far hjem. Så fik jeg båret kufferterne op på værelset, gjort mig sengeklar og så gik der ikke lang tid for vi lå i min seng og det var rigtig dejligt. Kl. var omkring 02.30 så jeg havde efterhånden været oppe i rigtig mange timer, så det var mega lækkert endelig at være hjemme igen og ligge i min seng. Endnu bedre var det at Daniel lå ved siden af og der gik ikke længe før vi begge faldt i søvn i favnen af hinanden og det var også mere end tiltrængt.

Sidste dag i Honolulu

D. 06.06.12


DSC - ferie du ikk vil hjem fra

I dag vågnede jeg tidligt til den sidste dag her på Hawaii. Sissel skulle op kl. 05.30, da hun ville prøve et nyt eksperiment med, at være oppe og i gang en times tid inden hun skulle ud at løbe. Hendes mål var at løbe omkring 10 km og jeg støttede hende i det ved, at lade hende stå op så tidligt. Jeg vågnede selvfølgelig selv da mit vækkeur ringede og havde svært ved at sove videre, da Sissel gik i gang med at pakke nogle af sine ting. Selvom jeg var træt og ikke havde sovet så godt i nat, så stod jeg op og gik i gang med min to do liste for dagen. Mens Sissel løb en tur, gik jeg i gang med at skrive dagbog fra i går og brugte hele tiden på det, indtil hun kom hjem lidt over 1 time senere. Så spiste vi begge morgenmad, som bestod af det sidste vi havde af rugflager og mælk. Jeg var ikke så sulten, selvom jeg ikke havde spist i nogle timer efter jeg stod op. Så tog vi badetøj på, fandt vores snorkeludstyr frem, håndklæde og mødtes med holdet nede ved poolen kl. 09.00. Vi skulle tage et sjovt billede, hvor vi alle skulle hoppe i poolen med vores snorkel og så skulle vi sidde nede under vandet og ”gemme” os for Jacob som stod oppe på kanten og ledte efter os. Det vi prøvede at genskabe var, de reklamer fra Spies rejser – ferier du ikke vil hjem fra. Der er en reklame, hvor en mand prøver at ”gemme” sig under vandet, ned i poolen i håb om at han ikke blev opdaget. Det samme prøvede vi, hvor vi ville ”gemme” os for Jacob, så han ikke vil finde os, så vi skal rejse hjem i morgen. Det var en meget sjov ide og selvom det ikke var alle fra holdet som var med på ideen, havde vi det andre sjovt med det og skabte stod opmærksomhed fra nogle andre gæster på hotellet. Vandet var rimelig koldt da solen ikke havde varmet poolen op endnu, men vi hoppede alle i for billedets skyld. Det tog lidt tid at få alle i og finde det rette sted på land, hvor billedet skulle tages fra, så det endte med at blive mere koldt at være i vandet, så da billeder var blevet taget skyndte vi os alle op og fik vores håndklæde omkring os.



Det var noget af en opgave, at
få alt dette plus til mere ned
i kufferterne, men det gik

Så havde Jacob lidt ændringer til aftenens program, da vi skulle have været ude at spise alle sammen, men der var mange som ikke havde lyst til det alligevel. Så han skulle lige hører hvad der var stemning for også besluttede vi at ændre lidt i programmet, så alle fik noget ud af det. Vi har besluttet at alle hver især køber noget aftensmad, så kan dem der har lyst til det spise sammen nede på 2. etage kl. 19.00. Derefter skulle vi alle mødes kl. 20.00 og spise dessert sammen, som Jacob ville stå for. Da vi alle havde fået styr på aftenens program, smuttede vi alle op på vores værelser, da vi begyndte at fryse meget efter fællesbilledet. Jeg gik i bad med de samme og så begyndte Sissel og jeg at pakke alle vores ting ned i en kuffert. Det tog lang tid at få det hele lagt frem og få det pakket ned i kufferterne. Vi fik helt varmen af det, så efter noget tid holdte vi en pause. Det var også blevet tid til frokost, så vi skulle mødes med Mille, Lisbeth og Cecilie og så skulle vi på Jamba Juice for sidste gang. Det var rigtig lækkert at få en Caribean Passion smoothie og tomato twix brød en sidste gang, men også underligt at tænke på vi ikke kommer på Jamba Juice mere. Da vi alle havde købt det vi gerne ville have, gik vi op på værelset og lidt efter sad vi inde på værelset for at bytte billeder med hinanden. Det tog også sin tid at få styr på det hele, da vi alle skulle have hinanden billeder. Men til sidst fik vi styr på det og det var rigtig dejligt. Derefter gik Sissel og jeg ned til Katrine Rørby for, at få nogle af hendes billeder og så lånte hun også min harddisk til at få nogle af mine billeder. Det tog også lidt tid, så mens hun gjorde det gik jeg op på værelset, lagde neglelak og slappede lidt af. Da hun kom op med min harddisk igen fik jeg lagt en masse nyt ind på min blog. Jeg var en hel uge bagud, så det var dejligt at få det hele opdateret og især når jeg skal hjem i morgen. Det brugte jeg nogle timer på og da jeg var færdig kom Sissel ind på værelset igen efter hun havde ligget nede ved poolen og taget lidt sol. Så skulle hun låne min harddisk til at overfører nogle af mine billeder og mens hun gjorde det, lagde jeg endnu et lag neglelak mens jeg fik set første afsnit af Gossip Girl.



Sidste fællesspisning på 2. etage

Købte sushi ved den lokale sushimand - Spiste sammen med de andre på 2. etage kl. 19.00, skrev hilsner til resten af holdet, mens vi ventede på det sidste - Fælles dessert kl. 20.00 som bestod af brownies, hyggede for sidste gang sammen og det var rigtig dejligt – Mille, Lisbeth, Cecilie gik med op på værelset og hyggede videre, mens Sissel gik i bad og jeg gjorde bagefter. Da pigerne gik igen, pakkede vi det sidste i vores kufferter og vejede dem. Begge mine vejede omkring 20 kg, så det var rigtig dejligt – gjorde os klar til at komme i seng og lagde os til at sove for sidste gang sammen omkring kl. 23.30. Så kunne vi lige nå at få 4 timers søvn, inden vi skulle op kl. 03.30

Vilde delfiner og havskildpadder :)

D. 05.06.12

I dag er det den 2. sidste dag vi har her pa Hawaii, så vi har nok at se til med, at opleve de sidste ting vi gerne vil, inden vi snart rejser hjem til Danmark. Det er også i dag jeg skal ud og svømme med vilde det delfiner og selvom stemningen var lidt anderledes i går aftes, så glæder jeg mig til at komme afsted. Jeg tror det bliver rigtig fedt og dejligt vi lige kunne nå det i dag. Sissel og jeg sov helt til kl. 07.30, så vi fik da mulighed for at sove 30 min. længere end vi har gjort de sidste par dage. Selvom vi først skulle mødes med de andre kl. 08.40, stod vi alligevel lidt tidligere op så vi havde god tid til at gøre os klar og få pakket vores ting. Vi spiste morgenmad, gjorde os klar, Lisbeth kom lige forbi og hentede sin harddisk, da jeg havde lånt den til at overfører nogle billeder med og da hun gik, mødtes vi med Sabine, Julie Amanda og Jacob nede i lobbyen til det aftalte tidspunkt. Vi var de eneste fra holdet som skulle med, så det skulle nok blive en hyggelig tur. Lidt efter blev vi hentet af en bus ude fra det selskab som havde arrangeret turen og så kørte vi hen til nogle andre hoteller i byen, for at hente de sidste der skulle med. Så kørte vi ca. 1 times tid til Kaneohe som havnen hvor vi skulle sejle fra. Førstehåndsindtrykket af byen var lidt trist i forhold til Honolulu eller nogle af de andre byer. Det hele så meget faldefærdigt ud og havnen hvor vi skulle sejle fra, var meget lille, lidt forladt og slidt, men rigtig hyggelig. Vi blev kørt en til check ind stedet, hvor vi i forvejen på vej i bussen, havde underskrevet papir hvor der stod den sædvanlige tekst med, at hvis der sker noget kan vi ikke sagsøge dem og at det er på eget ansvar hvis der sker noget. Vi skulle også bestille frokost, som vi skulle have senere på turen. Vi skulle også betale for turen inkl. frokost med det samme og det hele kostede 102 $, som svarere til ca. 600 kr.

Så vi klar til at svømme med delfiner

Derefter fik vi udleveret en redningsvest, snorkeludstyr og svømmefødder. Så fik vi lidt instruktioner omkring hele turen og hvordan vi skal gøre m.m. Derefter gik vi hen til vores speedbåd, som vi skulle være i under hele turen. Jeg blev lidt overrasket over at se det var en speedbåd, da jeg havde troet det var en lidt større og mere lukket båd. Men jeg tog det som en oplevelse og gik derned sammen med de andre. Det var kun kvinder der arbejde om bord og det var rigtig fedt at se. De havde med det samme styr på det hele og jeg følte mig rimelig hurtig godt tilpas. Så sejlede vi ca. 20 min. hen til et sted hvor der skulle være mange delfiner, så vi var rigtig spændte på om vi mødte nogle. Vi kunne med det samme se en masse delfiner og de svømmede rigtig tæt på båden, så det var rigtig fedt at opleve. Der gik heller ikke lang tid før vi alle fik vores snorkel udstyr på og hoppede i vandet. Da vi kom under vandet, mødte der os et helt fantastisk syn og en helt anden verden. Der var et flot koral rev med mange små fisk og ikke mindst en masse delfiner. Tror aldrig jeg har set så mange delfiner på én gang. Det var helt ubeskriveligt og kunne slet ikke fatte at det virkelig skete. Det mindede meget om de naturprogrammer der bliver lavet med dyr under vandet og det var helt vildt at opleve.


Nogle af de mange delfiner vi så

De svømmede rundt i nogle små grupper, så nogle gange kunne vi også komme tæt på dem, men vi måtte ikke rører dem. Så vi svømmede bare rundt i vandet og når de forsvandt fra os, ledte vi efter dem og gav hinanden tegn til, at vi havde fundet dem. Der var også nogle delfiner som var helt legesyge. De lavede en masse tricks oppe i luften og blev ved at lang stykke tid. Det var rigtig fedt at se og især når vi var så tæt på dem. Det var meget specielt at svømme så tæt på dem og endnu en drøm gik i opfyldelse for mig. Selvom jeg var meget tættere på dem i Sea Life Park kan dette slet ikke sammenlignes, da det er to forskellige oplevelser. Så begge oplevelser var helt fantastisk på hver deres måde. Da vi havde svømmet rundt u vandet i ca. 20 min. begyndte jeg at fryse, da vandet var koldt og luften også var lidt koldt. Så jeg gik op i vandet sammen med Julie og så sad vi med håndklæde omkring os og ventede sammen med Sabine og Jacob på, at resten af gruppen også kom op i båden. Vi sad og gættede på, at vi nok havde set omkring 30-50 stykker, men det viste sig at være meget mere. En af dem som arbejde på båden, fortalte vi havde set omkring 100 stykker og at vi i dag var meget heldige med at se så mange delfiner på én gang. I går var de også ude at sejle med en gruppe og der så de kun nogle få delfiner to gange på hele turen, så vi mere en heldige at vi så omkring 100 stykker i dag. Selv dem der arbejde på båden var lidt oppe at kører over at se s mange og det var fedt at opleve.



Gruppebillede fra venstre Jacob, mig,
Sabine, Julie og Sissel

Så sejlede vi et lille stykke længere hen, hvor vi lå stille med båden også kunne vi igen hoppe i vandet til delfinerne, hvis vi havde lyst til det. Der var mange som hoppede i vandet igen, men på det tidspunkt var jeg lige blevet helt tør og fået varmen. Så jeg kunne ikke overskue at hoppe i vandet igen og havde jo også lige været i vandet med de samme delfiner. Jeg blev oppe i båden sammen med pigerne, vi snakkede og hyggede os mens de andre var ude i vandet. Vi sad derude i et stykke tid og til sidst ville vi gerne videre, da det igen begyndte at blive koldt og vi nu havde været sammen med delfinerne i nogle timer. De andre i gruppen havde lidt svært ved at komme op igen, da de også var helt vilde med det, men efter ca. 30 min. sejlede vi videre. Inden vi sejlede havde vi lige snakket om, at hvis der var skildpadder det næste sted vi skulle hen, ville det være mega fedt og fuldende denne dag fuldstændig. Lidt efter sagde kaptajnen at, ved det næste sted plejer der at svømme skildpadder rundt og det blev vi jo overlykkelig for at hører. Det var slet ikke til at forstå, men nu glædet vi os endnu mere til at komme afsted. Vi sejlede med fuld fart afsted, og hoppede over bølgerne da der var lidt mere gang i bølgerne nu en tidligere på formiddagen. På et tidspunkt så vi nogle delfiner, der svømmede og hoppede over de bølger som båden laver bagved os og det var også rigtig fedt. De kunne slet ikke undvære os, så de svømmede med os et godt stykke, indtil vi satte farten af og drejede ind mod kysten. Så svømmede de væk ud over havet og det så meget fredfyldt ud.



Det var vildt fedt, at
vi fik set skildpadderne

Da vi kom til sidste stop på turen, var vi spændte på om vi fik lov til at se nogle skildpadder. Vi svømmede lidt rundt og igen kom vi ned i en anden verden, men koralrev og små fisk. Efter et stykke tid så vi en skildpadde som lå nede på bunden og spiste lidt af koral ravet. Lidt efter så vi endnu en som var rigtig stor også svømmede de begge lige så stille rundt. Det var rigtig fedt at se og igen en lidt ubeskrivelig oplevelse. Jeg følte virkelig jeg var med i et naturprogram om skildpadder og vildt at de var så tæt på én. På et tidspunkt svømmede den lige under mig, selvfølgelig med nogle meters afstand, men det var stadig vildt at opleve. Har aldrig svømmet rundt med skildpadder og nu var der gået endnu en af mine drømme i opfyldelse. Havde slet ikke regnet med jeg skulle opleve dette på denne tur, så var rigtig glad for jeg kom med alligevel og ville nok fortryde det lidt hvis jeg ikke gjorde. Jeg var ude i vandet i et stykke tid og så gik jeg op i båden igen. Jeg frøs og var sulten så ville gerne videre, men vidste selvfølgelig godt at der ville gå et stykke tid, da vi skulle have resten af gruppen med. Da alle var oppe i båden igen og klar til at komme hjem, satte kaptajnen igen farten op også var det ellers bare afsted. Det var rigtig fedt at sejle så hurtigt og sejlturen i sig selv var en rigtig sjov oplevelse. Da vi kom ind til havene igen, fik vi pakket alle vores ting sammen, givet vores snorkeludstyr og de andre ting vi havde lånt, til en af dem som arbejder i firmaet, fik taget et fællesbillede af hele båden også var det ellers bare at komme op på land igen. Vi nåede lige at klæde om og få tørt tøj på, inden vi skulle have frokost. Jeg havde bestilt en tun sandwich og den smagte fint. De er jo helt vilde med hvidt brød herover, så selvfølgelig var det er kun hvidt brød til sandwichen. Der var også en sodavand til og en pose chips. Så det var en rigtig sund frokost, men lige hvad jeg trængte til efter så mange timer ude på båden. Efter frokosten købte vi billeder af en fotograf, som havde været med os på hele turen og både taget billeder over og under vandet. Vi får tilsendt et link, så vi kan se dem på nettet og dem glæder jeg mig til at se.

Efter 1,5 times frokostpause, var det blevet tid til at komme hjem. Vi blev kørt hjem til vores hotel igen og under hele køreturen hjem sov vi stort set alle sammen. Da vi kom hjem og op på værelset igen, gik jeg i bad med det samme og begyndte at gøre mig lidt fin. Kl. 18.15 skulle jeg mødes med de fleste fra holdet også skulle vi ned til stranden for, at tage nogle billeder sammen af solnedgangen. Så i mellemtiden fik jeg gjort mig klar, skrevet lidt dagbog også kom Cecilie ind til os og snakkede lidt med os. Jeg begyndte at pakke nogle af mine ting ned i mine kufferter og det var en lidt underlig følelse. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme hjem og specielt nu, hvor det hele er så tæt på. Men samtidig er det en meget underlig følelse, at det hele snart er slut og at denne eventyrlige rejse snart får en ende. Det er med lidt blandet følelser at jeg tager hjem, men det er jo meget naturligt at have det sådan, når jeg har været væk hjemmefra så længe, haft mange dejlige mennesker omkring mig hele tiden og oplevet så mange fede ting. Men jeg fik pakket mange af tingene sammen og selvom det er lidt svært, er det dejligt at komme i gang med det. Kl. 18.15 mødtes vi som sagt nede i lobbyen og så gik vi alle ned i strandparken. Vi fik taget en masse flotte billeder, både fælles men også enkelt billeder og nåede det hele inden solen gik ned. Det var rigtig dejligt og fedt vi nåede det hele en sidste gang inden vi tager hjem. Vi skal have fællesspisning i morgen aften, så der kan vi ikke se solnedgangen, så det var dejligt jeg nåede det i aften. Da vi havde været der nede et stykke tid og solen var gået ned, gik vi tilbage mod hotellet. 

Mille, Lisbeth, Cecilie, Sissel og jeg gik forbi en forretning, hvor vi kunne få manicure, pedicure og vokset os på kroppen. Vi havde bestilt tid til kl. 19.30, så vi gik derhen med det samme. Mille skulle både have manicure og pedicure, mens vi andre skulle prøve at vokses. Vi skulle have vokset bikinilinjen og det var bestemt ikke smertefrit. Jeg har aldrig prøvet det før, men vidste selvfølgelig at det gjorde ondt. Men havde frygtet det værre end det egentlig var, så det var fint at prøve. Vi kom alle igennem det og selvom det gjorde ondt, synes vi det var dejligt at vi nu havde prøvet det. Vi betalte 84 $ for det, hvilket svarer til ca. 500 kr. Så det var lidt dyrt, men tror det koster mere i Danmark. Da vi kom op på værelset, var vi ikke helt tilfredse med det hele, så vi besluttede at gå forbi forretningen igen i morgen. Det rådet de os også til at gøre, så det gør vi i løbet af i morgen. Det var efterhånden blevet sent og vi havde ikke fået aftensmad som var rester fra i går og hvad vi ellers havde i køleskabet som skulle spises. Det endte med at vi fik ris med soja, kylling i tomatsauce og hvidløgsbønner. Det er det sidste måltid på dette tur vi lavede og selvom det var lidt underligt, bliver det også dejligt at komme hjem til dansk mad igen. Så spiste vi sammen med Mille, Lisbeth og Cecilie inde på vores værelse. Så sad vi og snakkede og havde det rigtig hyggeligt sammen. Efter noget tid smuttede pigerne ind til sig selv igen også gjorde Sissel og jeg os klar til at komme i seng. Da jeg lige havde lagt mig, kom Ditte forbi og ville have nogle billeder af mig. Selvom jeg var gået i seng, valgte jeg at give dem til hende så jeg havde den ting mindre at tænke på i morgen. Da hun var gået igen, var Sissel allerede faldet i søvn og lidt efter gjorde jeg det samme.

Sejltur ved solnedgang og sidste fælles mandags møde

D. 04.06.12


I dag vågnede jeg da mit vækkeur ringede kl. 06.30, da Sissel skulle ud at løbe. Jeg nåede lige at slukke min alarm, sikre mig at Sissel var vågen og så lagde jeg mig til at sove igen. Jeg sov lidt videre og vågnede først igen, da Sissel kom hjem fra sin løbetur omkring kl. 07.20. Jeg gad ikke st stå op med det samme, så blev liggende i sengen lidt mere og efter noget tid besluttede jeg at komme i gang. Jeg gjorde mig klar, pakkede lidt af min strandtaske, ordnede nogle forskellige ting på nettet og kl. 09.00 mødtes jeg nede på 2. etage, hvor jeg skulle have brunch sammen med nogle af de andre fra holdet. Jacob havde lovet os at lave brunch til os, da vi vandt teambuilding konkurrence i starten, da vi var i New York. Så han havde stået hele morgenen og lavet brunch til os, som vi mødte os spise sammen. Han havde sørget for alt hvad der hører til en brunch, nemlig små pandekager med sirup, røræg og bacon, frugtsalat samt ristet bagel med smøreost. Det smagte virkelig godt og Jacob var rigtig god til at lave det. Det var rigtig lækkert at få og vi nød det alle sammen. Vi spiste, snakkede om alt muligt og det var rigtig hyggeligt. Da vi var færdige med at spise, var vi alle mere en mætte og kunne slet ikke få mere ned. Vi hjalp hinanden med at bære tingene op til Jacob igen og så fik han resten af frugtsalaten som han ønskede. Da jeg kom op på værelset igen, havde jeg noget tid inden jeg skulle på stranden med pigerne. Den tid brugte jeg på at gøre mig helt klar, pakke de sidste ting og besvare et evalueringsskema på nettet, som vi skal svare på for DSC. Da det skulle ordnes over internettet og da det igen drillede, nåede jeg ikke at blive helt færdig inden vi skulle afsted, så måtte starte forfra senere på dagen. Det var selvfølgelig lidt irriterede, men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Kl. 10.30 mødtes jeg med Mille, Katrine, Mia og Lisbeth nede i lobbyen og så gik vi ned i strandparken. Cecilie og Sissel skulle ikke med i dag, da de hellere ville have en stille og rolig dag nede ved poolen og ikke ligge så længe i solen, da de fik rigeligt med sol i går. Men vi andre gik derned og mødte mange af de andre fra holdet, som også lå dernede. De lå på én lang række og Lisbeth og Mia lagde sig hen til dem, mens vi andre lå lidt derfra. Vi havde mest lyst til at være lidt for os selv, men samtidig lå vi også tæt på de andre. Det var rigtig varmt vejr i dag og solen brændte mere end den gjorde i går. Der var mange skyer på himlen, men solen viste sig fra sin varme side, så snart den havde mulighed for at komme igennem skyerne. Det blæste heller ikke så meget i dag, så det blev hurtigt varmt. Det var dejligt med til sidst blev det også for varmt. Jeg havde været ude at bade i det dejlig vand én gang, men efter 1,5 time kunne jeg ikke holde ud at ligge dernede mere. Det kunne Lisbeth, Mille og Katrine heller ikke, så vi besluttede at hjem til hotellet. Jeg gik i Food Pantry sammen med Mille og Katrine og fik købt lidt frugt, en lille yoghurt og lidt koldt at drikke. Da jeg kom op på værelset, pakkede jeg hurtig mine ting ud af tasken, smuttede i bad og tog lidt at spise bagefter. Så satte jeg mig ned og prøvede igen at besvare det evalueringsskema fra DSC. Jeg brugte lidt tid på det, da jeg ville gøre det grundigt og der var mange spørgsmål. Da jeg var helt færdig og skulle til at trykke ”send evaluering”, hoppede nettet selvfølgelig af og så kunne jeg ellers starte forfra. Det var lidt træls, men heldigvis kunne jeg huske det meste af det jeg skrev, så  det gik hurtigt nok. Da jeg var færdig med at skrive evalueringen og den gik i gennem, fik jeg ordnet nogle forskellige ting på min to do liste og spiste tidligt aftensmad.

Båden vi sejlede med

Vi var nogle stykker som skulle ud at sejle med katamadralen som er en sejlbåd i også sejlede med for ca. 2 måneder siden. Vi skulle først mødes i lobbyen kl. 17.00, men vi var nogle stykker som allerede mødtes kl. 16.20, da vi tog ned på stranden for at tage lidt aftenbilleder. Jeg fulgtes med Mille, Cecilie, Julia, Stina, Julie S og Elise og følte mig lidt malplaceret, da de havde taget lidt fint tøj på, makeup og var rigtig flotte. Jeg havde bare taget lidt mere praktisk tøj på, da jeg vidste vi skulle ud at sejle. Men var slet ikke lige så fine som de var, så det var lidt underligt at følges med dem. Da vi kom ned til vandet, fik de taget nogle billeder, både af hinanden med også af os alle. Jeg skulle ikke selv have nogle flotte billeder, da jeg venter til i morgen og gøre det sammen med pigerne ved solnedgangen. Men vi fik taget nogle flotte billeder alligevel og det var rigtig dejligt. Lidt efter gik vi hen til det sted hvor vi skulle sejle fra og så kom Jacob gående sammen med Maiken, Lisbeth og Sissel som var de sidste der skulle med ud at sejle. Lidt efter kom båden sejlede ude fra kysten og lagde til det sted hvor vi stod, så det kunne ikke være bedre. Det var den samme styrmand lige som sidst, så han blev lidt overrasket over at se os, da han godt kunne kende os lidt fra sidste gang. Denne gang havde han to unge fyre med til at hjælpe ham og specielt en af dem faldt i øjnene hos nogle af pigerne. Jeg tror de alle følte sig godt tilpas med, at vi var så mange piger som skulle sejle med dem. Vi troede at der var andre mennesker som skulle med ud at sejle, men det endte med at vi havde hele båden for os selv.

Lækre piger der er klar
til em sejltur

Vi sejlede et godt stykke ud fra kysten og på et tidspunkt gyngede det rigtig meget. Selvfølgelig skulle mig og Mille stå ude på spidsen af båden og tage nogle billeder, så det endte med at jeg blev lidt dårlig. Jeg satte mig ned og slappede lidt af og heldigvis hjalp det. Vi hørte højt musik, fik lidt koldt at drikke og havde det rigtig hyggeligt ombord mens vi sejlede afsted. På et tidspunkt stod jeg lidt for mig selv og kiggede ud over vandet. Jeg så en lille skikkelse i vandet og selvom det gik hurtigt, kunne jeg lige fornemme at det var en delfin. Men det samme sagde jeg det til Julie S, som stod lige ved siden af mig og så så hun også delfinerne. Vi råbte det til andre som stod over på den anden side af båden og delfinerne svømmede lige ved siden af båden. Jeg nåede at se 3-4 delfiner, inden de hurtig svømmede videre. De andre nåede kun lige at skimme dem lidt, så det var kun Julie og mig der fik set dem på tæt hånd. Blev overrasket over at se dem derude, men det var en rigtig fed oplevelse og gjorde lige hele turen meget bedre. Efter et stykke tid begyndte solen at gå ned, så vi sejlede lige så stille rundt og det var en rigtig flot solnedgang. Det var flot at se den ud over vandet og med både og bjerge i forgrunden. Det var en lidt speciel oplevelse at se, men også rigtig flot. Det var lidt underligt at tænke på, om 3 dage forlader vi Honolulu og Hawaii, så lige i det øjeblik prøvede jeg at nyde det hele en sidste gang. Efter 1,5 times sejltur sejlede vi ind på land igen også var turen slut. Det var en rigtig fed oplevelse og en god tur. Vi hyggede os hele vejen igennem og fik set en smuk solnedgang, så det kunne ikke være bedre.


Solnedgang ved Waikiki Beach

Vi fulgtes alle tilbage til hotellet og da vi kom op på værelset, begyndte jeg at skrive lidt af dagens dagbog. Jeg var mere end mæt efter alt det jeg spiste inden vi skulle sejle og fik bestemt ikke mere appetit efter sejlturen, så jeg skulle ikke have noget aftensmad. Jeg hjalp alligevel Sissel med at lave en stor portion ris med kylling i tomatsauce og hvidløgsbønner, så vi bare skal varme det til frokost el. aftensmad i morgen. Så mens Sissel spiste skrev jeg lidt videre og kl. 20.30 skulle vi mødes med de andre på 2. etage til vores sidste fælles mandagsmøde. Under mødet fortalt Jacob en masse praktiske informationer til på torsdag når vi skal afsted og hvad vi skal have gjort inden m.m. Der er også nogle få stykker som skal ud at svømme med vilde delfiner i morgen og han havde lidt problemer med at få det antal tilmeldte til at passe med hvor mange der skal med. Jeg skulle i første omgang have været med, med valgte at tage i Sea Life Park i stedet for. Mia skulle også have været med ude at svømme med vilde delfiner og havde meldt fra til Jacob i tide. Af en eller anden grund gik jeg ud fra hun også havde meldt mig fra, da vi begge skulle have været afsted, men tog så i Sea Life Park alligevel. Så under mødet tænkte jeg ikke mere over det, men blev alligevel lidt nervøs og især da Jacob fortalte at nu var det bindende. Efter mødet spurgte jeg Mia ad om det, men hun havde ikke meldt mig fra. Så snakkede jeg lidt med hende om det og fortalte jeg havde gået ud fra det, så jeg havde ikke meldt fra til Jacob. Det fik hun lidt dårlig samvittigheder over, da hun slet ikke havde tænkt på det. Men jeg sagde til hende at det var lige så meget min fejl og så gik jeg hen og snakkede med Jacob om det. Han sagde også han ikke havde fået en afmelding af mig, så det var desværre bindende. Hvis jeg ikke ville med alligevel kunne jeg betale for det og lade være med at møde op, men så besluttede jeg bare at tage med. Jeg elsker delfiner og kan ikke få nok af at se dem, så selvom hele situationen var lidt træls så valgte jeg at tage med. Det var selvfølgelig lidt irriterende, når jeg ikke lige havde regnet med det, men på den anden side har jeg ikke noget i mod at skulle se dem igen og tror det bliver en rigtig fed oplevelse. Jeg snakkede med Mia bagefter og hun fik endnu mere dårlig samvittighed og nærmest ked af det. Men jeg fortalte hende at det skulle hun ikke have, da det lige så meget var min skyld. Sket er sket og det kan der ikke ændres på. Tror heller ikke jeg fortryder det, når jeg først er i vandet sammen med dem.

Efter mødet lånte Lisbeth og jeg Maries computer, så vi kunne få nogle af hendes billeder over på min harddisk, så både Lisbeth og jeg kunne få dem. Det brugte vi det meste af tiden på, men det var også rigtig dejligt at vi fik styr på det. Hun havde bla. nogle gode billeder fra galla og alle fællesbillederne, så det var fedt at vi fik dem. Vi fik mange af hendes billeder, så nu er der endnu flere at sortere når vi kommer hjem, så det er bare dejligt. Da vi havde fået styr på det og Lisbeth gik ned til sig selv igen, fik jeg skrevet dagbog færdig og gjort mig klar til at komme i seng.  Vi slappede af resten af aftenen, fik ordnet nogle forskellige ting og omkring kl. 23.00 gik vi i seng.

Strandtur og middag på Top of Waikiki

D. 03.06.12

I dag kunne vi heldigvis sove lidt længe, da Sissel ikke skulle ud at løbe eller at vi i det hele taget skulle tidligt i gang. Så jeg vågnede først da mit vækkeur ringede kl. 07.30. Jeg skulle skype med mine forældre kl. 08.00, så nåede lige at komme i tøjet, få lidt at spise også loggede jeg på skype. Det var rigtig dejligt at snakke med dem endnu en gang over skype, men også dejligt at tænke på at det var sidste gang vi skulle gøre det inden jeg kommer hjem. De havde meget at fortælle hjemmefra og Anders var der også, så det var rigtig dejligt og hyggeligt at snakke med dem alle 3 igen. Jeg havde selvfølgelig også meget at fortælle dem, selvom det også var lidt svært at holde styr på, hvad jeg egentlig har oplevet de sidste dage. Men det gik fint og fik bla. fortalt dem om i fredags hvor jeg svømmede med delfiner og i går, hvor jeg næsten mistede mit kamera. Vi blev desværre også afbrudt én gang, da internettet på værelset drillede og det virkede heller ikke ordentligt nede i lobbyen, så det endte med at jeg løb på Starbucks. Desværre fungerede det heller ikke helt optimalt på Starbucks, da forbindelsen var dårlig og derfor hakkede lyden også en del. Så vi havde lidt problemer med at hører hinanden og besluttede at snakkes ved på fredag, når jeg kommer hjem og så loggede vi af skype. Jeg havde aftalt at skype med Daniel kl. 09.00 og da jeg ikke havde så meget strøm på computeren, løb jeg op på værelset igen og håbede på at internettet virkede. Heldigvis virkede det til at starte med og det var rigtig dejligt. Vi havde begge en masse at fortælle hinanden, men jeg havde lidt svært ved at hører Daniel, da lydkvaliteten ikke var så god. Ikke nok med det, så hoppede nettet også af 2 gange, så det endte med vi stoppede med at prøve, da det efterhånden var blevet sent og vi begge to havde andre planer vi skulle i gang med. Men bortset fra alt det kaos vi havde omkring det, så var det rigtig dejligt at skype med ham igen. Endnu bedre var det, at det var sidste gang vi skulle skype sammen og næste gang vi ses, er det når jeg lander i Kastrup Lufthavn. Det bliver rigtig dejligt og kan snart ikke vente mere.

Da vi var færdige med at skype, var der ikke lang tid til jeg egentlig skulle på stranden med pigerne. Men da det var lidt overskyet til at starte med, besluttede vi at mødes på det aftalte tidspunkt kl. 10.30 og derefter tage stilling til om vi skulle tage ned i strandparken, eller vente lidt og håbe på lidt bedre vejr. I mellemtiden fik jeg skrevet lidt dagbog færdig fra i går og ellers begyndte jeg bare at gøre mig klar til at komme på stranden. Det endte med at Mille, Cecilie og Katrine tog ned i strandparken kl. 10.30, mens vi andre ventede 1,5 time på lidt bedre vejr. Så jeg begyndte at skrive dagbog fra i dag, vi lavede varm mad til frokost, pakkede de sidste ting og så mødtes vi med Lisbeth nede i lobbyen kl. 12.00. Solen var heldigvis kommet lidt mere frem end tidligere på formiddagen, men selvom det stadig var lidt overskyet valgte vi at tage derned. Vi har kun 4 hele dage med i dag til at få lidt sol, så vi prøver at udnytte tiden så meget muligt til det. Og selvom det er lidt overskyet, får vi jo stadigvæk lidt sol af det. Da vi kom derned og mødtes med pigerne klarede det heldigvis lidt op og endte med at blive varmt. Så snart solen gemte sig bag en sky, blev det lidt køligere og så snart den kom frem, brændte den nærmest på os. Det var rigtig varmt, men samtidig dejligt da der ind i mellem kom en kølig brise. Vi lå dernede i 3 timer og i mellemtiden fik vi også badet lidt, selvom vandet var lidt koldt i starten. Efter 3 timer, begyndte det at småregne lidt og vi kunne heller ikke holde ud at ligge dernede mere. Så vi gik alle hjem og på hjemvejen købte vi en twix-is. Det er også en is jeg kommer til at savne, så det var dejligt lige at få den en sidste gang.

Restauranten Top of Waikiki

Da jeg kom op på værelset, gik jeg i bad med det samme og lavede krøller i mit hår. Troede ikke det kunne lade sig gøre med en alm. hårtørrer, men det fungerede heldigvis meget godt. Jeg havde aftalt med pigerne, at vi skulle ud at spise i aften, da det er en af de sidste aftener vi kan gøre det alene. Vi havde besluttet at spise på Top of Waikiki, som er en restaurant som ligger på toppen af en høj bygning og så drejer selve restauranten lidt rundt, så man kan se udsigten over hele byen. Lige siden vi kom til Honolulu snakkede vi om, at vi en dag gerne vil prøve at spise deroppe så vi bla. kunne se den flotte udsigt. Vi havde endnu ikke fået det gjort, men besluttede os for at gøre det i aften. Vi skulle også være lidt fine i tøjet, da vi lavede det som en slags afsluttende middag for os 6. Så jeg gik i bad med det samme, så det var overstået også begyndte jeg at skrive lidt af dagen dagbog. Jeg fik også ordnet nogle ting på nettet og fik overført pengene til Cecilie. Vi havde hørt, at vi ikke kunne bestille bord i Top of Waikiki, så vi aftalte at mødes kl. 18.00 nede i lobbyen og så gå derhen. Men mens Sissel og jeg gjorde os klar, ringede Katrine på hotelværelses telefonen og sagde vi godt kunne alligevel. Så hun bestilte bord til os 6 kl. 18.30 og det var helt perfekt. Vi mødtes alligevel nede i lobbyen kl. 18.10 og så fulgtes vi alle derhen.


Hyggeligt selskab med 5 dejlige piger,
i Top of Waikiki

Restauranten ligger på shopping gaden, så det tog heldigvis ikke så lang tid at gå derhen. Vi startede med at tage elevatoren 16 etager op og derefter skulle vi tage 2 rulletrapper for at komme op i toppen og op til selve restauranten. Med det samme mødte der os en rigtig flot udsigt ud over hele byen og ikke mindst ud over havet. Det var rigtig flot og dejligt at se hele byen og området på den måde. Restauranten var kendt for at dreje lidt rundt, så man kunne se hele byen og det gjorde den skam også. Den drejede bare så langsomt, at vi havde lidt svært ved at se den i starten, men da vi kom hen til vores bord kunne vi godt se det, da vi kunne ud på udsigten. Den drejede stille og roligt og det var lige tilpas. Med det samme vi kom hen til vores bord, fik vi en god betjening. Vi fik iskoldt vand og noget specielt brød som vi kunne spise i mens vi besluttede hvad vi skulle have at spise. Vi bestilte 2 portioner nachos som vi delte mellem os alle, vi fik alle sodavand og bestilte den samme hovedret som bestod af indbagt kartoffel med baconstykker, en spinatsalat med hvidløg og vindruer, samt en steak med champignon. Det hele smagte rigtig godt og mættede rigtig meget. Vi sad der en times tid og havde det super hyggeligt. Vi havde en masse at snakke om, nød maden og ikke mindst udsigten. Det var første og sidst gang jeg var deroppe, så prøvede at nyde det rigtig meget. Udsigten blev selvfølgelig endnu flottere, da solen gik ned og byen blev oplyst af en masse lys fra alle bygningerne. Det var rigtig flot at se. Efter en times tid begyndte vi alle at småfryse lidt, da vi kun sad i vores korte kjoler og med et trøje over os og da der var godt gang i aircondition hele tiden. Så da vi var færdige med at spise, fik vi regningen, betalte og så gik vi ned i shopping gaden igen. 

Da vi kom udenfor, var det lunt i luften så vi tog med det samme vores bluser af igen. Vi valgte at gå ned i Yogurtland og købe vores dessert, da vi også skal nå at havde det is nogle gange, inden vi smutter hjem. Vi mødtes med Mia på vej derned også gik vi alle sammen i Yogurtland. Personlig var jeg så mættet af det gode mad vi fik i Top of Waikiki, så jeg kunne næsten ikke spise mere. Men samtidig var vi gået så langt og havde også lyst til at spise det, så besluttede bare at købe lidt og spise det samme med pigerne. Så sætte vi os på en bænk tæt ved vandet og sad og nød hver vores is sammen. Da vi havde siddet og spist vores is i noget tid, var det blevet tid til at tage hjem. Mille og Mia gik langs vandet, mens vi andre tog den lidt hurtigere vej hjem. Da Sissel og jeg kom op på værelset, kunne jeg ikke rigtig overskue at skrive dagbog, så mens Sissel fik skrevet sin og ordnet nogle ting på facebook, begyndte jeg at sy lidt af Camilla Wilbys tøj, som hun havde spurgte om jeg ikke kunne sy for hende. Det var kun en top og et par shorts som var gået i stykker i syningen, så det kunne jeg da snildt klare. Jeg nåede ikke at blive helt færdig med det, da jeg til sidst blev for træt. Så besluttede at gøre det færdigt i morgen og så gik jeg tidligt i seng.

Polynesien Culture Center

D. 02.05.12


I dag vågnede jeg kl. 06.30, da Sissel skulle ud at løbe en tur. Jeg skulle ikke med, så jeg kunne heldigvis sove en time længere. Vi spiste morgenmad, gjorde os klar og mødtes med resten af holdet nede i lobbyen, da vi skulle på en fælles heldagstur til Polynesien Culture Center i dag. Vi mødtes kl. 09.50 og stod og ventede på bussen, som skulle komme og hente os. Vi stod og ventede rigtig længe på bussen og i mellemtiden stod vi alle og snakkede sammen. Sissel var så uheldig at få en fugleklat på hendes bluse, så jeg løb med op på værelset og hjalp med at fjerne den, mens hun skiftede bluse. Så nåede jeg også lige at få mit headset med, at jeg kunne hører lidt musik i bussen. Vi vidste ikke hvornår bussen kom, så vi skyndte os afsted. Men da vi kom derned, skulle vi alligevel vente et stykke tid da bussen var forsinket. Der var en Pride Parade i byen i dag, og det var derfor bussen var lidt forsinket, da nogle af vejene var spærret af. Men langt om længe kom den heldigvis og så kunne vi bare sidde i bussen og slappe af. Jeg var træt og ikke rigtig gearet til at skulle være afsted hele dagen, men jeg ville også rigtig gerne afsted. Så jeg tog med og håbede det blev lidt bedre op af dagen. Vi skulle kører ca. 1,5 time i bus og det meste af vejen kunne vi få lov til at sove og slappe af, men det sidste stykke tid snakkede vores guide hele tiden. I starten var det okay, men jeg kunne ikke overskue at hører efter og havde egentlig bare mest lyst til at sove. Men han blev ved med at snakke indtil vi var der og når han sagde nogle informationer eller tidspunkter, skulle vi hele tiden gentage det for at gøre ham opmærksomme på at vi forstod det. Det blev han ved med og det var lidt irriterende fordi vi følte os som nogle små børn der ikke forstod det, da han hele tiden gjorde det. Så til sidst blev jeg rigtig træt af det og var næsten ved at gå ud af mit gode skind over det. Det blev belastende, men han og mange af de andre i bussen synes det var sjovt, så han fortsatte bare med at gøre det. Da vi til sidst nåede frem blev jeg lettet over at vi ikke skulle hører på ham mere, men samtidig var jeg stadig ikke helt gearet til at skulle være der. Men på den anden side glædet jeg mig også til det og vidste ikke rigtig hvilke forventninger jeg havde til det, men håbede det blev en sjov og spændende dag.

Indgangen til parken

Polynesien Culture Center er et center, hvor man kan få indblik i 5 forskellige øer, øernes historie og kultur. Der er 5 øer med i Polyniens Culture Center og det er; Samoa, Hawaii, Tahiti, Aotearoa, Fiji og Tonga. Der forskellige lande/øer har hvert sit område i parken, hvor de alle laver nogle forskellige shows i løbet af dagen, underviser lidt i at lave nogle af deres traditionelle ting el. retter og i det hele taget giver et godt indblik i hvordan de lever. Der blev hele tiden lavet nogle shows undervejs, så vi selv kunne tage hen og se og der var mange ting vi ellers kunne se. Så selvom vi skulle være afsted hele dagen, var der masser at give sig til. Da vi kom ind i parken, stod vi lidt og ventede på vores billetter og derefter spredtes vi ud i nogle grupper og så var det op til os selv, var vi gerne ville se. Sissel og jeg spurgte en dame fra informationen, hvilke shows hun synes vi skulle se og valgte alle dem ud, som stod i brochuren/kortet over parken i forvejen. Alle showene var på forskellige tidspunkter og spillede næsten lige efter hinanden. Jeg gik sammen med Milile, Lisbeth, Cecilie, Katrine og Sissel og vi blev hurtige enige om, at vi skulle nå at se så meget vi kunne. Så vi tog det lange ben foran os og skyndtes os fra det ene show til det andet. Det var lidt hårdt, at vi hele tiden skulle skynde os, men samtidig var det også meget sjovt at få det hele med. På et tidspunkt alle øerne repræsenterer sig selv på en båd, lidt a la en tømmerflåde, hvor de lavet en lille opvisning af deres traditionelle danse. Det var meget sjovt og spændende at og det var dejligt vi havde tid til at slappe lidt af, mens vi sad og så det. Det var godt nok også lidt varmt, da solen skinnede fra en skyfri himmel. Men det var rigtig godt og heldigt at det var så godt vejr, ellers havde der været en anden stemning blandt os hvis det havde regnet. Så det var med til at gøre dagen lidt sjovere og det var rigtig dejligt. Da vi havde besøgt alle øerne, var det tid til en lille pause da Mille og jeg ville have en lille sejltur i en båd. Inden dag skulle vi lige på toilet og jeg havde ikke rigtig tænkt over, om jeg havde alle mine ting med mig ud af toilettet igen, så Mille og jeg sætte os ned i båden, mens de andre piger ventede på os på land. Da jeg skulle til at tage nogle billeder, kunne jeg ikke finde mit kamera og kom i tanke om, at jeg havde glemt det på toilettet. Da jeg ikke selv havde mulighed for at gå tilbage og kigge efter det, fik jeg pigerne til at gøre det, men det var desværre væk. Det var selvfølgelig rigtig irriterende at jeg glemte det, men kunne heller ikke gøre så meget ved det, så længe jeg var på den lille sejltur. 


Så er vi klar til at spise

Da vi kom tilbage gik jeg hen til en lille kiosk som lå ved siden af toiletterne og spurgte om hun havde mit kamera. Det havde hun desværre ikke, men jeg skulle prøve henne ved informationen ved indgangen, da de måske havde fået det. På det tidspunkt havde jeg ikke tid til at gå tilbage, da vi skulle i gang med dagen næste program. Vi havde bestilt middag med i vores billet og skulle mødes derhenne, så jeg måtte vente lidt med at finde mit kamera. Det var lidt underligt, men samtidig var det også bedre at vente lidt, så der måske var en større chance for, at mit kamera var blevet indleveret. I mellemtiden skulle vi have noget traditionelt hawaiiansk mad, sammen med en masse andre mennesker. Det var en stod buffet, men heldigvis var det godt arrangeret så det gik hurtig med at få mad. Vi var alle rigtig sultne på det tidspunkt og var spændt på, hvad vi skulle have at spise. Der var en masse mad vi ikke kendte til eller havde smagt før, så vi tog selvfølgelig lidt af det hele, så vi kunne smage det. Der var alt muligt blandet til hovedretten buffeten og personligt brød jeg mig ikke om ret meget af det. Fik smagte det hele, men meget af det var for sødt til at jeg kunne spise det. Så det endte med at jeg spiste mest cesar salad og frugt, men det var til gengæld også rigtig godt. Så var det blevet tid til desserten og håbede på at der var lidt mere lækkert at spise. Da jeg heller ikke havde set eller smagt ret meget af det før, så tog jeg igen lidt af hvert. Men ligesom før var der ikke så meget af det, jeg brød mig om. Jeg plejer ellers ikke at være så kræsen, men selve desserten var også alt for sødt til mig eller også var det konsistensen jeg ikke brød mig om. Så jeg prøvede at smage det hele, men kunne bedst lide chokoladekagen. Jeg sad ved bord med Mille, Lisbeth, Cecilie, Katrine og Sissel, vi sad et stykke fra de andre på holdet, da de sad mere samlet. Men selvom vi ikke sad i nærheden af dem, havde vi det meget hyggeligt alligevel.


 Da vi var færdige med at spise, gik jeg hen til Jacob og fortalte at jeg havde mistet mit kamera og spurgte om han vidste hvornår informationscenteret lukkede. Det gjorde han ikke, så han valgte i stedet at gå med mig derhen med det samme, så vi kunne få styr på det og se om det var blevet indleveret til dem. Så jeg hentede mine ting henne ved bordet og så gik vi derhen med det samme. Jeg var lidt spændt på om kameraet var der, men havde på fornemmelse at det nok var væk for altid. Jacob fortalte heldigvis, at i USA er de meget venlige til at indlevere glemte sager, s å han håbede selvfølgelig også at det var der. Da vi kom hen til informationscenteret nåede Jacob kun lige at fortælle damen at jeg havde mistet mit kamera, inden hun spurgte om det var en Canon kamera. Da hun spurgte om det, tænkte jeg Yes! der har håb forude, da mit kamera er et Canon. Så fandt hun det frem og det lå i det hylster jeg har købt her på turen også tænkte jeg det er løgn. Det kunne ikke være rigtig at jeg var så heldig og samtidig var jeg lettet over at finde mit kamera. Hun bedte mig om at tjekke billederne på det, for at sikre sig at det var mig selvom jeg flere gange sagde at det var det. Men jeg tjekkede det selvfølgelig og var mere en lettet over, at det var mit kamera. Jeg er så taknemlig for, at der er en person der indleveret det i stedet for at beholde det. Jeg er rigtig glad for det og vil ærgre mig rigtig meget, hvis jeg kun hjem uden det. Men heldigvis fik jeg det igen og puttede det i min taske med det samme, så jeg ikke skulle miste det endnu en gang. Pigerne var gået da jeg kom tilbage til det sted hvor vi spiste, så fulgtes med nogle af de andre piger, indtil jeg mødte Mille, Lisbeth, Cecilie, Sissel og Katrine igen. Der var ikke længe til at aftenens store show skulle begynde, så vi gik sammen hen til de forskellige indgange. Vi skulle ikke alle ind af den samme indgang, så Lisbeth, Cecilie og jeg gik hen til en anden indgang end de andre og der stod vi og ventede sammen med Line og Julia. Solen var gået ned på det tidspunkt og med det samme blev det køligt, så jeg havde heldigvis taget jeans med og nåede lige at skifte til dem, inden vi skulle finde vores pladser.



Så er vi klar til, at showet
går i gang

Showet gik i gang kl. 19.30 varede ca. 1,5 time. Alle 5 øer fra tidligere var alle repræsenteret i showet og der var rigtig mange mennesker ind blandt i det. De var alle fælles om at fortælle en historie og lavede nogle rigtig fede tricks undervejs. Der var meget rytmisk musik ind blandet og alle danserne havde meget end en rytmisk krop. Det var rigtig fedt at se og så så legende let ud når de gjorde det. Der var gang i den hele tiden og der var bestemt ikke et sekund hvor jeg kedet mig. Det var meget underholdende hele vejen igennem og det var rigtig fedt at opleve. Vi havde hørt fra nogle forskellige som havde været i Polynesien Culture Center, at showet om aftenen helt sikkert var det bedste ved hele dagen, så vores forventninger til det blev lidt høje. Men det hele helt op til mine forventninger og blev positivt overrasket over det. Det var gennemført hele vejen igennem og alle danserne levede sig virkelige ind i rollerne og det var også med til at gøre hele showet spændende at se. Tiden gik rigtig hurtig, så da showet var færdig kunne jeg sagtens klare at se mere, selvom jeg også var træt efter den lange dag. Da hele showet sluttede, var hele parken lukket så det tog lang tid at komme ud af parken, da alle skulle den samme vej. Vi fandt hurtig vores bus også var vi klar til at komme hjem. Jeg var meget træt på det tidspunkt og kunne ikke vente med at få en lille lur i bussen på vej hjem. Heldigvis snakkede vores guide ikke så meget, så selvom radioen var tændt, sov vi næsten alle på vej hjem. Det eneste irriterende ved denne bustur var, at der var så meget aircondition på, så jeg frøs hele vejen hjem. Selvom jeg havde jeans og langærmet bluse på, så var det ikke nok til at holde varmen helt. Så jeg blev mere end lettet da vi nærmede os byen, men da vi var mange fra forskellige hoteller, skulle vi sætte nogle af først, inden vi kom hen til vores hotel. Heldigvis blev vi sat af lige ude foran hotellet, så det kunne ikke være bedre. Da vi kom op på værelset, var det blevet sent. Så vi kunne ikke overskue så meget andet, end at gøre os sengeklar og lagde os til at sove lidt efter. Det var også tiltrængt efter en lang, spændende, lidt nervepirrende og oplevelsesrig dag. 

Sea Life Park - svømmede med delfiner :)

D. 01.06.12

I dag vågnede jeg med et sæt, da min mobil ringede kl. 07.00 og blev endnu mere overrasket over, at det var Daniel der ringede. Han har ikke ringet på min mobil før mens jeg har været væk, så undrede mig lidt over hvad der skete. Lidt efter fandt jeg så ud af, at hans nye mobil ved en fejl havde ringet op, mens den lå i hans lomme. Det er jo hvad der kan ske og heldigvis var der ikke noget galt. Mit vækkeur ringede først en halv time senere, så jeg lagde mig i sengen igen og slappede lidt af, da jeg alligevel ikke kunne sove igen. Da mit vækkeur ringede og det var tid til at stå op, var jeg bestemt ikke klar til det. Jeg kom sent i seng i går og kunne ikke rigtig falde i søvn, så fik ikke så mange timers søvn i nat. Men jeg havde en spændende dag foran mig, så der var ikke tid til at sove længere. Jeg stod op, spiste morgenmad, gjorde mig klar, pakkede min taske og så mødtes jeg med Mille, Cecilie og Mia nede i lobbyen kl. 08.15, da vi skulle ud i Sea Life Park og svømme med delfiner. Vi blev hentet af en bus derude fra foran vores hotel kl. 08.30 og sp blev vi kørt derud sammen med mange andre. Da vi kommer derud, går vi lidt rundt i parken og ser på de forskellige dyr og lidt efter tjekker Mia sig ind til at skulle svømme med søløver kl. 11.30. Da vi var derude i god tid, havde vi også tid til at gå rundt og kigge lidt mere og se nogle forskellige shows. Der var på et tidspunkt et show med delfiner, hvor det hele foregik på japansk, da der stod en tolk og fortalte om det hele. I starten synes vi det var lidt malplaceret af os at sidde der, men vi havde ikke andet at give os til og selve sjovest var meget sjovt at se. De delfiner kunne nogle vilde tricks i luften og det var meget fedt at se.



Mia der fodre søløven med en fisk

Så var vi blevet lidt sultne, men ville ikke spise frokost før Mia havde svømmet med søløverne, så vi købte en is, satte os ned og slappede lidt af. Det var en lummer luft i dag, så det hele virkede lidt klamt, men vi satte os i skyggen også hjalp det lidt med at få en is. Efter noget tid var det blevet tid til at Mia skulle møde op i aktivitetscenteret og selvom hun skulle være der på et bestemt tidspunkt, sad vi længe og ventede på at hun skulle i gang. Efter ca. 15 min blev hun hentet og så gik vi med hende hen for at finde en redningsvest og hen til det sted, hvor hun skulle svømme med søløverne. Hun havde betalt for at være sammen med dem i 30 min. og da hun var den eneste der skulle svømme med dem på det tidspunkt, fik hun lov til at være sammen med dem hele tiden i de 30 min. Det var hun selvfølgelig rigtig glad for og helt oppe at kører over at hun skulle svømme med dem. Det var lidt sjovt at se, men samtidig fedt at hun havde det på den måde. Hun fik taget nogle fede billeder og lavede nogle forskellige tricks sammen med dem og det var rigtig sjovt at se. Vi 3 andre stod og så det hele, mens vi også fik taget nogle billeder. Efter ca. 30 min. var det hele forbi og selvom tiden var gået hurtig, havde Mia det rigtig fedt bagefter og nydt det hele, så det var rigtig godt. Så var det blevet tid til frokost og som så mange andre steder her på Hawaii, har de ikke så meget inspirerende mad i sådan nogle turistattraktionsområder, så vi havde lidt svært ved at finde ud af, hvad vi skulle spise. Der var ikke andet end fastfood, så selvom vi måske havde lyst til noget andet, var muligheden ikke til det, så vi valgte at spise burger og pommes frites. Det havde en familiepakkemenu, som bestod af 12 mini burgers, en stor bakke pommes frites og 4 små colaer. Da vi i forvejen vidste at portionerne er store herover, selvom der står de er små, besluttede vi at prøve den familiepakkemenu. Burgerne var mini og de var lidt mindre end en cheeseburger, men vi blev alligevel alle sammen mætte af al den mad vi havde fået. Til os 4 var det fint med den portion, så det kunne ikke være bedre.



Det er sjældent jeg får
 et kys af en delfin ;-)

Da vi havde spist færdig, var der ikke så længe til at vi skulle svømme med delfiner, så vi gjorde os ligeså stille klar til det. Vi havde klædt om til badetøj hjemmefra, så vi læste de mest værdig genstanden vi havde inde i et skab også tog vi vores tasker med os. Vi skulle mødes ved aktivitetscenteret kl. 14.45, sammen med mange andre som også skulle svømme med delfiner og lidt efter blev vi delt op i nogle grupper. Alle os der skulle svømme med 2 delfiner startede med at gå hen til det bassin hvor vi skulle være, mens alle dem der skulle svømme med 1 delfin kom lidt efter og skulle være i den anden ende af bassinet end os andre.  Vi startede med at vi hver især fik et billede af delfinen, hvor den ”kyssede” os på kinden, så fik jeg et hvor jeg skulle kysse den, hvor det lignede at jeg løftede den i vandoverfladen, fik et billede hvor jeg bagfra blev trukket af 2 delfiner et lille stykke i vandet og til sidst et billede, hvor jeg stod på snuden af dem begge, så jeg nærmest stod op i vandet, mens de trak mig et lille stykke. Det var lidt svært at holde balancen, når jeg blev trukket af 2 delfiner, da jeg kun skulle holde fast i deres finer og der var meget fart på. Men det gik heldigvis godt og det var rigtig sjovt at prøve. Det sjoveste var nok, da jeg skulle stå på deres snuder og blive trukket et lille stykke af dem. Det var en lidt underligt opleve og i starten havde jeg også lidt svært ved at tro det kunne lade sig gøre. Men delfintrænerne havde godt styr på det hele, vidste hvad de skulle gøre og hvordan de skulle kommunikere med delfinerne. Delfinerne havde også prøvet det rigtig rigtig mange gange, så det var jo bare legende let for dem. Vi havde fået at vide hvordan vi skulle gøre, når de forskellige billeder blev taget og det var heller ikke så svært det vi skulle, men jeg var alligevel lidt spændt på det hele. Jeg var den sidste der skulle prøve det, så havde set hvordan de andre gjorde det og det gik fint. Heldigvis gik det også godt dag jeg skulle prøve, men koncentrerede mig mest om at holde balancen og glemte helt at smile til fotografen undervejs. Så da det hele var overstået, hvor jeg lidt spændt på hvordan billederne ville blive.



Den var lidt tung, da
jeg skulle øfte den

Det var super fedt at vi fik lov til at prøve det hele og det har altid været en drøm for mig, at få lov til det. Så det hele var også lidt surrealistisk da det skete, men samtidig en rigtig fed oplevelse og dejligt at endnu en af mine drømme er gået i opfyldelse. Da alle havde været igennem med at få taget de forskellige billeder, fik vi lov til at røre en af delfinerne mens vi stod på række og den svømmede ved siden af os. Så viste den også nogle tricks og det var rigtig flot. Det var dejligt at vi fik lov til at være lidt sammen med den efter alle billederne var taget og fedt at den også fik lov til at lege lidt. Selvom vi godt kunne se den var slidt de steder, hvor folk altid holder når der skal tages billeder, var trænerne meget søde mod dem og fodrede dem hele tiden med mad. Delfinerne så ud til at have det godt, trods det at bassinerne ikke var så store til dem alle. Men bortset fra det, så havde jeg det fint nok med at være derude og rart at se delfinerne også havde det godt. Da vores tid sammen med delfinerne var slut, gik der ca. 45 min, før vi kunne komme og hente vores billeder. Vi var alle 4 rigtig glade for vores oplevelse og synes alle de var super fedt. Selvom tiden gik hurtig, så var det helt sikkert alle pengene værd og er rigtig glad for jeg oplevede det. Det var så fedt og er helt sikker på det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme. Da vi havde fået vores ting tilbage, skyllet os under bruseren og fået noget andet tøj på, var der ikke andet at gøre end at vente på billederne blev klar. Det hele var gået så hurtig da vi svømmede med delfiner, så jeg var meget spændte på hvordan billederne blev og håbede selvfølgelig de alle sammen blev gode. Mens vi ventede så vi to shows, den ene med de søløver som Mia tidligere svømmede sammen med. De lavede nogle forskellige tricks og det var rigtig flot at se. Det var lidt vildt at tænke på, hvad man kan lærer dyr at lave og selvom det ikke ligger til deres natur at lave det, så var det meget flot at se alligevel. Derefter så vi et andet show med delfiner, pingviner og en søløve. Delfinerne svømmede i et stort bassin og lavede nogle forskellige øvelser i luften. Det var rigtig flot at se og igen var jeg imponeret over, hvordan man kan træne dem til at gøre det. Det var virkelig flot at se. Så var det pingvinernes tur og denne gang kom den ud at gå blandt publikummet, så vi kunne få lov til at se den på tæt hold. Så gik den rundt og mængede sig med alle, mens den havde en træner ved siden af sig og den så ud til at nyde det. Til sidst var det søløvens tur. Den lavede også nogle forskellige tricks, mens den var tæt på publikummet og lidt andre tricks end dem vi så tidligere, så det var meget sjovt at se. Det altid underholdende, når dyr kan lave forskellige tricks og selvom det ikke ligger til deres natur, så bliver jeg altid imponeret over at de kan gøre det.

Da showet var færdigt, havde vi 40 min. inden vi blev hentet med bus, så vi gik med det samme hen for at hente vores billeder. Vi var alle meget spændte, men heldigvis fik vi nogle gode billeder. Jeg var meget tilfreds med mine billeder og det steder hvor jeg glemte at smile til kameraet, endte det med at blive nogle sjove billeder og det gjorde heller ikke noget. Selvom de alle sammen er gode og bedre end jeg havde forventet og er rigtig glde for dem. Det er et godt minde at have, fra denne oplevelse.  Det blev rigtig godt og nok det bedste billede der blev taget. Pigerne blev også glade for deres billeder, så det var rigtig dejligt. Vi startede med at få billederne printet ud, men fik også mulighed for at få dem over på en dvd og det valgte vi alle at gøre. Det er lidt nemmere at transportere hjem og også lidt nemmere at de ligger på computeren sammen med alle de andre billeder. Så kan vi selv printe dem ud, når vi kommer hjem til Danmark. Der gik lidt tid med at få hver vores 5 billeder over på hver sin dvd, men til sidst lykkedes det og det var rigtig dejligt. Jeg skulle give 56 $ for 5 billeder, det svare ca. til 324 kr. og selvom det er lidt dyrt for 5 billeder, så er det helt klart alle pengene værd og jeg var heller ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle have dem alle sammen. Da jeg skulle betale for Mias og mine billeder, ville de ikke tage i mod mit kort. Jeg har ikke oplevet det før, så jeg blev selvfølgelig overrasket over hvad der skete og kunne ikke forstå hvad der var galt. Jeg havde ikke nok kontanter til at betale det hele med, så det endte med at jeg betalte lidt kontant også betalte Cecilie med hendes kort. Det virkede heldigvis med hendes kort og det var dejligt at hun ville hjælpe mig. Så overførte jeg bare pengene til hende, så snart vi kom tilbage til hotellet. Vi ventede ca. 15 min. på bussen også var vi klar til at komme hjem. Vi var alle rigtig trætte da vi først sad i bussen og det kunne ikke gå hurtigt nok med at komme hjem. Vores buschauffør prøvede at lave en god service til os, ved at spille lidt radio i bussen, men desværre kunne han ikke finde noget ordentligt signal så det skrattede det mest af turen. Det var ikke så fedt. Så prøvede han at lave en lille guidetur ud af det og da han skulle snakke i mikrofonen havde han en skinger stemme, så det lød højere for os end det egentlig var. Vi havde heller ikke rigtig behov for at hører det, da vi forvejen vidste de ting han snakkede om. Det var sødt at buschaufføren prøvede at gøre en god tur ud af det, men for os var turen hjem ikke så god. De andre i bussen fik forhåbentlig noget ud af det.

Da jeg kom op på værelset, gik jeg med det samme i gang med, at ligge billederne fra dvd’en over på Sissels computer, så jeg kunne få det lagt på min harddisk. Så lagde jeg med det samme billederne ind på facebook, da jeg var så glad for dem, så jeg kunne ikke lade være med at ligge dem derind. Da det var gjort smuttede jeg hurtig i bad, da jeg følte mig lidt klam efter det vand vi havde svømmet rundt i. I mens begyndte Sissel at lave mad, som bestod af pasta salat med tun, majs og hvidløgsbønner. Selvom vi nu har fået det så meget, så var det dejlig let og smagte rigtig godt. Resten af aftenen var vi lidt usociale med de andre, da vi ikke rigtig kunne overskue så meget andet, end at have en stille og rolig aften for os selv på værelset. Jeg fik skrevet dagbog færdig fra i går, mens Sissel fik set nogle afsnit af Gossip Girl. Det var dejlig afslappende, at vi havde sådan en aften sammen og selvom vi var i gang med hver vores, var det alligevel hyggeligt. Vi var begge trætte efter i går og den lange dag i dag, så vi gik tidligt i seng og denne gang faldte jeg heldigvis i søvn med det samme.